Holstebro
Skift kommune
KøbenhavnHolstebroAlle kommuner

Besluttet 13. august, Børne- og Familieudvalget, Holstebro

Tandplejens SCOR tal 2025

Det indstilles, at: Det indstilles, at: orienteringen tages til efterretning.

Kort fortalt

Hvem
Børne- og Familieudvalget, Holstebro Kommune
Hvornår
Torsdag 13. august 2026
Status
Besluttet. Orienteringen taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

HS - BFU
Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register (SCOR) indeholder statistik over
tandsundheden hos børn og unge i Danmark. Den kommunale tandpleje indberetter
obligatorisk data for de 5-, 7-, 12- og 15-årige. Tandplejen Nordvestjylland indberetter
derudover samtlige årgange for løbende at kunne følge udviklingen og justere de
forebyggende indsatser.
Ved statusundersøgelser registreres blandt andet caries, fyldninger og udtrukne tænder. Data
udgives årligt for kommuner, regioner og landet samlet. Indberetningsprocenterne i Tandplejen
Nordvestjylland er generelt høje, men den forbedrede tandsundhed betyder, at de fleste børn
og unge nu indkaldes med længere intervaller. Det gennemsnitlige indkaldeinterval er 15
måneder. Tandplejen har derfor særligt fokus på, at alle 15-årige registreres, da denne årgang
giver det bedste billede af den samlede målopfyldelse.
De nyeste data for Holstebro, Lemvig og Struer viser, at tandsundheden fortsat er god og
overordnet på niveau med eller bedre end Region Midt og landsgennemsnittet. Udviklingen
ligner i store træk sidste års resultater, og de ændringer, der ses, går samlet set i positiv
retning. Da cariesforekomsten i Danmark er meget lav, kan der fremover primært forventes
mindre udsving og gradvise forbedringer.
I Holstebro er andelen af 3-årige med 0 huller faldet lidt, mens der er status quo for de 5-årige
og fremgang for de 7-årige. I Struer ses en positiv udvikling for både 3-, 5- og 7-årige. Samlet
vurderes tandsundheden blandt de 3-, 5- og 7-årige som god og på niveau med Region Midt
og landsplan. Der må dog forventes mindre udsving, særligt i Lemvig og Struer, hvor
årgangene er små.
Når det gælder de blivende tænder, ligger alle tre kommuner på niveau med Region Midt og
landsplan for 12-, 15- og 18-årige med 0 huller. Struer ligger lavest af de tre kommuner, men
den systematiske tandbørsteundervisning forventes at bidrage til en positiv udvikling over de
kommende år. Holstebro har haft en tilsvarende positiv udvikling, som ser ud til at fortsætte.
Sammenlignes SCOR-tal fra 2017 med de nyeste tal, ses en tydelig forbedring i det
gennemsnitlige antal huller blandt 12-, 15- og 18-årige i både Holstebro, Lemvig og Struer
samt i Region Midt og på landsplan, jf. vedhæftet bilag.
Fremadrettet er den centrale opgave at fastholde de forebyggende indsatser og samtidig have
særlig opmærksomhed på børn og unge med flest huller for at understøtte større lighed i
tandsundhed.
Overtandlæge, Marianne Blegvad, deltager på mødet.

Indstilling

Det indstilles, at:

Det indstilles, at:
orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Kilde: Holstebro Kommune, Børne- og Familieudvalget, referat fra mødet torsdag 13. august 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.