Besluttet 13. august, Kultur- og Fritidsudvalget, Holstebro
Kulturglimt – Fast forankring og finansiering i perioden 2027-2029
Det indstilles, at: Kulturglimt videreføres som en årligt tilbagevendende kulturbegivenhed i resten af byrådsperioden der afsættes et årligt budget på 90.000 kr. fra Kulturpuljen til afholdelse af Kulturglimt i perioden 2027-2029.
Kort fortalt
- Hvem
- Kultur- og Fritidsudvalget, Holstebro Kommune
- Hvornår
- Torsdag 13. august 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt som indstillet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
SEK/LL/AL - KFU
Denne sag har til formål at beslutte, hvorvidt der skal være en fast finansiering af Kulturglimt
resten af byrådsperioden. En fast finansiering vil skabe bedre planlægningsforudsætninger for
kulturinstitutionerne og understøtte den fortsatte udvikling af Kulturglimt som fælles kulturevent
i Holstebro Kommune.
Kulturglimt er kulturinstitutionernes fælles arrangement, hvor borgere inviteres til at opleve
smagsprøver på kunst og kultur på tværs af genrer, institutioner og målgrupper. Holstebro
Bibliotek og Kultur- og Fritid er tovholdere på planlægning, koordinering af aktiviteter og
deltagere, praktiske forhold (lys, lyd, forplejning m.v.) og markedsføring. Kulturglimt afholdes
på Holstebro Bibliotek en fredag i slutningen af januar eller i løbet af februar. I 2027 forventes
det, at Kulturglimt afvikles den 26. februar.
Kulturglimt understøtter samarbejdet mellem kommunens kulturinstitutioner. Arrangementet
giver institutionerne en konkret anledning til at samarbejde, udvikle fælles aktiviteter og
præsentere kulturlivet samlet over for borgerne. En væsentlig styrke ved Kulturglimt er, at
institutionernes medarbejdere og kunstnere selv er til stede og møder publikum direkte.
Arrangementet fungerer derfor også som en aktiv formidlingsplatform, hvor institutionerne
indgår i dialog med nye og eksisterende brugere. Samtidig bliver kulturinstitutionerne
ambassadører for hinanden på aftenen, og publikum introduceres til kulturtilbud, de måske ikke
ellers ville opsøge, ligesom institutionerne får adgang til nye målgrupper på tværs af kunstarter
og brugergrupper.
Dermed udgør Kulturglimt en ramme for udvikling af og understøttelse af samarbejdet mellem
kulturinstitutionerne, kommunens kulturliv og kulturprofil.
Kulturglimt blev afholdt første gang i 2023, og har være afviklet hvert år siden.
Aftenen byder på en bred palet af kulturelle oplevelser inden for blandt andet musik, dans,
scenekunst, litteratur, billedkunst og kreative workshops. I 2026 blev arrangementet
videreudviklet med nye formater som Børneglimt og Kælderscenen:
Kælderscenen skabte plads til unge talenter og nye kulturaktører. Scenen blev anvendt
som debutscene for flere unge kunstnere og musikere og fungerede samtidig som et
sted, hvor kulturinstitutionerne kunne spotte nye talenter. Kælderscenen tiltrak desuden
et yngre publikum end tidligere år.
Børneglimt styrkede arrangementets appel til børnefamilier og skabte en tydeligere
opdeling mellem familieaktiviteter og de mere voksenrettede kulturtilbud senere på
aftenen.
Disse nye tiltag fungerede godt og der kan fremadrettet videreudvikles på dem.
Samlet set er der et godt fundament at arbejde videre med, og forventningen er derfor, at
kommende års kulturglimt vil hvile på erfaringerne fra de første fire år, og udvikle sig videre
derfra.
Kultur- og Fritidsudvalget har tidligere drøftet værdien af Kulturglimt. I den forbindelse
tilkendegav udvalget, at Kulturglimt er blevet et værdifuldt og samlende kulturarrangement, og
at man fremadrettet kan arbejde med en mere fast finansieringsmodel frem for den nuværende
praksis med løbende ansøgninger.
Der søges afsat en årlig ramme på 90.000 kr. til afholdelse af Kulturglimt i perioden 2027-2029.
Det svarer til den økonomiske ramme som Kulturglimt 2026 blev afviklet for. Midlerne
anvendes primært til symbolsk honorar til kulturinstitutionerne, teknik og scenografi,
kultursuppe/fællesspisning til besøgende.
Den faste finansiering skal sikre stabile rammer for planlægning og udvikling af arrangementet
og samtidig reducere behovet for årlige ansøgningsprocesser.
Udgiften finansieres af kulturpuljen for 2027. Der er i forvejen disponeret 584.000 kr. til flerårige
bevillinger. Hvis udvalget følger forvaltningens indstilling i denne sag og sag nr. 7, vil der være
disponeret 718.000 kr. fra kulturpuljen i 2027. Budgettet for kulturpuljen forventes samlet set at
være på cirka 1,7 mio. kr., men det endelige beløb kendes først efter budgetvedtagelsen i
oktober.
Økonomi har ingen bemærkninger til det økonomiske indhold i sagen.
Indstilling
Det indstilles, at:
Kulturglimt videreføres som en årligt tilbagevendende kulturbegivenhed i resten af
byrådsperioden
der afsættes et årligt budget på 90.000 kr. fra Kulturpuljen til afholdelse af
Kulturglimt i perioden 2027-2029.
Beslutning
Godkendt som indstillet.
Kilde: Holstebro Kommune, Kultur- og Fritidsudvalget, referat fra mødet torsdag 13. august 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.