Holstebro
Skift kommune
KøbenhavnHolstebroAlle kommuner

Besluttet 13. august, Kultur- og Fritidsudvalget, Holstebro

Kriterier for uddeling af kulturpuljemidler

Det indstilles, at: forvaltningens forslag godkendes.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Kultur- og Fritidsudvalget, Holstebro Kommune
Hvornår
Torsdag 13. august 2026
Status
Besluttet. Godkendt som indstillet med de aftalte tilføjelser. Kriterierne drøftes igen i slutningen af.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

SEK/LL/LJ - KFU
Kultur og Fritidsudvalget drøftede den 4. maj 2026 (sag nr. 6) kriterier og rammer omkring
kulturpuljen. På baggrund af drøftelsen har forvaltningen udarbejdet forslag til en
ansøgningsproces, som indeholder beskrivelse af kriterier og krav til ansøgninger samt
formalia omkring selve ansøgningsprocessen.
Kulturpuljen har siden 2023 været delt op i fire underpuljer (børnekultur-, ungekultur- og almen
kulturpulje samt en udviklingspulje) med hver sin puljesum og tema. Ambitionen var at skabe
en spredning af midlerne på målgrupper og geografi, men i praksis har det været svært at
efterleve, da ansøgningerne har taget udgangspunkt i aktørens ambition om at gennemføre
specifikke aktiviteter eller udvikle nye initiativer, og ikke i at passe til en bestemt pulje.
Kulturpuljens budget for det kommende år fastsættes ved budgetgodkendelsen i oktober. I
forbindelse med Byrådets godkendelse af genbevillinger i april, suppleres puljen med eventuelt
uforbrugte midler fra det foregående år. Man kender således først puljens samlede budget i
april.
Puljernes overordnede formål har været:
At fremme et mangfoldigt og bredt udbud af kunst og kultur til borgere og gæster i
Holstebro Kommune
At understøtte kulturlivet i hele Holstebro Kommune
At udvikle projekter med kunst og kultur til styrkelse af en bæredygtig vækst og udvikling i
Holstebro Kommune.
Forvaltningen har udarbejdet et forslag til kriterier, som tager udgangspunkt i det nuværende
formål og indhold, men samtidig lægger op til en skærpelse af kriterierne, nedlæggelse af
underpuljer og etablering af en "Strakspulje", som kan søges løbende, og hvor ansøgningerne
behandles administrativt. Fra denne pulje kan man søge op til 5.000 kr.
Derudover foreslår forvaltningen, at de nuværende fire ansøgningsrunder reduceres til to,
således udvalget skal behandle ansøgninger i maj (efter genbevillingerne er godkendt) og
november. De nye kriterier kan træde i kraft den 1. januar 2027.
Forvaltningens forslag er vedlagt som bilag.

Indstilling

Det indstilles, at:
forvaltningens forslag godkendes.

Beslutning

Godkendt som indstillet med de aftalte tilføjelser. Kriterierne drøftes igen i slutningen af

Kilde: Holstebro Kommune, Kultur- og Fritidsudvalget, referat fra mødet torsdag 13. august 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.