Besluttet 17. august, Erhvervs- og Turismeudvalget, Holstebro
ErhvervsForum Holstebro - dialogmøde
Det indstilles, at: Udvalget tager orienteringen til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Erhvervs- og Turismeudvalget, Holstebro Kommune
- Hvornår
- Mandag 17. august 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt som indstillet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
SEK/SB - ETU
ErhvervsForum Holstebro og Holstebro Kommune har siden ErhvervsForum Holstebros start
samarbejdet i regi af en partnerskabsaftale. Den seneste er indgået i 2024 og står til at skulle
fornys. Partnerskabet har skullet sikre et større fokus på erhvervsvenlighed, stærkere
omdømme som en kommune med erhvervskulturen til forskel, og at erhvervslivet har et talerør.
I 2024 udliciterede Holstebro Kommune opgaven med lokal basal erhvervsservice til
ErhvervsForum Holstebro, der fra sommeren 2024 blev operatør for den lokale
erhvervsservice. ErhvervsForum Holstebro har siden april 2026 fået i opdrag af Erhvervs- og
Turismeudvalget at drive et forsøg med kunstig intelligens i erhvervsvejledningen.
ErhvervsForum Holstebros formand og direktør giver en status på:
opgaverne i regi af partnerskabsaftalen, herunder:
Holstebro Kommunes placering i erhvervsklimamålinger fra Dansk Industri og
Dansk Erhverv forbedres,
Gode historier fra erhvervslivet og Holstebro Kommune som erhvervskommune
formidles på sociale medier samt i lokale og landsdækkende medier,
Holstebro Kommunes position som attraktiv erhvervskommune styrkes,
Tydelig udbredelse af erhvervsmæssige succeser og præstationer,
Koordinering af aktiviteter og indsatser blandt aktører inden for erhverv og
uddannelse styrkes,
Erhvervslivets behov, ønsker og udfordringer formidles til både forvaltning og
politikere,
Netværksarrangementer, hvor dialogen mellem virksomheder, politikere og
forvaltning styrkes, afholdes;
opgaverne i regi af operatøropgaven, herunder:
Vejledning og problemafklaring af målgruppen med særligt fokus på brancher i
vækst,
Gennemførelse af projektaktiviteter såsom informationsmøder,
iværksætterkurser/temamøder og specialistrådgivning med deltagelse af relevante
specialister (advokater, revisorer, Skat m.m.),
Deltagelse i relevante kommunale projektaktiviteter i forbindelse med kommunale
erhvervsprojekter, der er rettet mod målgruppen, herunder fx Region Midtjylland og
Erhvervshus Midtjylland,
Netværksaktiviteter, eksempelvis branche- og iværksætternetværk,
En hjemmeside som understøtter både den lokale synlighed og kobling til de
kommunale indsatser samt det øvrige erhvervsservicesystem,
Screening til specialiseret service hos private rådgivere eller hos Erhvervshus
Midtjylland,
Markedsføring og synliggørelse af specialiserede erhvervsservicetilbud fra
Erhvervshus Midtjylland,
Fortløbende status og afrapportering fra leverandøren til kunden. Afrapporteringen
skal som minimum afdække effektmåling, herunder virksomhedernes performance
og tilfredshed med den lokale basale erhvervsservice.
opgaverne i regi af projekt "Fremtidens Erhvervsservice", som blev igangsat i Q2 2026.
Udvalget har i plan- og budgetgrundlag 2027 besluttet at udlicitere yderligere opgaver til
ErhvervsForum Holstebro. Oplæg til finansieringen af dette er en del af budgetprocessen.
ErhvervsForum Holstebros formand, Jan Jacobsen, og direktør Peter Kjeldbjerg deltager under
punktets behandling.
Indstilling
Det indstilles, at:
Udvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Godkendt som indstillet.
Kilde: Holstebro Kommune, Erhvervs- og Turismeudvalget, referat fra mødet mandag 17. august 2026, punkt 1. Læs den originale sag hos kommunen.