Besluttet 17. august, Erhvervs- og Turismeudvalget, Holstebro
Borgerinddragelse
Det indstilles, at: der drøftes, hvilke borgerinddragelsesinitiativer udvalget ønsker at arbejde med i den indeværende byrådsperiode.
Kort fortalt
- Hvem
- Erhvervs- og Turismeudvalget, Holstebro Kommune
- Hvornår
- Mandag 17. august 2026
- Status
- Besluttet. Udvalget drøftede borgerinddragelse og konstaterede, at udvalget allerede er i gang med borgerinddragelse, herunder gennem § 17, stk. 4 udvalget. Der er fortsat fokus på dialogmøder samt pop-up-arrangementer.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
SEK/SB - ETU
Borgerinddragelse indgår som et element i byrådets aftalepapir.
Som led heri behandler alle fagudvalg i august og september oplæg til, hvordan de enkelte
fagudvalg ønsker at øge borgerinddragelsen på området i byrådsperioden.
Til inspiration blev der præsenteret fem forskellige scenarier for borgerinddragelse på
budgetseminaret den 26. og 27. marts 2026. Oplægget er vedlagt som bilag.
Der ønskes derfor på mødet en drøftelse af, hvordan og på hvilke områder Erhvervs- og
Turismeudvalget ønsker at arbejde med borgerinddragelse i byrådsperioden.
Udvalget har i en årrække arbejdet med inddragelse af virksomhedernes perspektiver på
rammevilkårene for vækst og udvikling. Udvalget har arbejdet inddragende i forhold til:
Erhvervs- og uddannelsesstrategien involverede i produktionsfasen borgere,
virksomheder og uddannelsesinstitutioner; i implementeringsfasen har det hovedsageligt
været uddannelsesinstitutionerne og ErhvervsForum Holstebro sammen med Holstebro
Kommune, som har virkeliggjort en lang række af initiativerne,
Den årlige virksomhedstur, hvor udvalget besøger virksomheder bredt i hele Holstebro
Kommune,
Statusmøder med ErhvervsForum Holstebro,
Dialogmøder med Turismeforum,
Dialogmøder med Handelstandsforeningen,
Studieby Holstebro blevet et omdrejningspunkt for inddragelse af de studerendes
perspektiver,
§ 17.4 udvalget "Liv i Bymidten" er også en platform for inddragelse af alle relevante
parter i formuleringen af anbefalinger til byrådet.
Det vurderes, at det nuværende og kommende § 17 stk. 4 udvalg udgør en vigtig kontaktflade,
hvor inddragelsen kan ske rammesat henimod konkrete handlinger og anbefalinger. Det
foreslås derfor, at benytte rammen for § 17 stk. 4 udvalgene som instrument til øget
inddragelse.
De samlede besluttede tiltag fra hvert fagudvalg vil efterfølgende blive præsenteret for byrådet
ultimo 2026.
Indstilling
Det indstilles, at:
der drøftes, hvilke borgerinddragelsesinitiativer udvalget ønsker at arbejde med i
den indeværende byrådsperiode.
Beslutning
Udvalget drøftede borgerinddragelse og konstaterede, at udvalget allerede er i gang med
borgerinddragelse, herunder gennem § 17, stk. 4 udvalget. Der er fortsat fokus på
dialogmøder samt pop-up-arrangementer.
Kilde: Holstebro Kommune, Erhvervs- og Turismeudvalget, referat fra mødet mandag 17. august 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.