Besluttet 18. august, Social- og Sundhedsudvalget, Holstebro
Forespørgsel om tilskud til etablering af gravsted til socialt udsatte i Holstebro Kommune
Det indstilles, at: udvalget drøfter hvorvidt der ønskes at yde økonomisk støtte til projektet
Kort fortalt
- Hvem
- Social- og Sundhedsudvalget, Holstebro Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 18. august 2026
- Status
- Besluttet. Udvalget imødekommer ansøgningen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
YBJ - SOU
Social- og Sundhedsudvalget har modtaget henvendelse vedr. forespørgsel fra Kirkens
Korshær om økonomisk støtte til etablering af et gravsted for socialt udsatte på kirkegården på
Viborgvej i Holstebro.
Kirkens Korshær ønsker at etablere et fælles gravsted for socialt udsatte borgere i Holstebro
og omegn. Formålet er at sikre en værdig begravelsesplads for borgere, som ofte har levet
under vanskelige sociale vilkår og som ikke efterlader pårørende eller økonomiske midler til et
gravsted.
Projektets samlede budget udgør 201.683 kr., hvilket omfatter etablering samt vedligeholdelse
af gravstedet i en periode på 20 år. Kirkens Korshær oplyser, at projektet på
ansøgningstidspunktet mangler finansiering på 36.683 kr.
Kirkens Korshær har anmodet Holstebro Kommune om et økonomisk bidrag til projektet.
Indstilling
Det indstilles, at:
udvalget drøfter hvorvidt der ønskes at yde økonomisk støtte til projektet
Beslutning
Udvalget imødekommer ansøgningen.
Lone Kjær Hein (B) deltog ikke i mødet
Kilde: Holstebro Kommune, Social- og Sundhedsudvalget, referat fra mødet tirsdag 18. august 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.