Holstebro
Skift kommune
KøbenhavnHolstebroAlle kommuner

Besluttet 25. august, Byrådet, Holstebro

Byrådsmedlem Søren Boel Olesen (O) ansøger om orlov fra Byrådet fra 4. august 2026

Økonomiudvalget indstiller, at: Lene Rusbjerg Jørgensen (O) indtræder som stedfortræder i Søren Olesens orlovsperiode, og Greta Mona Rusbjerg (O) indtræder i Økonomiudvalget i Søren Olesens orlovsperiode.

Kort fortalt

Hvem
Byrådet, Holstebro Kommune
Hvornår
Tirsdag 25. august 2026
Status
Besluttet. Godkendt som indstillet. Historisk Beslutning fra Økonomiudvalget, den 19. august 2026, punkt 1: Sagen sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen. Fra forvaltningen deltog direktør for Staben, Ellen Dissing.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

RBN - ØK - BY
Byrådsmedlem Søren Boel Olesen, Dansk Folkeparti (O), har i mail af 4. august 2026 til
Borgmesteren anmodet Byrådet om orlov fra byrådsarbejdet fra 4. august 2026 på grund af
sygdom. Søren Olesen oplyser at han forventer at vende tilbage til byrådsarbejdet den 28.
september 2026.
Det fremgår blandt andet af Lov om kommunernes styrelse § 15, stk. 2, at såfremt
borgmesteren får kendskab til, at et byrådsmedlem vil være forhindret i at passe sit
byrådsarbejde i en periode på mindst 1 måned, skal borgmesteren indkalde en stedfortræder til
førstkommende møde i byrådet.
Af Lov om kommunernes styrelse § 15, stk. 4 fremgår, at byrådet skal træffe beslutning om,
hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden er til stede, herunder om
stedfortræderen er rette stedfortræder og valgbar.
Forvaltningen oplyser, at betingelserne for stedfortræderens indtræden er tilstede.
1. stedfortræder i Dansk Folkeparti, Greta Mona Rusbjerg er pr. 28. april 2026 indkaldt som
stedfortræder for Majbritt Birkholm (O).
2. stedfortræder i Dansk Folkeparti er Lene Rusbjerg Jørgensen.
Foruden medlemskab af Byrådet er Søren Boel Olesen (O) af byrådet udpeget til følgende
hverv:
1. viceborgmester
Økonomiudvalget
Stedfortræder indtræder ikke automatisk i disse hverv.
Det fremgår af Lov om kommunernes styrelse § 15, stk. 5, at såfremt fraværet fra en
viceborgmester er under to måneder, vælges der ikke en fungerende viceborgmester.
Dansk Folkeparti oplyser, at de ønsker, at Greta Mona Rusbjerg (O) indtræder i
Økonomiudvalget i Søren Olesens orlovsperiode.

Indstilling

Økonomiudvalget indstiller, at:
Lene Rusbjerg Jørgensen (O) indtræder som stedfortræder i Søren Olesens
orlovsperiode, og

Greta Mona Rusbjerg (O) indtræder i Økonomiudvalget i Søren Olesens
orlovsperiode.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Historisk
Beslutning fra Økonomiudvalget, den 19. august 2026, punkt 1:
Sagen sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.
Fra forvaltningen deltog direktør for Staben, Ellen Dissing.

Kilde: Holstebro Kommune, Byrådet, referat fra mødet tirsdag 25. august 2026, punkt 1. Læs den originale sag hos kommunen.