Holstebro
Skift kommune
KøbenhavnHolstebroAlle kommuner

Besluttet 1. september, Social- og Sundhedsudvalget, Holstebro

Analyse af Socialområdet

Det indstilles, at: orienteringen tages til efterretning

Kort fortalt

Hvem
Social- og Sundhedsudvalget, Holstebro Kommune
Hvornår
Tirsdag 1. september 2026
Status
Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

YBJ/DØN - SOU
Der er igangsat en undersøgelse af handlemuligheder på det specialiserede socialområde for
voksne.
Baggrunden for undersøgelsen er det betydelige økonomiske pres på området, som blandt
andet er præget af høj kompleksitet i borgernes behov, høje udgifter til botilbud samt en stor
tilgang af borgere. Kommunen har allerede et omfattende datagrundlag og har gennemført
flere analyser af udgiftsudviklingen. Undersøgelsen har derfor ikke til formål at gennemføre en
yderligere benchmarkanalyse, men skal i stedet have et konkret og handlingsorienteret fokus.
Formålet er at identificere og vurdere konkrete initiativer, der kan bidrage til at reducere
udgifterne på voksen-socialområdet inden for lovgivningens rammer. Undersøgelsen skal
blandt andet resultere i et katalog over realiserbare handlemuligheder med vurdering af
økonomisk potentiale, implementeringsforudsætninger, tidsplan og risici.
Der er udarbejdet et kommissorium for undersøgelsen, som blandt andet peger på myndighed
og visitation, botilbud og andre tilbud samt forebyggelse og progression som centrale
fokusområder.
For at sikre et eksternt perspektiv og få tilført erfaringer fra andre kommuner og lignende
undersøgelser er en række konsulenthuse blevet kontaktet med henblik på at få deres forslag
til, hvordan opgaven bedst kan tilrettelægges og gennemføres.
Konsulenthusene er inviteret til at beskrive deres forslag til tilgang og metode, organisering,
tidsplan og leverancer samt forventet ressourceforbrug og økonomi. Der lægges samtidig vægt
på, at den valgte tilgang understøtter identifikationen af konkrete løsninger og ikke alene en
generel forklaring af kommunens udgiftsniveau.
Når forslagene er modtaget, vil de blive vurderet med henblik på at vælge den tilgang og
samarbejdspartner, der bedst understøtter undersøgelsens formål. Undersøgelsen forventes
herefter gennemført i dialog med relevante ledere og medarbejdere på området.

Indstilling

Det indstilles, at:
orienteringen tages til efterretning

Beslutning

Taget til efterretning.

Kilde: Holstebro Kommune, Social- og Sundhedsudvalget, referat fra mødet tirsdag 1. september 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.