Besluttet 20. januar, Økonomi- og Erhvervsudvalget, Horsens
ÆH Projektbevilling til etablering af lokale partnerskaber om det gode ældreliv
Horsens Kommune har fået tilsagn om 1 mio. kr. i puljemidler fra Ældreministeriet til gavn for det gode ældreliv. Det skal ske ved at etablere partnerskaber, der styrker et systematisk og tæt samarbejde mellem kommunen og lokale aktører.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomi- og Erhvervsudvalget, Horsens Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 20. januar 2026
- Status
- Besluttet. Økonomi- og Erhvervsudvalget tiltrådte indstillingen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller, at 1. Byrådet godkender, at der gives en indtægtsbevilling på 1 mio. kr. til budget 2026. 2. Byrådet godkender, at der gives en udgiftsbevilling på 1 mio. kr. til budget 2026.
Sagsfremstilling
Horsens Kommune har modtaget puljemidler fra Ældreministeriet til at igangsætte lokale partnerskaber, der i tråd med værdierne i ældreloven skal styrke et systematisk og tæt samarbejde mellem kommunen og lokale aktører om at skabe et godt ældreliv. Formålet med projektet er at skabe en fælles samarbejdsmodel, hvor civilsamfundsaktører og andre lokale aktører inddrages i tæt et samspil på ældreområdet. Byrådet anmodes om en indtægts- og udgiftsbevilling til budget 2026 på i alt 1 mio. kr. Om projektet Projektet fokuserer primært på de borgere, der modtager helhedspleje i eget hjem, og som er i særlig risiko for ensomhed, inaktivitet og nedsat livskvalitet. Der er tale om borgere, der kan have gavn af aktiviteter eller nye former for fællesskaber tæt på eller i deres eget hjem. Projektperioden løber fra september 2025 til december 2026. I denne periode gennemføres
følgende aktiviteter:
Kortlægning af lokale ressourcer og muligheder: Der gennemføres en indledende afdækning af eksisterende aktører og muligheder i lokalsamfundet. I samarbejde med de lokale aktører og borgerne selv identificeres det, hvordan lokale partnerskaber kan gøre en forskel for målgruppen i forhold til at skabe livskvalitet og selvhjulpenhed. Udvælgelse og afprøvning af aktiviteter og fælles samarbejdsmodel: Der igangsættes prøvehandlinger, hvor nye samarbejdsformer, fælles målsætninger og aktiviteter afprøves i praksis. Evaluering og beskrivelse af samarbejdsmodel: Med udgangspunkt i erfaringer fra projektet beskrives en fælles, systematisk samarbejdsmodel mellem kommunen og civilsamfundet.
Derudover tilknyttes ressourcer til projektledelse.
Ældre- og Handicapudvalget orienteres om læringen fra projektet midtvejs i projektperioden og ved projektets afslutning.
/MT
Historik
Beslutning fra Ældre- og Handicapudvalget, den 10. december 2025.
Ældre- og Handicapudvalget tiltrådte indstillingen.
Irene Simonsen deltog ikke i mødet.
Beslutning
Økonomi- og Erhvervsudvalget tiltrådte indstillingen.
Kilde: Horsens Kommune, Økonomi- og Erhvervsudvalget, referat fra mødet tirsdag 20. januar 2026, punkt 1. Læs den originale sag hos kommunen.