Besluttet 23. juni, Byrådet, Horsens
SUU Ændring af Bilag til Styrelsesvedtægt for Horsens Kommunes skolevæsen
Skole-, Unge- og Uddannelsesudvalget besluttede den 8. april 2026, at sende et forslag om ændring af Bilag til Styrelsesvedtægt for Horsens Kommunes skolevæsen i høring ved skolebestyrelserne.
Kort fortalt
- Hvem
- Byrådet, Horsens Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 23. juni 2026
- Status
- Besluttet. Byrådet vedtog indstillingen fra Skole-, Unge- og Uddannelsesudvalget samt Økonomiog Erhvervsudvalget.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller, at
1. Byrådet godkender forslaget til opdateret Bilag til Styrelsesvedtægt for Horsens
Kommunes skolevæsen.
2. Byrådet godkender, at forslaget til ændret bilag suppleres med oplysninger om
skolefritidsordningen på Lundagerskolen.
Sagsfremstilling
Skole-, Unge- og Uddannelsesudvalget besluttede den 8. april 2026, at sende et forslag til
ændret Bilag til Styrelsesvedtægt for Horsens Kommunes skolevæsen i høring ved
skolebestyrelserne.
Forslaget omfattede følgende punkter:
Henvisning til lovgivning og gengivelse af lovtekst er bragt i overensstemmelse med
gældende ret.
Etablering af Sønderbro Skole er indskrevet.
Afsnittet om ressourcetildeling og -anvendelse er opdateret med gældende henvisning.
Oversigt over skolernes særlige opgaver og beskrivelsen vedr. tosprogede elever og
modersmålsundervisning er opdateret.
0. klasse er ændret til børnehaveklasse.
Byrådets beslutning af 25. februar 2025 om rammerne for implementering af
juniormesterlære er indskrevet.
Listen over skoler med forskudt valg og angivelsen af tidspunkt for
konfirmationsforberedelse er bragt i overensstemmelse med de faktiske forhold.
Forslag om, at skolerne selv kan træffe beslutning om, hvorvidt folkeskolens
svømmeundervisning skal placeres på 4. og/eller 5. klassetrin.
Det forslag til ændret bilag, som blev sendt i høring efter udvalgets beslutning, vedlægges,
hvor ændringer er markeret med grønt - foreslås tilføjet - og med overstregninger - foreslås
slettet. Derudover vedlægges forslaget i opdateret layout.
Ved høringsfristens udløb var indkommet 10 høringssvar. Høringssvarene er alle positive og
suppleres med, at skolebestyrelsen på Lundagerskolen ønsker bilaget opdateret i forhold til
deres skolefritidsordning, hvilket tilrettes efterfølgende. Der er derudover en enkelt
bemærkning til andre dele af bilaget, som vil blive medtaget ved næste revision af det samlede
bilag. Høringssvarene vedlægges som bilag sammen med høringsnotat med bemærkninger til
høringssvarene.
Tilføjet efter Skole-, Unge- og Uddannelsesudvalgets behandling af sagen:
Ved høringsfristens udløb var indkommet 11 høringssvar. De to bilag: Høringssvar og
Høringsnotat med administrationens bemærkninger er forinden Økonomiudvalgets og Byrådets
behandling af sagen erstattet af to nye bilag, hvoraf alle 11 høringssvar fremgår.
/HEK
Historik
Beslutning fra Skole-, Unge- og Uddannelsesudvalget, den 3. juni 2026.
Skole-, Unge- og Uddannelsesudvalget tiltrådte indstillingen.
Kim Bach Hansen deltog ikke i mødet.
Beslutning fra Økonomi- og Erhvervsudvalget, den 16. juni 2026.
Økonomi- og Erhvervsudvalget tiltrådte indstillingen.
Beslutning
Byrådet vedtog indstillingen fra Skole-, Unge- og Uddannelsesudvalget samt Økonomiog Erhvervsudvalget.
Kilde: Horsens Kommune, Byrådet, referat fra mødet tirsdag 23. juni 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.