Besluttet 10. august, Oplandsudvalget, Horsens
OPU Ansøgning til Oplandspuljen, sørøverskib, Brædstrup
Lokalrådet i Brædstrup ansøger om tilskud til etablering af et nyt lege- og aktivitetsanlæg, Sørøverskibet, i Brædstrup Aktivitetspark.
Bydele i sagen: Brædstrup
Kort fortalt
- Hvem
- Oplandsudvalget, Horsens Kommune
- Hvornår
- Mandag 10. august 2026
- Status
- Besluttet. Oplandsudvalget vedtog indstillingen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller, at
1. Oplandsudvalget godkender, at der tildeles tilskud på 200.000 kr. til et offentligt tilgængeligt lege- og aktivitetsanlæg, Sørøverskibet, i Brædstrup.
Sagsfremstilling
Baggrund for ansøgning Brædstrup Lokalråd ønsker at understøtte den positive udvikling, som byen har gennemgået de senere år. Lokalrådet har planlagt etablering af et større lege- og aktivitetsanlæg til Brædstrup Aktivitetspark.
Aktivitetsparken ønskes udvidet for at sikre, at byen fortsat kan imødekomme efterspørgslen fra de mange borgere og besøgende. Lokalrådet ønsker at styrke mulighederne for leg, bevægelse og fællesskab.
Brædstrup Aktivitetspark er allerede et centralt samlingspunkt med besøgende fra både Brædstrup og omegn. Anlægget vil være offentligt tilgængeligt og vil kunne styrke parken som udflugtsmål, og understøtter Oplandspuljens fokus på lokale mødesteder.
Sørøverskibet indbyder desuden til udendørs bevægelse og leg og konstrueres i naturlige materialer, der indpasser sig bedst muligt i landskabet.
Projektet er lokalt forankret og lokalrådet har fremlagt en plan for vedligehold af anlægget, der primært vil ske ved hjælp af frivillige. Derudover vil de inddrage fagpersoner til årligt sikkerhedseftersyn. Projektet kræver landzone og byggetilladelse. Der er lavet en forhåndsvurdering i administrationen, som forventer tilsagn på landzone- og byggetilladelse.
Figur 1: Oversigtskort over det foreslåede areal Økonomi Det samlede budget for projektet er 480.000 kr. Ansøgt beløb: 200.000 kr. Fonde og sponsorater: 220.000 kr. Egenfinansiering: 60.000 kr. Den samlede projektsum omfatter etablering af et nyt lege- og aktivitetsanlæg, Sørøverskibet i Brædstrup Aktivitetspark. Sørøverskibet er ét element i en samlet udviklingsplan for Aktivitetsparken, hvor flere faciliteter løbende skal etableres. Projektet bidrager dermed til en langsigtet styrkelse af området som regionalt udflugtsmål og lokalt samlingspunkt. Administrationens anbefaling Administrationen anbefaler, at projektet får tilsagn på 200.000 kr. med den begrundelse, at projektet støtter op om puljens retningslinjer, ved "at understøtte de stærke lokalmiljøer, der er engageret i deres byers udvikling og forskønnelse”. Administrationen anbefaler, at lokalrådet får tilsagn til det ansøgte på betingelse af, at lokalrådet:
opfører skibet i de materialer, der er angivet af ansøgningsmaterialet
afstemmer den præcise placering med en medarbejder fra Horsens Kommune med afsæt i ansøgningens kort materiale står for al drift og løbende vedligehold i forbindelse med projektet står for al etablering, efterfølgende brug og eventuel fjernelse af Sørøverskibet og dertilhørende underlag, såfremt det misligholdes eller lignende står for indhentning af nødvendige tilladelser i forbindelse med projektet, herunder landzone- og byggetilladelse samt ibrugtagningstilladelse sørger for, at projektet udføres, så fældning af træer i videst muligt omfang undgås sørger for, at der er offentlig adgang til anlægget og, at der årligt udføres legepladstilsyn på anlægget sikrer, at projektet færdiggøres senest 3 år efter modtagelse af et tilsagn
Tilskuddet udbetales, når dokumentation for indkøbte materialer foreligger eller, når projektet er gennemført og godkendt af Horsens Kommune.
Ved godkendelse af ansøgningen vil der være 2,1 mio. kr. tilbage i Oplandspuljen for 2026.
/JCPA
Beslutning
Oplandsudvalget vedtog indstillingen.
Kilde: Horsens Kommune, Oplandsudvalget, referat fra mødet mandag 10. august 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.