Besluttet 10. august, Oplandsudvalget, Horsens
OPU Ansøgning til Oplandspuljen, støtte til en opdatering af Helhedsplan for Gedved
Gedved Lokalråd søger Oplandspuljen om støtte til at udarbejde en opdateret helhedsplan for Gedved, da den nuværende plan fra 2008 ikke længere vurderes tidssvarende.
Bydele i sagen: Gedved
Kort fortalt
- Hvem
- Oplandsudvalget, Horsens Kommune
- Hvornår
- Mandag 10. august 2026
- Status
- Besluttet. Oplandsudvalget vedtog indstillingen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller, at
1. Oplandsudvalget giver afslag på ansøgningen om støtte til en opdatering/analyse af helhedsplan for Gedved.
Sagsfremstilling
Baggrund for ansøgningen Ansøgningen fra Gedved Lokalråd omhandler støtte til udarbejdelse af en opdateret helhedsplan for Gedved, som grundlag for det videre arbejde med udviklingen af byen.
Ansøger beskriver, at den eksisterende helhedsplan fra 2008 ikke længere vurderes tidssvarende og, at der derfor ønskes gennemført en borgerproces med borgermøder, arbejdsgrupper og professionel facilitering.
Projektet har fokus på at udvikle et ”dynamisk instrument”, der skal understøtte det sociale, kulturelle og daglige liv i Gedved. Herunder henvises til samarbejde mellem foreninger, udvikling af mødesteder, aktiviteter for unge, familier og seniorer samt forslag til fysisk udvikling og sammenhæng i byen.
Der er i ansøgningen ikke beskrevet konkrete fysiske tiltag eller anlægsprojekter, der
gennemføres inden for projektperioden, idet projektet primært vedrører procesarbejde, borgerinddragelse og udarbejdelse af en revideret helhedsplan.
Økonomi
Samlet budget: 295.000 kr.
Ansøgte beløb: 195.000 kr. Egne midler: 50.000 kr. Egen arbejdskraft: 50.000 kr.
Den samlede projektsum ønskes anvendt til ekstern konsulentbistand, borgermøder, annoncering, gruppemøder, assistance til udarbejdelse af gruppematerialer, assistance til grupperne og trykning af færdigt materiale.
Administrationens anbefaling Administrationen vurderer, at projektet i sin nuværende form primært omhandler procesarbejde, borgerinddragelse, udvikling af idéer samt revision af helhedsplan for Gedved.
Jf. Oplandspuljens retningslinjer ydes der ikke støtte til analyser og undersøgelser.
Administrationen vurderer, at ansøgningen ikke i tilstrækkelig grad indeholder konkrete, realiserbare aktiviteter eller anlæg, der falder indenfor puljens støtteberettigede formål: Derudover angiver budgettet ikke, at midlerne skal munde ud i pedelordninger, fysisk by- eller landskabsudvikling, leg og bevægelse, foreningsdannelse, udvikling af mødesteder, lokale aktiviteter eller midlertidige projekter, der skal teste ideer af, hvilket er projekter puljen må støtte.
Der er i ansøgningen beskrevet en række perspektiver og mulige fremtidige indsatser vedr. fællesskab, mødesteder, foreningsudvikling og lokal aktivitet, men disse er ikke konkretiseret som egentlige projektaktiviteter med direkte gennemførelse indenfor den ansøgte projektperiode.
Administrationen anbefaler derfor afslag på ansøgningen.
Administrationen har haft dialog med ansøger og aftalt et møde vedr. formål og kriterier for projektunderstøttelse.
/JCPA
Beslutning
Oplandsudvalget vedtog indstillingen.
Kilde: Horsens Kommune, Oplandsudvalget, referat fra mødet mandag 10. august 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.