Besluttet 11. august, Plan- og Vejudvalget, Horsens
PV Anlægsbevilling, byggemodning ved Nørrestrand
Byrådet godkendte den 28. oktober 2025 at igangsætte projektering og forundersøgelser for den fortsatte byggemodning af Nørrestrand. Byggemodningen af Nørrestrand skal blandt skabe grundlag for at etablere et plejecenter og opføre boliger.
Steder i sagen: Nørrestrand
Kort fortalt
- Hvem
- Plan- og Vejudvalget, Horsens Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 11. august 2026
- Status
- Besluttet. Plan- og Vejudvalget tiltrådte indstillingen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller, at 1. Byrådet giver en anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb på 18 mio. kr. til
byggemodning af Nørrestrand. Rådighedsbeløbet fordeles med 12 mio. kr. i 2026 og 6 mio. kr. i 2027. 2. Byrådet godkender, at rådighedsbeløbet finansieres af puljen til byggemodninger, jf. tabel i sagsfremstillingen.
Sagsfremstilling
Byrådet vedtog den 28. april 2026 Lokalplan 421 for boliger og offentlige formål på Nørrestrand, som led i den fortsatte udbygning af den nye bydel. Det skal ses i forlængelse af igangsættelsen af projektering og forundersøgelser for byggemodningen af Nørrestrand, som Byrådet godkendte den 28. oktober 2025. Området skal bl.a. rumme plejecenter, boliger, kommunalt botilbud og et privat botilbud. For at kunne realisere alle byggerierne, skal området byggemodnes. Byggemodningen omfatter bl.a. en 1,25 km lang støjvold ud mod Gl. Århusvej, der skal skærme lokalplanområdet mod trafikstøj, vandhåndtering for lokalplanområdet og arealerne øst herfor, der bl.a. rummer kommunens daginstitution samt flytning af gas- og elledning.
Økonomi
Der søges med denne sag en anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb på 18 mio. kr. Rådighedsbeløbet fordeles med 12 mio. kr. i 2026 og 6 mio. kr. i 2027.
Af rådighedsbeløbet er der afsat 0,2 mio. kr. til intern projektering.
Rådighedsbeløbet finansieres fra puljen til nye byggemodninger, jf. nedenstående tabel.
Tabel 1: Finansiering af byggemodningen
I mio. kr.
Rådighedsbeløb
Fremrykning af midler fra puljen til nye byggemodninger
I alt
I alt 18,0
Der er efter finansieringen af byggemodningen ikke flere midler i puljen til byggemodninger i 2026-2028. I 2029 er der 18,4 mio. kr. tilbage i puljen.
Selve etableringen af støjvolden vil ske som et jordprojekt under Bæredygtigheds-, Natur- og Klimaudvalget, hvor der skal ske nyttiggørelse af jord fra andre projekter. På den måde fungerer støjvolden som et jordhotel, der kan sammenlignes med f.eks. Bakkelunden.
/ALYHA
Beslutning
Plan- og Vejudvalget tiltrådte indstillingen.
Kilde: Horsens Kommune, Plan- og Vejudvalget, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.