Horsens
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 17. august, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Horsens

BI Orientering om kriminalitetsbilledet i Sundparken og Sønderbro

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget orienteres om kriminalitetsbilledet i Sundparken og på Sønderbro. Kriminalitetsniveauet er et af kriterierne for, om et boligområde kan betegnes som et parallelsamfund, udsat boligområde eller et forebyggelsesområde.

BoligerDet sociale

Kort fortalt

Hvem
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Horsens Kommune
Hvornår
Mandag 17. august 2026
Status
Besluttet. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tog orienteringen til efterretning.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller, at 1. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Horsens Kommune og Sydøstjyllands Politi samarbejder på både strategisk og taktisk plan om at følge kriminalitetsbilledet i de udsatte boligområder. Formålet er at fastholde det lave kriminalitetsniveau og forbygge en negativ udvikling. Listen over udsatte boligområder har fire kriterier: Tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelsesniveau, indkomst og kriminalitet (parallelsamfundslisterne har etnisk herkomst som et femte kriterie). Kriminalitetskriteriet vedrører tre lovområder: Straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer. Grænseværdien for kriminalitetskriteriet i 2025 er på 2,17 % for parallelsamfundslisten, mens den for listen over forebyggelsesområder er på 1,44 %. Af den boligsociale monitorering 2026 fremgår kriminalitetsniveauet for flere afdelinger i Horsens kommune, se bilag.
Sundparken Af parallelsamfundslisten for 2025 fremgår det, at andelen af dømte i Sundparken er på 1,31 %

af den samlede beboergruppe. Det er et fald fra sidste år, hvor niveauet var 1,67 %. Det er - for femte år i træk - den laveste andel blandt alle områder, som indgår i parallelsamfundslisten 2025.
Sundparken har aldrig været over grænseværdien på parallelsamfundslistens kriminalitetskriterie. Sundparkens placering på parallelsamfundslisten og listen over udsatte boligområder fremgår af bilagsmaterialet.
Sønderbro
Af listen over forebyggelsesområder fremgår det, at 0,90% af beboerne i Sønderbro opfylder kriminalitetskriteriet, hvilket er et fald fra 1,09 i 2025. Sønderbro har det laveste kriminalitetsniveau blandt de 61 forebyggelsesområder i landet. Sønderbros placering på listen over forebyggelsesområder fremgår af bilagsmaterialet.
På udvalgsmødet orienterer politikommissær Jesper Julian fra Sydøstjyllands Politi om kriminalitetsbilledet i Sundparken og Sønderbro. Faglig leder i Jobcenter Horsens, Anne Mette Randers, orienterer om kommunens forebyggende indsatser og samarbejde med politiet. Under dette dagsordenspunkt deltager samtidig Michael Meldgaard, direktør i Albo, Jørgen Pommerencke, forretningsfører i Bolig Horsens og Bettina Bach, boligsocial chef i Bo trivsel.
/JS

Beslutning

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tog orienteringen til efterretning. Anders Schou Vigild deltog ikke i mødet.

Kilde: Horsens Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, referat fra mødet mandag 17. august 2026, punkt 1. Læs den originale sag hos kommunen.