Horsens
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 17. august, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Horsens

BI Årlig afrapportering på udviklingsplanen for Sundparken 2026

Som et led i lovgivningen om parallelsamfund skal boligforeningen ALBO indsende en årlig redegørelse for status på fremdriften af udviklingsplanen for Sundparken til Socialog Boligstyrelsen. Redegørelsen skal fremsendes via Horsens Kommune.

BoligerKultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Horsens Kommune
Hvornår
Mandag 17. august 2026
Status
Besluttet. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkendte udkast til årsrapport for 2026.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller, at
1. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender udkast til årsrapport for 2026.

Sagsfremstilling

Som et led i lovgivningen om parallelsamfund skal boligforeningen ALBO indsende en årlig redegørelse for status på fremdriften af udviklingsplanen for Sundparken til Social- og Boligstyrelsen. Som led i kommunens tilsyn med udviklingsplanens gennemførelse fremsendes redegørelsen via Horsens Kommune.
Byrådet godkendte den 26. maj 2026 forslaget til en ny udviklingsplan for Sundparken, hvor omdrejningspunktet er en opførelse af et plejecenter med 75 boliger med tilhørende servicearealer samt etablering af et indmødested for hjemme- og sygeplejen. Derudover rummer den også en til to sygeplejeklinikker og diverse folkesundhedsindsatser.
Samtidig vil der blive reduceret med 96 almene familieboliger, som enten nedrives for at skabe plads til plejecenteret eller, hvis det er muligt, renoveres og omdannes til at fungere som plejecenter.
Den nye udviklingsplan er sendt til godkendelse hos Børne-, Ældre- og Boligministeren.
Da Horsens Kommune endnu ikke har modtaget en tilbagemelding, indeholder afrapporteringen en milepælsplan for både den nye og den tidligere udviklingsplan.
Den tidligere udviklingsplan havde fokus på nedbringelse af 124 almene familieboliger og

opførelse af 74 nye private boliger. Det fremgår dog af afrapporteringen, at man forventer, at ALBOs udlejningsstop i Sundparken vil medføre, at årets milepæle for begge udviklingsplaner opfyldes.
Der er som bilag vedlagt en opgørelse over initiativerne i både den tidligere udviklingsplan og de to scenarier for omdannelse i den nye udviklingsplan.
Under dette punkt deltager Michael Meldgaard, direktør Albo, Jørgen Pommerencke, forretningsfører Bolig Horsens og Bettina Bach, boligsocial chef Bo trivsel.
/JS

Beslutning

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkendte udkast til årsrapport for 2026.
Anders Schou Vigild deltog ikke i mødet.

Kilde: Horsens Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, referat fra mødet mandag 17. august 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.