Horsens
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 3. september, Social- og Sundhedsudvalget, Horsens

SSU Årlig afrapportering velfærdsteknologi

Social- og Sundhedsudvalget får en årlig afrapportering på strategi for velfærdsteknologi samt anvendelse af teknologipuljen. Med denne sag præsenterer administrationen en status på, hvad der er arbejdet med, og hvilke teknologier der er indkøbt siden 2025.

Kort fortalt

Hvem
Social- og Sundhedsudvalget, Horsens Kommune
Hvornår
Torsdag 3. september 2026
Status
Besluttet. Social- og Sundhedsudvalget tog orienteringen til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller, at 1. Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

På mødet den 1. november 2023 fik det daværende Sundheds-, Forebyggelses- og Psykiatriudvalg Horsens Kommunes nye Strategi for velfærdsteknologi til orientering. Udvalget udtrykte samtidig ønske om en årlig afrapportering på strategien og anvendelse af teknologipuljen.
Strategi for velfærdsteknologi Formålet med Strategi for velfærdsteknologi er at sikre, at velfærdsteknologi i højere grad og kontinuerligt tænkes ind som metode i opgaveløsningen. Desuden er formålet at få en mere struktureret og bevidst tilgang til igangsættelse og drift af velfærdsteknologiske løsninger. Strategien er implementeret inden for alle relevante velfærdsområder i kommunen. Desuden har den enkelte leder fået til opgave at udbrede kendskabet til strategien i organisationen. Der er nedsat en velfærdsteknologigruppe og en styregruppe, som mødes regelmæssigt. Velfærdsteknologigruppen er undersøgende på nye teknologier samt teknologier andre kommuner har succes med at bringe i anvendelse. Desuden arbejdes der på at øge vidensdeling og samarbejde på tværs af kommunen. Som noget nyt er der igangsat en proces med at få udviklet og planlagt en Velfærdsteknologifestival i efteråret 2027. Se separat orienteringssag om dette på denne dagsorden.

Teknologipulje
Der er afsat et årligt beløb på 4,8 mio. kr. til telemedicin og velfærdsteknologi. Der foreligger imidlertid spareforslag på en reduktion af puljen med 2 mio. kr. fra regnskabsår 2026 og frem.
Forbrug 4. kvartal 2025

GPS - Stella Care Zen Care gyngestol I alt

Indkøb af 25 GPS'er til borgere med demens

Indkøb af 2 gyngestole særligt målrettet borgere med demens eller andre psykiske eller neurotiske lidelser

Forbrug 1.-2. kvartal 2026

Implementering af skærmbesøg i hjemme- og sygeplejen
Smart-briller
I alt

Løn til projektleder i 2 år + indkøb af 100 tablets til borgere
Indkøb af 3 briller med transskriberings- og visningsfunktion

Styregruppen og Velfærdsteknologigruppen arbejder fortsat målrettet med at udbrede kendskabet til teknologipuljen.
Administrationen giver en kort præsentation af de teknologier, der er indkøbt via teknologipuljen i 4. kvartal 2025 og 2026.
Strategi for velfærdsteknologi er vedhæftet som bilag.

/JS

Beslutning

Social- og Sundhedsudvalget tog orienteringen til efterretning.

Kilde: Horsens Kommune, Social- og Sundhedsudvalget, referat fra mødet torsdag 3. september 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.