Horsens
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 3. september, Social- og Sundhedsudvalget, Horsens

SSU Statusorientering om FACT – et tværsektorielt samarbejde om borgere med svær psykisk sygdom

Borgere med svær psykisk sygdom og betydelig funktionsnedsættelse har ofte behov for samtidige indsatser fra kommune, behandlingspsykiatri og almen praksis.

Det sociale

Kort fortalt

Hvem
Social- og Sundhedsudvalget, Horsens Kommune
Hvornår
Torsdag 3. september 2026
Status
Besluttet. Social- og Sundhedsudvalget tog orienteringen til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller, at
1. Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Baggrund og historik
Erfaringer viser, at borgere med svær psykisk sygdom og betydelig funktionsnedsættelse er særligt sårbare over for sektorovergange og fragmenterede forløb. Det kan medføre manglende kontinuitet, uhensigtsmæssige indlæggelser og utilstrækkelig koordinering af indsatser.
I december 2023 besluttede styregruppen i Horsensklyngen derfor at igangsætte en FACTinspireret prøvehandling.
FACT er en hollandsk udviklet model for koordineret indsats til borgere med svær psykisk sygdom. Modellen tager udgangspunkt i ønsket om en fleksibel, sammenhængende og koordineret indsats omkring borgeren/patienten.
Der er etableret en projektorganisering i form af en tværsektoriel styregruppe og arbejdsgruppe med repræsentanter fra samtlige af de fem organisationer. Og siden marts 2025 har arbejdsgruppen arbejdet med udvikling af en fælles model for FACT i Horsensklyngen. Det har

blandt andet omfattet vidensindsamling, praksisbesøg, udvikling af arbejdsgange og samarbejdsstrukturer.
Status på prøvehandlingen
Prøvehandlingen drives af et tværfagligt FACT-team og omfatter hele Horsensklyngens geografiske område. Den gennemføres i et fælles, ligeværdigt samarbejde mellem Hedensted, Horsens, Odder og Skanderborg Kommuner samt Psykiatrien på Regionshospitalet Horsens.
Den samlede kapacitet i prøveperioden er fastsat til 30 borgere fordelt med 15 pladser til Horsens Kommune og fem pladser til hver af de øvrige kommuner. Status i midten af august 2026 er, at der på tværs af de fire kommuner er visiteret 30 borgere.
De foreløbige erfaringer peger på, at der er efterspørgsel efter indsatsen, og at der løbende er behov for udvikling af arbejdsgange vedrørende visitation, kapacitetsstyring, ventelister og afslutning af borgere. Derudover har prøvehandlingen bidraget til styrket tværsektoriel koordinering og opgaveløsning.
Erfaringer og resultater fra prøvehandlingen vil blive evalueret og indgå i et samlet beslutningsgrundlag for Social- og Sundhedsudvalget samt Sundhedsråd Horsens vedrørende eventuel videreførelse og udvikling af FACT fra 2027.
/JS

Beslutning

Social- og Sundhedsudvalget tog orienteringen til efterretning.

Kilde: Horsens Kommune, Social- og Sundhedsudvalget, referat fra mødet torsdag 3. september 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.