Besluttet 3. september, Social- og Sundhedsudvalget, Horsens
SSU Kapacitetsplan Horsens Kommune og Regionshospitalet Horsens
Sundhedsreformen indebærer, at regionerne overtager myndigheds- og finansieringsansvaret for den patientrettede forebyggelse den 1. januar 2027.
Kort fortalt
- Hvem
- Social- og Sundhedsudvalget, Horsens Kommune
- Hvornår
- Torsdag 3. september 2026
- Status
- Besluttet. Social- og Sundhedsudvalget tog orienteringen til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller, at 1. Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
Hedensted, Odder, Skanderborg og Horsens Kommuner, som udgør Sundhedsråd Horsens, har udarbejdet en kapacitetsplan for den patientrettede forebyggelse i 2027. Horsens Kommunes kapacitetsplan tager udgangspunkt i de gældende kvalitetsstandarder, aktivitetsniveauet i 2025 og den økonomiske ramme i den horisontale samarbejdsaftale. Horsens Kommune fremhæver, at ændringer i aktiviteten på 20 % eller mere pr. kvartal bør føre til dialog om tilpasning af kapacitet og ressourcer, da de horisontale samarbejdsaftaler ikke giver kommunerne hjemmel til at afvige fra det fastlagte budget. Uden rettidig tilpasning kan øget aktivitet føre til ventelister og dårligere adgang til tilbuddene. Administrationen fremhæver desuden følgende opmærksomhedspunkter:
Nye kvalitetsstandarder, kronikerpakker og Kræftplan V kan få indflydelse på kapacitet og indholdet i de horisontale aftaler. Kapacitetsplanen for 2027 omfatter ikke nye krav til tilbud, dokumentation, møder og samarbejde. Parterne skal løbende afklare finansieringen af nye eller udvidede opgaver. Udvalget modtager en uddybende orientering under behandling af punktet.
Proces Sundhedsråd Horsens godkendte kapacitetsplanen på sit møde den 10. august 2026. Rådet aftalte samtidig at drøfte området igen i begyndelsen af 2027, når regelgrundlaget er kendt. Drøftelsen skal danne grundlag for kapacitetsplanerne for 2028. Administrationen orienterer efterfølgende Social- og Sundhedsudvalget, inden Horsens Kommune udarbejder sin kapacitetsplan for 2028.
/MT
Beslutning
Social- og Sundhedsudvalget tog orienteringen til efterretning.
Kilde: Horsens Kommune, Social- og Sundhedsudvalget, referat fra mødet torsdag 3. september 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.