Horsens
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 7. september, Kultur- og Fritidsudvalget, Horsens

KF Introduktion og status på Bevæg dig for livet-visionsaftale 2025-2029

Kultur- og Fritidsudvalget godkendte ny visionsaftale mellem Horsens Kommune, DIF og DGI for perioden 2025-2029 på deres møde den 3. februar 2025.

Kort fortalt

Hvem
Kultur- og Fritidsudvalget, Horsens Kommune
Hvornår
Mandag 7. september 2026
Status
Besluttet. Kultur- og Fritidsudvalget valgte at udsætte punktet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller, at 1. Kultur- og Fritidsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Horsens Kommune indgik i 2019 en 5-årig visionsaftale med idrætsorganisationerne Danmarks Idrætsforbund (DIF) og DGI med et mål om at få flere bevægelsesaktive borgere samt flere medlemmer i foreningerne. Kultur- og Fritidsudvalget godkendte en ny visionsaftale mellem Horsens Kommune, DIF og DGI for perioden 2025-2029 på deres møde den 3. februar 2025. Den nye visionsaftale indeholder to overordnede målsætninger indenfor andelen af motions- og idrætsaktive samt medlemsandelen i idrætsforeningerne:
At 76 % af borgerne i Horsens Kommune er bevægelsesaktive At medlemsandelen i idrætsforeningerne udgør 40 %. Derudover fastsættes konkrete målsætninger for de enkelte indsatser. I aftalen fokuseres på fire indsatsområder, som danner baggrund for de konkrete indsatser, der vil blive arbejdet med. De fire indsatsområder er: Styrk frivilligheden. Aktiviteter og synlighed. Flere skal med i de positive fællesskaber. Kobling mellem organiserede og selvorganiserede fællesskaber i lokalområder.

Aftalen indeholder ingen økonomiske forpligtigelser. Finansieringen af indsatser aftales mellem parterne i planlægningen af de konkrete indsatser.
Den politiske følgegruppe til aftalen er forankret i Horsens Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg med deltagelse af repræsentanter fra idrætsorganisationerne. Fra idrætsorganisationerne består deltagerne af en repræsentant fra henholdsvis DIF og DGIs respektive bestyrelser samt en repræsentant fra DGI Sydøstjyllands bestyrelse.
På mødet vil administrationen præsentere en kort gennemgang af Bevæg dig for livetvisionsaftale 2025-2029 og status på konkrete projekter. Der arbejdes på at finde et tidspunkt for et møde i den politiske følgegruppe i december eller januar med henblik på at drøfte, hvilke indsatsområder, der skal prioriteres i samarbejdet i 2027.
Bevæg dig for livet-visionsaftale 2025-2029 er vedlagt som bilag.
/LPH

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalget valgte at udsætte punktet.

Kilde: Horsens Kommune, Kultur- og Fritidsudvalget, referat fra mødet mandag 7. september 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.