Horsens
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 15. september, Bæredygtigheds-, Natur- og Klimaudvalget, Horsens

BNK Orientering om passagertal for kollektiv trafik, flextrafik og samkørsel

Bæredygtigheds-, Natur- og Klimaudvalget har, i forbindelse med tidligere overblik over anvendelsen af den kollektive trafik, bedt administrationen om løbende at give statusopgørelser.

Trafik og cykler

Kort fortalt

Hvem
Bæredygtigheds-, Natur- og Klimaudvalget, Horsens Kommune
Hvornår
Tirsdag 15. september 2026
Status
Besluttet. Bæredygtigheds-, Natur- og Klimaudvalget tog orienteringen til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller, at
1. Bæredygtigheds-, Natur- og Klimaudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

I forlængelse af tidligere statusopgørelser over anvendelsen af den kollektive trafik til Bæredygtigheds-, Natur- og Klimaudvalget bringer administrationen med denne sag status over den kollektive bustrafik og anvendelse af flextrafikken samt samkørsel via Nabogo.
For den kollektive bustrafik tages der udgangspunkt i gennemsnitlige antal påstigere i perioden fra den 1. marts 2026 til og med den 31. maj 2026, uden påskeugen og andre helligdage.
Rutekørsel Overordnet set er anvendelsen af henholdsvis bybusser, lokalbusser og regionalbusser i 2026 sammenlignelig med 2025, hvor niveauet er stort set det samme.
Samlet set har bybuslinjerne i nordbyen den højeste passageraktivitet med linje 1 (Nørregade Sundvej - Stensballe), som den mest benyttede. Bybuslinjen har gennemsnitligt 1.000 påstigere pr. dag på hverdage.

I sydbyen er det linje 5 (Holmboes Allé - Ternevej - Bankager), der har den største anvendelse med gennemsnitligt 500 påstigere pr. dag. Hertil er linje 13 (Horsens - Egebjerg - Gedved) godt benyttet med gennemsnitligt 430 påstigere pr. dag og er hermed på niveau med bybusserne i sydbyen.
Endvidere er benyttelsen af de lokale- og regionale busruter fortsat stabil i kommunen. Her er rute 202 (Aarhus - Tranbjerg - Hovedgård - Horsens - Hedensted - Vejle) den mest benyttede busrute med 1.478 daglige påstigere. Særligt på strækningen mellem Horsens og Vejle, hvor der er flere afgange.
Dernæst kommer rute 110 (Horsens - Brædstrup - Silkeborg) med gennemsnitligt 579 påstigere pr. dag og rute 116 (Horsens -Lund - Nørre Snede - Ikast - Herning) med gennemsnitligt 582 påstigere pr. dag, som meget anvendte busruter.
Den mindst benyttede bus er linje 14 (Horsens - Hatting), når antallet af passagerer sammenholdes med antallet af afgange. Buslinjen har gennemsnitligt 98 påstigere pr. dag. Det skal dog bemærkes, at rute 220 også betjener Hatting samt det øvrige opland, hvorfor de rejsende fordeler sig mellem de to busruter/linjer. Rute 220 har gennemsnitligt 112 påstigere pr. dag.
Flextrafik Kørselstyperne flextur, flexbus og plustur er fortsat godt benyttet i Horsens Kommune.
Der er stadig en stigning i brugen af flextur sammenlignet med sidste år. For plustur har turene mere stabiliseret sig, hvor der for flexbus har været et løbende fald i antallet af ture mellem oktober 2025 og februar 2026, hvorefter antallet af ture stiger igen. Den mindre benyttelse af flexbusafgange kan skyldes, at de rejsende i en højere grad bruger de ordinære busafgange.
Nabogo For samkørsel via Nabogo tages der udgangspunkt i foråret 2026. Tallene dækker de Horsensfinansierede samkørsler og følger derfor samme opgørelse som dataudtrækket.
I foråret 2026 (marts–maj) er der i gennemsnit registreret ca. 100 samkørsler pr. måned mod ca. 154 i vintermånederne januar–februar.
Horsens by er fortsat udgangspunkt for flest samkørsler, idet størstedelen - ca. 93 % - enten starter eller slutter i Horsens by.
Samkørslerne foregår primært på hverdage (ca. 91 %) og ligger i høj grad i myldretiden. Der ses en geografisk spredning i, hvor i kommunen de resterende samkørsler finder sted.
/ALYHA

Beslutning

Bæredygtigheds-, Natur- og Klimaudvalget tog orienteringen til efterretning.

Kilde: Horsens Kommune, Bæredygtigheds-, Natur- og Klimaudvalget, referat fra mødet tirsdag 15. september 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.