Besluttet 1. oktober, Bæredygtigheds-, Natur- og Klimaudvalget, Horsens
BNK Temadrøftelse af ny spildevandsplan
Rammerne for spildevandshåndteringen har ændret sig væsentligt siden den gældende spildevandsplan i Horsens Kommune blev vedtaget i 2012. Klimaændringer, ny lovgivning samt ny viden, data og teknologiske løsninger betyder, at der nu er behov for en ny samlet spildevandsplan for Horsens Kommune.
Kort fortalt
- Hvem
- Bæredygtigheds-, Natur- og Klimaudvalget, Horsens Kommune
- Hvornår
- Torsdag 1. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Bæredygtigheds-, Natur- og Klimaudvalget drøftede sagen.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller, at
1. Bæredygtigheds-, Natur- og Klimaudvalget drøfter sagen.
Sagsfremstilling
Horsens Kommunes gældende spildevandsplan er fra 2012 og er siden løbende suppleret med tillæg. Klimaændringer, ny lovgivning samt ny viden, data og teknologiske løsninger betyder, at der nu er behov for en ny samlet spildevandsplan.
Spildevandsplanen er kommunens lovpligtige plan for håndtering af spildevand og regnvand og fastlægger rammerne for blandt andet kloakering, rensning, miljøbeskyttelse og klimatilpasning.
Det tidligere Bæredygtigheds-, Natur- og Klimaudvalget havde den 16. september 2025 en temadrøftelse om spildevandsområdet.
Den 5. maj 2026 blev det nuværende udvalg introduceret til arbejdet med den nye spildevandsplan, herunder planens indhold, lovgivning, servicemål samt ansvarsfordelingen mellem kommunen og forsyningen.
Administrationen har igangsat arbejdet med en ny spildevandsplan, der udarbejdes i samarbejde med Samn Forsyning og Odder Kommune, der parallelt arbejder med udviklingen
af deres egen spildevandsplan.
Klimatilpasning bliver et centralt tema i den nye plan. Mere nedbør og ændrede grundvandsforhold stiller nye krav til både kloaksystemet og håndteringen af vand på terræn. Samtidig giver ny viden og teknologi anledning til at se på, hvordan indsatserne på spildevandsområdet prioriteres.
I den nye spildevandsplan lægges der op til et princip om “mest miljø for pengene”, der blandt andet skal danne grundlag for valget af de mest hensigtsmæssige løsninger til håndtering af spildevand i Horsens Kommune.
På udvalgsmødet præsenterer administrationen de centrale temaer og problemstillinger, der skal danne grundlag for det videre arbejde med den nye spildevandsplan.
/FHL
Beslutning
Bæredygtigheds-, Natur- og Klimaudvalget drøftede sagen.
Christina Egelund Antonsen deltog ikke i mødet.
Kilde: Horsens Kommune, Bæredygtigheds-, Natur- og Klimaudvalget, referat fra mødet torsdag 1. oktober 2026, punkt 1. Læs den originale sag hos kommunen.