Horsens
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 1. oktober, Bæredygtigheds-, Natur- og Klimaudvalget, Horsens

BNK Anlægsbevilling, overdækket cykelparkering på kommunale arbejdspladser

Forligspartierne har i budgetaftale 2022 besluttet at styrke cyklismen i Horsens Kommune.

Trafik og cyklerBudget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Bæredygtigheds-, Natur- og Klimaudvalget, Horsens Kommune
Hvornår
Torsdag 1. oktober 2026
Status
Besluttet. Bæredygtigheds-, Natur- og Klimaudvalget tiltrådte indstillingen.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller, at
1. Byrådet giver en anlægsbevilling på 1,5 mio. kr. til etablering af overdækkede cykelparkeringspladser på kommunale arbejdspladser.

Sagsfremstilling

Forligspartierne har i budgetaftale 2022 besluttet, at cyklismen fortsat skal styrkes i Horsens Kommune. Et af tiltagene til dette var at afsætte midler til at etablere flere overdækkede cykelparkeringspladser på de kommunale arbejdspladser.
Som første etape i udmøntningen af anlægsmidlerne foreslås det at udvide og forbedre cykelparkeringen ved Ceres Centret.
De nuværende forhold ved Ceres Centret kan ikke imødekomme det aktuelle behov. Det medfører bl.a., at cykler i dag parkeres ved hovedindgangen til ulempe og gene for centrets brugere og besøgende. Derudover anvender personalet kommunale tjenestecykler, der pt. ikke kan låses inde eller stå overdækket uden for åbningstid.
Projektet ved Ceres Centret omfatter en udvidelse af det eksisterende cykelskur samt etablering af yderligere overdækkede pladser. Projektet har en forventet anlægssum på 0,25 mio. kr.

Efter igangsætningen af projektet ved Ceres Centret resterer der 1,25 mio. kr. af den samlede ramme.
Administrationen har endnu ikke fastlagt konkrete projekter for de resterende midler.
Administrationen vil løbende orientere udvalget om de konkrete projekter, som administrationen planlægger at igangsætte for disse midler.

Økonomi

Der søges med denne sag en anlægsbevilling på 1,5 mio. kr.
Af bevillingen er der afsat 0,1 mio. kr. til intern projektering.
/ALYHA

Beslutning

Bæredygtigheds-, Natur- og Klimaudvalget tiltrådte indstillingen.
Christina Egelund Antonsen deltog ikke i mødet.

Kilde: Horsens Kommune, Bæredygtigheds-, Natur- og Klimaudvalget, referat fra mødet torsdag 1. oktober 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.