Horsens
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 5. oktober, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Horsens

BI Beslutning om besparelser afledt af beskæftigelsesreformen i 2027

Beskæftigelsesreformen indebærer en historisk forenkling og afbureaukratisering, men også store besparelser.

Budget og økonomiErhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Horsens Kommune
Hvornår
Mandag 5. oktober 2026
Status
Besluttet. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkendte administrationens forslag til udmøntning af besparelser fra beskæftigelsesreformen i 2027.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller, at 1. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender administrationens forslag til
udmøntning af besparelser fra beskæftigelsesreformen i 2027.

Sagsfremstilling

Beskæftigelsesreformen bliver udmøntet 2026-2030 og indebærer en samlet nettobesparelse på 2,7 mia. kr. Besparelsen svarer til 25 % af det nuværende driftsbudget på landsplan og noget tilsvarende i Horsens Kommune. Besparelsen i 2026 på ca. 10 mio. kr. er udmøntet i overensstemmelse med den plan, som Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkendte på mødet den 3. december 2025. Administrationens forslag til udmøntning af besparelsen i 2027 indebærer en nettobesparelse på ca. 7 mio. kr. Forslaget betyder desuden, at ca. 8,5 mio. kr. af driftsudgifterne bliver

finansieret af det mindreforbrug, Jobcentret har haft i tidligere år. Mindreforbruget på ca. 25 mio. kr. er oparbejdet netop med henblik på at håndtere besparelsen med færrest mulige negative konsekvenser for kommunens ledige og sygemeldte borgere samt kommunens medarbejdere.
Det skal understreges, at der stadig er uafklarede elementer i reformen, da anden del af lovgivningen først forventes fremsat i oktober 2026 og vedtaget i november 2026 med ikrafttrædelse den 1. januar 2027.
Administrationen oplæg til udmøntning af besparelsen indeholder seks spor:
Spor 1: Forenkling af målgrupper og afskaffelse af rehabiliteringsteams
Forenkling af målgrupper med afskaffelse af revalidering, ressourceforløb, jobafklaring mv., hvilket frigiver medarbejdere til andre opgaver og sparer penge til indsatsen. Afskaffelse af rehabiliteringsteams, hvilket frigiver medarbejdere til andre opgaver. Mindre vægt på lægeerklæringer og sundhedsrådgivning, mere vægt på beskæftigelsesfaglighed.
Her forventes en samlet besparelse på ca. 3,5 mio. kr. i 2026 og yderligere ca. 3 mio. kr. i 2027.
Spor 2: Fleksible rammer for tilbud og kontaktforløb
Individuelle tilrettelagte indsatser for ledige og sygemeldte med færre jobsamtaler og mindre aktivering/færre tilbud. Sygemeldte fra beskæftigelse skal ikke længere til samtaler i Jobcentret, hvis deres sygeforløb forventes at vare under 26 uger.
Her forventes en samlet besparelse på ca. 3,5 mio. kr. i 2026 og 2 mio. kr. i 2027.
Spor 3: Opkvalificeringstilbud og ordinær uddannelse
Skarpere fokus på beskæftigelseseffekt. Det indebærer besparelser på tilbud, herunder mentor, såvel i Jobcentret som hos anden aktør. I samarbejde med a-kasserne målrettes tilbud om ordinær uddannelse til konkrete jobåbninger på arbejdsmarkedet.
Her forventes en samlet besparelse på ca. 1,5 mio. kr. i 2026 og 1 mio. kr. i 2027.
Spor 4: Virksomhedsrettet indsats og tilbud til virksomhederne
Kommunen vil fortsat prioritere den virksomhedsrettede indsats. I tillæg til de nuværende løsninger skal der udvikles en række digitale værktøjer ift. at understøtte virksomhedernes rekruttering og sociale ansvar.
Her forventes ingen besparelse i 2026 eller 2027.

Spor 5: Afbureaukratisering og besparelser på administrative funktioner, som understøtter beskæftigelsesindsatsen
Med reformen er det muligt at organisere beskæftigelsesindsatsen, så det bliver muligt at arbejde mere helhedsorienteret og på tværs af kommunens direktørområder. Afskaffelse af skærpet tilsyn og færre proceskrav. Her forventes en samlet besparelse på ca. 1 mio. kr. i 2026 og ca. 1 mio. kr. 2027. Spor 6: Styrket beskæftigelsesfaglighed, tværgående samarbejde og digitalisering Opkvalificering af medarbejdere, da nogle opgaver forsvinder og andre opstår. En midlertidig kompetencepulje skal understøtte opkvalificeringen af medarbejdere i kommuner og a-kasser. Digitalisering og styrket brug af kunstig intelligens og data. Her forventes ingen besparelse, men initiativerne understøtter udmøntningen af de andre spor.
Til sagen er vedlagt bilag, Besparelser afledt af beskæftigelsesreformen, som giver et overblik over besparelserne inden for hvert af de seks spor. Følgende ledetråde vil være styrende for den konkrete udmøntning af besparelserne:
Vi prioriterer tid sammen med borgere og virksomheder Vi prioriterer mere sammenhængende indsats Vi prioriterer Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets arbejdsgrundlag Vi prioriterer, at ressourcerne bruges der, hvor de skaber størst mulig effekt Vi prioriterer rum til investeringer i udvikling.
På trods af besparelsen er det administrationens vurdering, at Horsens Kommune kan fastholde en beskæftigelsesindsats med fokus på effekter og investering, og at udmøntning af besparelserne ind til videre kan ske ved naturlig afgang. /BHT

Beslutning

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkendte administrationens forslag til udmøntning af besparelser fra beskæftigelsesreformen i 2027. Heidi Skovbølling Holm deltog ikke i mødet.

Kilde: Horsens Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, referat fra mødet mandag 5. oktober 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.