Besluttet 7. oktober, Skole-, Unge- og Uddannelsesudvalget, Horsens
SUU Anlægsbevilling til fase 2 i ombygningen af Højen 1 til Lundagerskolens elever
Første fase i ombygningen af Højen 1 til ny specialskole for Lundagerskolens elever blev afsluttet ved skolestarten 2025/2026. I denne sag søges om anlægsbevilling på 75 mio. kr. til at gennemføre fase 2 i ombygningen, hvor den resterende del af det gamle gymnasium omdannes til specialskole.
Skoler og børnBudget og økonomi
Steder i sagen: Højen
Kort fortalt
- Hvem
- Skole-, Unge- og Uddannelsesudvalget, Horsens Kommune
- Hvornår
- Onsdag 7. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Skole-, Unge- og Uddannelsesudvalget tiltrådte indstillingen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller, at
1. Byrådet giver anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 75 mio. kr. til etablering af fase 2 i ombygningen af Højen 1 til specialskole. 2. Byrådet godkender, at rådighedsbeløbet finansieres af Skole-, Unge- og Uddannelsesudvalgets anlægspulje fordelt med 3,6 mio. kr. i 2026, 25 mio. kr. i 2027, 35 mio. kr. i 2028 og 11,4 mio. kr. i 2029.
Sagsfremstilling
Byrådet besluttede i december 2021 at ombygge det tidligere gymnasium på Højen 1 til specialskole for Lundagerskolens elever. I foråret 2022 blev der etableret en satellit til Lundagerskolen i midlertidigt pavillonbyggeri, og i 2024 blev kapaciteten i pavillonbyggeriet udvidet. Samme år begyndte fase 1 i ombygningen af det tidligere gymnasium.
Fra skoleåret 2025/2026 er de ca. 150 elever på Lundagerskolen samlet på én matrikel, men fordelt mellem pavillonbyggeriet og den nye specialskole.
Fase 2 i ombygningen omfatter den resterende del af det tidligere gymnasium. Ombygningen skal dels sikre, at Lundagerskolen kan flytte ud af det midlertidige pavillonbyggeri, og samtidig udvides den samlede kapacitet til ca. 200 elever. Projektet er detailprojekteret i 2026, herunder er erfaringer fra fase 1 indarbejdet i projektet. Der er afholdt udbud og projektet er nu klar til igangsættelse
For at gennemføre den endelige ombygning i fase 2 ønskes en anlægsbevilling på 75 mio. kr. Sammenholdt med den tidligere afsatte bevilling til detailprojektering af fase 2, så er det
samlede anlægsbudget på 76,2 mio. kr. Derudover renoveres taget på skolen i projektperioden, som del af kommunens bygningsvedligehold.
Det forventes, at selve ombygningen påbegyndes ultimo 2026 og står færdig til ibrugtagning i 2028, herefter begynder nedtagning af pavilloner og ombygning af udearealer, der er færdig i 2029.
Bygningsdriften afholdes af allerede afsatte midler.
/SSN
Beslutning
Skole-, Unge- og Uddannelsesudvalget tiltrådte indstillingen.
Kilde: Horsens Kommune, Skole-, Unge- og Uddannelsesudvalget, referat fra mødet onsdag 7. oktober 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.