Horsens
Nyt fra byråd og udvalg

På dagsordenen 20. oktober, Seniorråd, Horsens

Fremtidig drift af Dr. Ingrids Hjem - 15 min. (14.00-14.15)

Administrationen indstiller, at 1. Seniorrådet tager orienteringen til efterretning.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Seniorråd, Horsens Kommune
Hvornår
Tirsdag 20. oktober 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 20. oktober 2026. Du finder dem på horsens.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Med sundhedsreformen overgår en række opgaver fra kommunerne til regionerne. I Horsens Kommune omfatter det blandt andet de nuværende livskraftpladser på Dr. Ingrids Hjem, som fra 1. januar 2027 omdannes til sundheds- og omsorgspladser under regional ledelse.
Region Midtjylland har besluttet ikke at leje de nuværende lokaler på Dr. Ingrids Hjem i Brædstrup til den videre drift af sundheds- og omsorgspladser. De 15 nuværende livskraftpladser på Dr. Ingrids Hjem bliver derfor ledige, når den nye struktur træder i kraft 1. januar 2027.
Dr. Ingrids Hjem huser i dag 15 livskraftpladser, 10 plejeboliger, to aflastnings- og ventepladser samt et daghjem med plads til otte borgere. Derudover er der træningsfaciliteter til dagrehabilitering af borgere, der er visiteret til genoptræning og vedligeholdende træning.
Den nuværende leder af Dr. Ingrids Hjem virksomhedsoverdrages som led i sundhedsreformen. Der er derfor behov for at ansætte en ny leder pr. 1. januar 2027, som får ansvaret for den fortsatte drift af de nuværende plejeboliger og daghjemmet på Dr. Ingrids Hjem.
De 15 livskraftpladser, der bliver ledige, er anvendelige til såvel plejeboliger som aflastningsog ventepladser. De er i god bygningsmæssig stand, men der vil være behov for en opfriskning og klargøring af boligerne, som finansieres som vedligehold.
Flere plejeboliger på Dr. Ingrids Hjem
På baggrund af den demografiske udvikling i antallet af ældre, plejekrævende borgere og den aktuelle efterspørgsel efter plejeboliger anbefaler administrationen, at de 15 ledige boliger indrettes og tages i brug som plejeboliger i 2027.
Etableringen af plejeboliger vil ske løbende i takt med, at der sker rekruttering og onboarding af nye medarbejdere til Dr. Ingrids Hjem.
Ansættelse af en daglig leder samt medarbejdere finansieres af de demografimidler, der tildeles til drift af nye plejeboliger. De nye plejeboliger vil indgå i tildelingsmodellen på plejeboligområdet. Når der er sket indfasning af 15 nye plejeboliger, vil den samlede årlige driftsudgifter for Dr. Ingrids Hjem være på 10.579.417 kr. I 2027 vil der være udgifter til den løbende ansættelse af flere medarbejdere i takt med, at der tages flere plejehjemspladser i brug.
Mulighed for at samle aflastnings- og ventepladser
Sideløbende med at den gradvise udvidelse af Dr. Ingrids Hjem igangsættes, foreslår administrationen, at det undersøges, om nogle af kommunens nuværende aflastnings- og

ventepladser med fordel kan flyttes til Dr. Ingrids Hjem.
Der vil ikke være tale om at øge det samlede antal aflastnings- og ventepladser. Formålet er derimod at samle nogle af pladserne på Dr. Ingrids Hjem i Brædstrup, hvor der forholdsmæssigt er større kapacitet af plejeboliger end i andre dele af kommunen. Det vil frigive plads på andre af kommunens plejecentre, hvor efterspørgslen efter plejeboliger er stor. En samling af nogle af aflastnings- og ventepladserne vil desuden kunne give mening fra et fagligt perspektiv.
Det vil kræve en nærmere afdækning at vurdere, hvilke aflastnings- og ventepladser der eventuelt kan flyttes, og hvilke økonomiske konsekvenser det vil have. Administrationen foreslår derfor, at afdækningen igangsættes straks. Resultatet af denne afdækning vil efterfølgende blive forelagt udvalget til politisk drøftelse af fremtidig plan for Dr. Ingrids Hjem.

Indstilling

Administrationen indstiller, at
1. Seniorrådet tager orienteringen til efterretning.

Kilde: Horsens Kommune, Seniorråd, dagsorden fra mødet tirsdag 20. oktober 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.