På dagsordenen 20. oktober, Seniorråd, Horsens
Stem i - musikprojekt på demensområdet - 10 min. (14.40-14.50)
Administrationen indstiller, at 1. Seniorrådet tager orienteringen til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Seniorråd, Horsens Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 20. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 20. oktober 2026. Du finder dem på horsens.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Demensområdet og Horsens Musik- og Balletskole har igangsat et fælles projekt for at udvikle nye musiske tilbud til borgere med demens. Det sker på baggrund af forskning, som viser, at kulturelle tilbud som sang og musik kan vække minder, stimulere sprog og styrke fællesskaber.
Projektet understøtter samtidig Horsens Kommunes kulturstrategi Sammen om kulturen.
I projektet udvikles sang- og musikaktiviteter, som er tilpasset den enkelte borgers sygdomsforløb. Projektet giver også medarbejderne ny viden og redskaber til, hvordan det at bruge musik i relationer og fællesskaber kan fremme sundhed og livskvalitet.
Der arbejdes med to metoder:
1. Styret sang som et kor for hjemmeboende borgere med demens og deres pårørende. Koret mødes halvanden time om ugen på Åparkcenteret.
2. Sang og musik kombineret med samtale, bevægelse og dans. Tilbuddet er for borgere i demensenheder eller daghjem og varer halvanden time hver 14. dag.
Målet er at øge borgernes livsglæde, sanseindtryk og adgang til minder og sprog. For medarbejderne er målet at bruge musik som et naturligt fagligt værktøj i hverdagen.
Projektets blev igangsat i august 2025, og i foråret 2026 blev der lavet en opsamling af de foreløbige erfaringer. Erfaringerne viser tydeligt, at musik og sang i fællesskab med andre er godt og sundt for borgere med demens, og det kan være med til at give dem gode stunder.
På baggrund af de gode erfaringer er projektet forlænget til juni 2027, hvorefter der skal tages stilling til en permanent fremtidig ramme for Stem i konceptet på demensområdet.
Projektet er finansieret inden for Ældre- og Omsorgsudvalget budgetramme med 77.000 kr. om året.
Indstilling
Administrationen indstiller, at
1. Seniorrådet tager orienteringen til efterretning.
Kilde: Horsens Kommune, Seniorråd, dagsorden fra mødet tirsdag 20. oktober 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.