3. Orientering - ændringer i det sociale tilsyn

Indstilling

Direktøren indstiller til Social- Sundheds- og Borgerserviceudvalget
1. at tage orienteringen om ændringer i det sociale tilsyn til efterretning.

Sagsfremstilling

Center for Handicap og Psykiatri har udarbejdet dette dagsordenspunkt.
Botilbud på det specialiserede socialområde har siden 1. januar 2014 været underlagt tilsyn fra Socialtilsynet. I perioden fra 2014 til 1. januar 2026 har der været årlige tilsyn, og tilsynenes formål har udover af fastholde kvaliteten, herunder at bidrage til udvikling af kvaliteten i tilbuddene. Kvaliteten blev dengang vurderet ud fra syv dimensioner i en fem-trins skala, sat op i et spindelvæv og rapporterne var en udfoldet samlet vurdering af kvaliteten i tilbuddet.
Folketinget vedtog i 2025 ændringer i det sociale tilsyn med henblik på at effektivisere tilsynsressourcerne. Fra 1. januar 2026 blev tilsynsbesøgene risikobaserede og primært uanmeldte, hvilket har til hensigt, at sikre en mere målrettet og kvalitetsfokuseret anvendelse af ressourcerne. Samtidig er rapporterne for godkendte tilbud mindre omfattende
Fra 1. januar 2026 er tilsynets formål at fastholde fornøden kvalitet i tilbuddene. Socialtilsynet skal ikke længere aflægge tilsynsbesøg mindst én gang årligt, men tilrettelægge besøgene ud fra en risikovurdering – dog minimum hvert tredje år. Tilsynene vil desuden primært være uanmeldte. Kvalitetsmodellen, som anvendes ved tilsyn, er blevet reduceret, og har fokus på borgernes trivsel og sundhed, samt på at sikre en kompetent ledelse og medarbejderstab. Godkendelse af et tilbud kræver nu opfyldelse af samtlige kriterier i den nye kvalitetsmodel, og tilsynsrapporterne vil fremover være kortfattede og konstaterende med fokus på forhold, der har betydning for godkendelsen af tilbuddet. Der er ikke sket ændringer i det økonomiske tilsyn, som fortsat forekommer hvert år og blandt andet omfatter godkendelse af årsbudgetter og gennemgang af årsrapporter, nøgletal som fx

personalegennemstrømning og regnskaber.
Risikofaktorer Tilsynsbesøgene tilrettelægges ud fra en risikovurdering, hvor Socialtilsynets opmærksomhed kan være baseret på følgende risikofaktorer:
Forhold på tilbuddet: Sygefravær, personalegennemstrømning, kompetenceniveau og magtanvendelser. Tilbuddets oplysningspligt: Manglende samarbejde med tilsynet og manglende opdatering af Tilbudsportalen. Henvendelser udefra: Whistleblows og underretninger (herunder indberetninger fra kommunernes personrettede tilsyn). Målgruppe: Brede målgruppebeskrivelser eller borgere udenfor målgruppen. Historik: Tidligere udfordringer.
(Vedlagt som bilag ”Risikomodel”).
Kvalitetsmodellen Hvor risikofaktorerne danner grundlag for, hvilke tilbud der prioriteres, er kvalitetsmodellen det redskab, som anvendes ved alle tilsyn og indeholder følgende temaer og kriterier:
Målgruppe, metoder og resultater: Tydelig målgruppebeskrivelse og systematisk arbejde med faglige tilgange og metoder. Sundhed og trivsel: Understøttelse af borgernes selv- og medbestemmelse samt borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel. Forebyggelse af magtanvendelser samt vold og overgreb. Organisation og ledelse: Kompetent ledelse og daglig drift. Kompetencer: Relevante medarbejderkompetencer. Fysiske rammer: Understøttelse af borgernes udvikling og trivsel.
Vurderingen indenfor hvert tema og kriterie vurderes med enten ”godkendt” eller ”ikke godkendt”. Med den nye tilsynsmodel vil godkendelse af et tilbud nu kræver opfyldelse af samtlige temaer og kriterier i kvalitetsmodellen. (Vedlagt som bilag ” Kvalitetsmodel”).
Tilsynsrapporten Den nye rapportform er kortfattet og fokuserer på konstateringer ved risiko for kvalitetsmangler. Faglige begrundelser medtages kun ved afgørelser om sanktion (se nedenfor). (Vedlagt som bilag ”Tilsynsrapport – skabelon”).

Sanktioner
1. Påbud: Socialtilsynet kræver, at tilbuddet retter et konkret problem inden for en fastsat frist. Eks: Tilbuddet mangler en systematisk opfølgning på borgernes delmål.
2. Skærpet tilsyn: Socialtilsynet følger tilbuddet tættere med hyppigere opfølgning og tilsynsbesøg. Eks: Høj personalegennemstrømning og stort sygefravær skaber tvivl om kvaliteten.
3. Skærpet tilsyn med påbud: Kombination af tæt opfølgning og krav om konkrete forbedringer. Eks: Der er både problemer med ledelse og utilstrækkelige medarbejderkompetencer. Tilbuddet får påbud og følges samtidig tæt af socialtilsynet.
4. Ophør af godkendelse: Tilbuddet mister sin godkendelse, fordi manglerne er så alvorlige, at de ikke vurderes at kunne rettes inden for en rimelig periode. Eks: Tilbuddet har gennem længere tid ikke har kunnet sikre borgernes trivsel og sikkerhed, og at kvalitetskravene ikke kan genoprettes hurtigt nok.
Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.
Retsgrundlag I Lov om socialtilsyn §§ 6 og 7, jf. lovbekendtgørelse nr. 242 af den 30. januar 2026 er tilsynsmodellen beskrevet i § 6 st. 2, tilsyn efter risikomodel i § 7 st. 5 og 6, samt tilsynsrapporten i § 7 st. 7.
Høring Der er ikke høringspligt i denne sag.
Klima-, miljø- og bæredygtighedsmæssige konsekvenser Sagen har ikke klima-, miljø- og bæredygtighedsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Ad 1. Taget til efterretning.