På dagsordenen 30. november, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Hvidovre
Ungeområdet som særskilt organisatorisk afdeling

Kort fortalt
- Forslaget
- Tage orienteringen om ændringerne i målgrupperne jf. L61 til Lov om en aktiv
- Godkende, at den nuværende organisering af ungeområdet i én afdeling
- Hvem
- Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Hvidovre Kommune
- Hvornår
- Mandag 30. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Er noget forkert her? Skriv til os
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 30. november 2026. Du finder dem på hvidovre.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren indstiller til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
1. at tage orienteringen om ændringerne i målgrupperne jf. L61 til Lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, herunder at unge ikke længere udgør en særskilt
målgruppe, hvis loven vedtages, til efterretning.
2. at godkende, at den nuværende organisering af ungeområdet i én afdeling
fastholdes, hvis loven vedtages.
Sagsfremstilling
Center for Beskæftigelse og Borgerservice har udarbejdet dette dagsordenspunkt.
Med lovforslaget L61 til Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil Regeringen bl.a. reducere
målgrupperne fra 13 til 5 målgrupper. Det betyder, at unge udgår som en særskilt målgruppe.
Regeringens ændring af målgrupperne i LAB-loven signalerer et principielt skifte i
beskæftigelsespolitikken: Unge betragtes ikke længere som en særskilt målgruppe, men som
borgere med individuelle behov og potentialer på lige fod med andre ledige. Udgangspunktet
er, at alder ikke skal være afgørende for, hvilken indsats den enkelte modtager. Det afgørende
i reformen er tilknytningen til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet samt de
udfordringer, der står i vejen for selvforsørgelse.
Ændringen i målgrupperne udfordrer en mangeårig praksis i kommunerne, hvor unge har
været genstand for særlige metoder, mål og indsatser alene på baggrund af deres alder. Med
den nye lovgivning flyttes fokus fra målgruppetænkning til behovstænkning. Intentionen er at
sikre, at ressourcer og indsatser målrettes de borgere, som har behov for støtte, uanset alder.
Med vedtagelsen af lovforslag L66 til Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der trådte i kraft
1. februar 2026, har kommunerne frihed til selv at bestemme, hvordan
beskæftigelsesindsatsen skal organiseres.
Unge er forskellige med individuelle behov. Alligevel er ungegruppen karakteriseret ved
særlige ”faser” i livet med mange transitionsprocesser og overgange, der kan være
udfordrende og i værste fald skabe mistrivsel, hvis ikke det går efter hensigten. Det kan være i
overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, fra barn til voksen, fra uddannelse til job
eller i et frafald. Ændringen i loven rejser i den forbindelse spørgsmål om, hvordan
opmærksomheden på de udfordringer, som mange unge kan opleve i overgangen til
uddannelse og arbejdsmarked fastholdes, uden at unge defineres som en særskilt målgruppe.
I den forbindelse anbefaler administrationen at bibeholde den nuværende organisering af
ungeområdet i én organisatorisk afdeling, der har faglig ekspertise på området, og som
samtidig har kendskab til de udfordringer, som unge kan stå overfor. Ved at have en særskilt
Ungeenhed, vil det fortsat være muligt at efterleve intentionerne i lovgivningen samtidig med at
fastholde opmærksomheden på unges særlige udfordringer og behov.
Anbefalingen bygger på flere forhold:
Regeringen har igangsat og valgt at permanentgøre ”Ungeløftet” for de 15-30-årige med og
uden ydelse. Det signalerer, at man politisk fortsat ser et behov for et særligt fokus på
ungegruppen og deres vej mod uddannelse eller job. Reformen og Ungeløftet rummer således
to perspektiver, som kan virke modstridende; på den ene side en større ensretning af
målgrupperne, og på den anden side et fortsat ønske om at have et særligt fokus på unge. Når
Regeringen har valgt at målrette ressourcer på beskæftigelsesområdet til en særlig indsats for
unge, giver det mening at fastholde en organisering, der kan understøtte dette fokus.
Kommunen er desuden fortsat underlagt Lov om kommunal ungeindsats (KUI-loven) med
fokus på, at unge under 25 år kommer i uddannelse eller job og modtager en
sammenhængende og koordineret kommunal indsats på tværs af beskæftigelses-,
uddannelses- og socialområdet samt har en uddannelsesplan, der understøtter målet. I
Hvidovre Kommune er beskæftigelsesindsatsen for unge i alderen 18-30 år uden
kompetencegivende uddannelse og hele uddannelsesvejledningen organiseret i samme
afdeling. De udgør Hvidovres ”Kommunale Ungeindsats” (KUI) i et tæt samarbejde med
socialområdet. Ungeløftet er organisatorisk forankret i samme afdeling.
Organiseringen giver mulighed for, at medarbejderne kan have et tæt samarbejde om og med
de unge, uafhængigt af om du som ung er relativt tæt på eller meget langt fra uddannelse eller
job. Beskæftigelseskonsulenter, Ungeløftkonsulenter og uddannelsesvejledere kan drage nytte
af hinandens viden, kompetencer, muligheder/tilbud til gavn for de unge. Organiseringen giver
mulighed for, at medarbejderne kan handle hurtigt, når der skal igangsættes relevante
indsatser og understøtter, at unge ikke falder mellem ”stole”, men gribes uanset om de er på
ydelse eller ej.
Beskæftigelsesreformen udelukker ikke muligheden for en indsatsegmentering for unge under
30 år. Denne finder allerede sted i dag, i og med at indsatsen for unge jobparate med
kompetencegivende uddannelse, unge på fleksjob eller unge som modtager sygedagpenge
varetages i andre afdelinger. En fastholdelse af en Ungeenhed, udelukker heller ikke, at unge
kan henvises til eller drage nytte af tilbud, der målrettet andre målgrupper.
Organiseringen understøtter imidlertid den synergi, der kommer af, at der samarbejdes på
tværs i Ungeenheden i forhold til unge, der af forskellige årsager ikke er i gang med
uddannelse, ordinært arbejde eller et beskæftigelsesfremmende tilbud også kaldet NEETgruppen. Her betyder Ungeenhedens lokation også noget, idet man er tæt på
samarbejdspartner uden for centeret, der også arbejder med ungegruppen.
Hvis ikke ungeområdet fastholdes som særskilt organisatorisk afdeling, men fordeles ud på
alle afdelinger i jobcentret, kan der i værste fald opstå et effekttab i indsatsen for gruppen af
unge uden en kompetencegivende uddannelse.
Jobcentrets organisering har været drøftet i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 2.6.2025 i
forbindelse med et orienteringspunkt om beskæftigelsesreformen. Udvalget gav under
drøftelsen udtryk for, at de var enige i, at ungeområdet blev opretholdt som en selvstændig del
af organisationen.
Det er vigtigt at understrege, at lovforslaget ikke er blevet vedtaget endnu.
Politiske beslutninger og aftaler
Ingen bemærkninger
Økonomiske konsekvenser
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune
Retsgrundlag
Lovforslag L61 til Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. §8, om at reducere målgrupperne
fra 13 til 5.
Lovforslag L66 til Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. §20, stk. 1, om at kommunerne har
frihed til selv at organisere beskæftigelsesindsatsen.
Lov om Kommunal indsats for unge under 25 år, lovbekendtgørelse nr. 387 af 17. marts 2026,
jf. § 2 j stk. 1-2, der siger, at Kommunalbestyrelsen sørger for, at der sker en koordinering af
den samlede ungeindsats i kommunen på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og
socialindsatsen og at Kommunalbestyrelsen skal etablere en sammenhængende Kommunal
ungeindsats, der har som formål at gøre alle unge under 25 år parat til at gennemføre
ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Stk. 5 nr. 1, der siger at det ligger i
Kommunalbestyrelsens funktion og opgavevaretagelse, at der udarbejdes en uddannelsesplan
i samarbejde med den unge med henblik på, at den unge bliver forankret i uddannelse eller
opnår fast tilknytning til arbejdsmarkedet.
Høring
Der er ikke høringspligt i denne sag.
Personalemæssige konsekvenser
Hvis udvalget beslutter, at ungeområdet inden for beskæftigelsesindsatsen ikke skal være
organiseret i en særskilt afdeling, vil det medføre personalemæssige omplaceringer internt i
Center for Beskæftigelse og Borgerservice. Omfanget af omplaceringer vil skulle undersøges
yderligere.
Klima-, miljø- og bæredygtighedsmæssige konsekvenser
Det har ingen klima-, miljø- eller bæredygtighedsmæssige konsekvenser for Hvidovre
Kommune.
Kilde: Hvidovre Kommune, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, dagsorden fra mødet mandag 30. november 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.