Spring til indholdet
Hvidovre
Skift kommune
KøbenhavnHvidovreAlle kommuner

På dagsordenen 30. november, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, Hvidovre

Opstart af kommunalt fællesprojekt om kystsikring langs Kalvebodkysten

Kort fortalt

Forslaget
  • Igangsætte et kommunalt fællesprojekt efter Kystbeskyttelsesloven om
  • Overføre uforbrugt rådighedsbeløb fra projekt 1070, Klimafond på 3,3 mio. kr. fra
Hvem
Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, Hvidovre Kommune
Hvornår
Mandag 30. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Er noget forkert her? Skriv til os

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 30. november 2026. Du finder dem på hvidovre.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren indstiller til Klima-, Miljø- og Teknikudvalget at anbefale over for
Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
1. at igangsætte et kommunalt fællesprojekt efter Kystbeskyttelsesloven om
etablering af kystbeskyttelse langs Kalvebodkysten
2. at overføre uforbrugt rådighedsbeløb fra projekt 1070, Klimafond på 3,3 mio. kr. fra

Sagsfremstilling

Dette dagsordenspunkt er udarbejdet af Center for Plan og Miljø i samarbejde med Center for
Trafik og Ejendomme.
Den 2. december 2025, pkt. 7, bad Kommunalbestyrelsen administrationen om at udarbejde et
beslutningsgrundlag for eventuel kystbeskyttelse langs Kalvebodkysten.
Beslutningsgrundlaget bygger på afklaring af behov og rammer. Det rummer afklaring af om
det akutte behov for sikring mod oversvømmelser grundet havstigning samt det fremtidige
hensyn til håndtering af bagvand efter etablering af stormflodsporte ved Kalvebodbroerne og i
Kronløbet ved Københavns Nordhavn.
Administrationens rådgiverteam fra ’is it a bird’ og ’Rambøll’ har gennemført en analyse af det
fysiske, det menneskelige og det regulatoriske landskab, som belyser behov, rammer,
dilemmaer og potentialer ved tilpasning af kysten langs Kalveboderne.
I processen er der lagt stor vægt på inddragelse af borgere, brugere og andre interessenter
inklusiv flere drøftelser i Klima-, Teknik- og Miljøudvalget. Rådgiverteamets afrapportering er
vedlagt i bilag: ”Kystbeskyttelse af Kalvebodkysten”.
Rådgiverteamets konklusion
I afrapporteringen har rådgiverteamet opstillet følgende konklusioner:
1. En brændende platform: Økonomi og livskvalitet på spil
Kalvebodkysten står over for en reel og presserende oversvømmelsesrisiko.
Skadespotentialet er stort, og der er kritisk usikkerhed om Naturskaderådets

erstatningsdækning ved stormflod. Menneskeligt fører risikoen til vedvarende utryghed,
frygt for værditab på boliger eller tab af kystkultur.
2. En afvejning af risiko, naturværdier, ejerforhold og hverdagsbrug
Kysten er præget af overlappende arealer, som reguleres ift. naturbeskyttelse,
arealforvaltning, forskelligartede ejerforhold og synergi med andre anlægsprojekter. Der
er behov for en lokal tilgang, der afvejer den konkrete oversvømmelsesrisiko mod lokale
naturværdier, ejerforhold og hverdagsbrug.
3. En unik mulighed: I ly af stormflodssikringen af København
Sund & Bælt arbejder med den overordnede sikring af hovedstaden, hvor en større
stormflodsport beskytter mod de mere ekstreme hændelser, +4,4 m DVR90. Det
placerer Kalveboderne i "læ" og muliggør et lavere lokalt sikringsniveau. Dette kan
etableres i en forventet kote på +2,0 til 2,4 m DVR90: den forventede anlægshøjde i
projektområdet vil blive ca. 0,40-1,05 m. Beskyttelsen kan etableres som mindre anlæg
integreret i landskabet og med afsæt i stedet, samt opnå længere levetid og robusthed
ift. koblede hændelser.
4. Bred lokal opbakning
Der er bred lokal opbakning til kystbeskyttelse blandt borgere og interessenter, forudsat
at den udføres med respekt for stedets rekreative miljø, for privatliv og natur.
5. Økonomi og finansiering
Et beskyttelsesanlæg ventes at kunne realiseres med en samlet anlægsøkonomi på 4555 mio. kr. ekskl. moms, som skal afholdes af grundejerne i det berørte område. Dertil
kommer omkostninger til projektmodning inklusive rådgivning, miljøundersøgelser,
finansiering m.fl. Det er en længere sikringslinje, fladere diger, flere mure og lukninger
samt havetilpasninger, som forklarer omkostningsniveauet. Estimatet er usikkert og skal
kvalificeres i kommende projektfaser. Det forventes at ca. 440-580 bolig- og
erhvervsejere samt flere forsyningsejere og Hvidovre Kommune opnår
beskyttelsesfordel.

Anbefalinger fra rådgiverteamet
Rådgiverteamet anbefaler, at Hvidovre Kommune arbejder videre med et samlet kommunalt
fællesprojekt for kystbeskyttelse af Kalveboderne. Et fællesprojekt sikrer den nødvendige
fremdrift og skaber den største samlede tryghed for de berørte ejendomsejere og for området.
Der anbefales følgende fokus:

Fastsæt beskyttelsesniveau og afgræns løsningsrum: Der bør arbejdes videre med
mulighedsrummet for at afdække de tekniske linjeføringer og løsninger, hvor man
udnytter synergien med den overordnede stormflodssikring og samtænker i forhold til de
lokale behov.

Fasthold tæt og differentieret borgerdialog: Der etableres en fortsat transparent dialog
med lokalsamfundet. Der skelnes mellem:
Direkte dialog og aftaler med de ejere af arealer, hvor kystbeskyttelsen ventes
anlagt.
Dialog med ejere der opnår nytte, og som skal bidrage til finansieringen
Generel borger- og interessentdialog om projektets samlede fordele, konsekvenser
og tidsplan.

Hold projektet fokuseret på kystbeskyttelse, men koordiner med koblede projekter: For
at sikre fremdrift, økonomisk styring og juridisk realiserbarhed anbefales det at holde
projektets formål rent til kystbeskyttelse. Omfattende rekreative merværdier bør
udelades på de mest sårbare strækninger, da det øger risikoen for juridiske
udfordringer, fordyrelse og naboklager. Samtidig bør der koordineres med koblede
projekter, f.eks. udviklingsplan for havnen, Klimatilpasning langs Harrestrup å, ønsker
om at udvide stranden mm.

Politisk prioritering og fremdrift: Kystbeskyttelsen bør prioriteres højt politisk af hensyn til
de borgere, der i dag lever med høj risiko.

Administrationens anbefaling
Den enkelte grundejer er i udgangspunktet selv ansvarlig for kystsikring af egen grund og
økonomi. Det gælder også i et kommunalt fællesprojekt, hvor kommunen varetager
gennemførelsen af kystsikringen, så der sikres sammenhængende løsninger og ikke mindst, at
omkostningerne fordeles på alle de ejendomsejere, der har glæde af kystbeskyttelsen – ikke
kun de, der lægger areal til.
Administrationen anbefaler, at der først udarbejdes et dispositionsforslag jævnfør
Kystbeskyttelsesloven, som baseres på rådgiverteamets foreslåede designprincipper:
Borgerne skal tæt på processen
Fasthold den tætte forbindelse mellem land og vand
Lokal tilpasning og integration
Helhedstænkning
Proportionalitet i løsningerne
Beskyt natur og dyreliv
Æstetisk kvalitet
Det endelige sikringsniveau fastlægges i dispositionsforslaget – blandt andet med bidrag fra
Sund & Bælts tekniske forstudie af en stormflodsport ved Kalvebodbroerne. Det skal også
omfatte samspil med andre planer, herunder: Lokalplaner for havnen og Strandvang,
Kommuneplan, Risikostyringsplan for oversvømmelse, Udviklingsplan for havnen, udvidelse af

stranden, og styrket fokus på natur og rekreative værdier.
Det færdige dispositionsforslag skal sendes til Miljøstyrelsen (det tidligere Kystdirektorat) til
udtalelse, før Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om kystbeskyttelsesprojektet skal
fremmes.
Ressourceallokering
Ifølge kystbeskyttelsesloven meddeler kommunalbestyrelsen tilladelse til kystbeskyttelse.
I det omfang kommunen driver et kommunalt fællesprojekt, skal der internt i kommunen sikres
organisatorisk adskillelse af opgaven med at drive kystbeskyttelsesprojektet og opgaven med
at udføre myndighedsopgaven.
Finansiering
Kystbeskyttelsesloven fastlægger, at kystsikringsanlæg finansieres af de ejendomsejere, der
har glæde af det. Den endelig finansiering af kystbeskyttelsesprojektet forventes at ske ved
bidrag fra ejendomsejere efter nytteprincippet – herunder kommunen selv i det omfang den er
ejendomsejer – samt eventuel supplerende finansiering fra fonde, statens kystpulje eller
lignende.
Det forudsættes, at der etableres et digelag bestående af de berørte ejendomsejere, som
senest ved digets færdiggørelse overtager ejerskab og driftsansvar. Slutfinansiering af
kystsikringen sker typisk ved at digelaget optager et kommunalt garanteret lån f.eks. i
Kommunekredit, og tilbagebetaling sker ved årlig opkrævning af bidrag fra digelagets
medlemmer efter den vedtagne bidragsfordelingsmodel.
Dispositionsforslaget skal således også omfatte en bidragsfordelingsnøgle for, hvilke
ejendomsejere, der bidrager til kystbeskyttelsesprojektet og skal dermed også omfatte en
afklaring af, hvad der er omfattet af kystprojektet og hvad der er supplerende projekter (f.eks.
kan beplantning, der sikrer et dige medtages, mens beplantning alene af æstetiske hensyn
ikke kan).
Bidragsfordeling mellem de berørte ejendomsejere kan først ske efter,
kystbeskyttelsesprojektet er færdigt, er en mellemfinansiering nødvendig. For at sikre
mellemfinansiering allerede i 2027 anbefales det, at mellemfinansiering af projektopstart,
dispositionsforslag og myndighedsprojekt dækkes ved finansiering af de resterende midler i
Klimafonden for 2026 og tilbagebetales ved slutfinansiering.
Udover mellemfinansiering af anlægsprojektet vil kommunen have omkostninger i forbindelse
med myndighedsbehandlingen.
Kommunalbestyrelsen forelægges budget for dispositionsforslag og myndighedsprojekt og
anmodning om frigørelse primo 2027.
På det grundlag indstiller administrationen til Kommunalbestyrelsen at igangsætte et
kommunalt fællesprojekt efter Kystbeskyttelseslovens kapitel 1a om etablering af
kystbeskyttelse langs Kalvebodkysten.

Politiske beslutninger og aftaler
Kommunalbestyrelsen godkendte den 2. december 2025, pkt. 7, at der samlet afsættes
625.000 kr. til at igangsætte de to projekter: ”Acceptabel vandstand i Kalveboderne og
Københavns Havn” samt ”Tilpasning af kysten mod Kalveboderne”. Igangsættelse af

beslutningsgrundlag.

Økonomiske konsekvenser
Et beskyttelsesanlæg ventes at kunne realiseres med en samlet anlægsøkonomi på 45-55 mio.
kr., hvor Hvidovre Kommunes andel endnu ikke er kendt, idet der skal fastsættes en
bidragsfordeling som en del af projektet.
Omkostningerne ved kystbeskyttelsesprojektet slutfinansieres via et kommende digelags
lånoptagning, der afdrages af lagets medlemmer efter en fastlagt bidragsfordelingsmodel.
Hvidovre Kommune vil være medlem af digelaget.
Endelig vil der være behov for mellemfinansiering frem til digelagets lånoptagning. Dette kan
bl.a. ske via kommunalt garanteret byggekredit.
Yderligere kommunale udgifter omfatter interne ressourcer til myndighedsbehandling samt
ekstern rådgivning.
Dette tidlige anlægsoverslag peger på et betalingsinterval på ca. 170-290 kr. pr. måned pr.
ejendom, som alene må ses som et illustrativt regneeksempel. Det endelige bidrag vil afhænge
af en række endnu ikke afklarede forhold, herunder anlægssum, finansieringsvilkår, eventuelle
tilskud, antal bidragspligtige ejendomme og den fremtidige bidragsfordeling.
For at sikre opstart af projektet allerede i 2027 anbefales det, at midlertidig finansiering af
udgifter til projektopstart, dispositionsforslag og myndighedsprojekt dækkes ved finansiering af
de resterende midler i Klimafonden for 2026 på 3,3 mio. kr., som betales af digelaget ved
slutfinansiering.
Det økonomiske grundlag for i 2027 at igangsætte et kommunalt fællesprojekt efter
kystbeskyttelsesloven tilvejebringes ved at overføre 3,3 mio. kr. i uforbrugte midler på
anlægsprojekt 1070, Klimafond, til 2027.
Kommunalbestyrelsen forelægges budget for dispositionsforslag og myndighedsprojekt og
anmodning om frigivelse af de overførte anlægsmidler primo 2027.

Retsgrundlag
Efter § 1 a i lovbekendtgørelse nr. 245 af 28. februar 2025 om kystbeskyttelse m.v. kan
Kommunalbestyrelsen bestemme, at der ved en kyst skal udføres anlæg eller træffes andre
foranstaltninger til beskyttelse af flere ejendomme mod oversvømmelse eller den nedbrydende
virkning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet (kystbeskyttelsesforanstaltninger).

Høring
Den lovpligtige proces ved kommunale fællesprojekter omfatter høring af berørte
ejendomsejere.

Klima-, miljø- og bæredygtighedsmæssige konsekvenser
De igangværende havstigninger som følge af klimaforandringer har allerede forøget risikoen for
skadevoldende oversvømmelser fra havet langs Hvidovres kyst mod Kalveboderne. Det
anbefalede kystsikringsprojekt vil i samspil med den statslige stormflodssikring omkring

København sikre ejendomsejere mod den øgede risiko for direkte stormflodsskader og
efterfølgende også mod koblede hændelser, hvor bagvand i form af vand fra åer, grundvand og
regnvand kan føre til skadevoldende oversvømmelser ved sammenfald med høje vandstande i
havet.

Kilde: Hvidovre Kommune, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, dagsorden fra mødet mandag 30. november 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.