På dagsordenen 30. november, Social-, Sundheds- og Borgerserviceudvalget, Hvidovre
Drøftelse - Åbent punkt om kvalitetsarbejdet i Hjemme- og Sygeplejen

Kort fortalt
- Forslaget
- Drøfte kvalitetsarbejdet i Hjemme- og Sygeplejen på baggrund af
- Hvem
- Social-, Sundheds- og Borgerserviceudvalget, Hvidovre Kommune
- Hvornår
- Mandag 30. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Er noget forkert her? Skriv til os
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 30. november 2026. Du finder dem på hvidovre.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren indstiller til Ældreudvalget og Social, Sundheds- og Borgerserviceudvalget
1. at drøfte kvalitetsarbejdet i Hjemme- og Sygeplejen på baggrund af
administrationens oplæg på ældreudvalgsmødet.
Sagsfremstilling
Center for Sundhed og Ældre har udarbejdet dette dagsordenspunkt.
Baggrund: NB Ældres kortlægning af ældreområdet
NB-Ældre har for anden gang rangeret landets 98 kommuner på ældreområdet. Hvidovre
placeres som nr. 91 mod nr. 76 sidste år. Administrationens gennemgang af kortlægningen er
vedlagt som bilag ”Analyse af NB’s kåring af Danmarks bedste kommune på ældreområdet”.
Kortlægningen bygger på 18 indikatorer inden for seks kategorier: faglighed,
medarbejderkontinuitet, service, tilfredshed, helbred og boliger. Et ekspertpanel har fastsat,
hvor meget hver indikator vægter. Data er overvejende fra 2025. Kortlægningen korrigerer ikke
for forskelle i borgernes helbred eller socioøkonomi. Kun udgiftsindikatoren er aldersjusteret.
Kortlægningen måler kun på udvalgte nøgletal og siger fx ikke noget om kvaliteten på
plejehjemmene, rehabilitering, demensindsatsen eller plejehjemsbeboernes tilfredshed.
Faldet fra nr. 76 til nr. 91 skyldes primært, at én indikator er skiftet ud. Indikatoren
”medarbejdere pr. leder”, hvor Hvidovre lå nr. 5, er udgået, fordi data ikke længere opgøres. I
stedet er ”tilfredshed med hjemmehjælpen” tilføjet, og den vægter mest i kortlægningen. Her
ligger Hvidovre nr. 96 med 64 pct. tilfredse borgere mod et landsgennemsnit på 77 pct. Tallene
stammer fra den nationale brugertilfredshedsundersøgelse af hjemmehjælpen, som Danmarks
Statistik indsamlede fra november 2024 til februar 2025. Hvidovre Kommune har selv
gennemført en tilfredshedsundersøgelse af den kommunale hjemmepleje i september–oktober
2026, som behandles i en særskilt sag.
17 af indikatorerne indgår begge år. Administrationen har genberegnet Hvidovres placering på
netop dem: nr. 84 i 2025 og nr. 85 i 2026. Placeringen er altså stort set uændret. Der er tale
om administrationens egne beregninger og ikke om officielle placeringer.
Kommuner med en borgerprofil, der ligner Hvidovres, ligger også lavt i kortlægningen.
Hvidovre ligger dog lavest i gruppen og 20–30 pladser under gruppens gennemsnit. Forskellen
skyldes især tilfredsheden med hjemmehjælpen, sygefraværet, andelen af ikke-uddannet
personale og genindlæggelser af hjemmeboende ældre. Hvidovre er placeret i toppen på
udgifter pr. ældre (nr. 3), plejeboligkapacitet (nr. 17) og genindlæggelser af plejehjemsbeboere
Indikatoren for tilfredshed med hjemmehjælpen og indikatoren for udgifter pr. ældre dækker
kun delvist det samme område. Tilfredsheden vedrører alene hjemmeplejen, mens udgifterne
omfatter hele ældreområdet, herunder plejehjem, sygepleje, hjælpemidler og forebyggelse.
Hjemmeplejeområdet udgør ca. en fjerdedel af de samlede udgifter på 596 mio. kr. De to
indikatorer kan derfor ikke sammenholdes direkte. En oversigt over de udgiftsområder, der
indgår i indikatoren, er vedlagt som bilag “Overblik over udgifter på ældreområdet”.
Data for sygefravær, rekruttering og vikarforbrug behandles i en særskilt orienteringssag på
dagens udvalgsmøde. Fokus i denne sag er kvalitetsarbejdet i Hjemme- og Sygeplejen,
herunder en beskrivelse af organiseringen.
Beskrivelse af Hjemme- og Sygeplejens organisering
Hjemme- og Sygeplejen er organiseret i tre distrikter: Nord, Syd og Vest, som hver består af
fire tværfaglige teams. Teamene varetager pleje, omsorg og sygepleje hos borgerne i både
dag- og aftenvagt. Hvert distrikt har også et team for planlægning og sygeplejevisitation, som
understøtter den daglige drift gennem rute- og besøgsplanlægning, visitation af
sygeplejeydelser og vagtplanlægning. Nattevagten er organiseret på tværs af de tre distrikter
under ledelsen i Distrikt Nord.
Distrikterne understøttes af en tværgående afdeling Kvalitetsteam og Kontakten, som
varetager kvalitets- og uddannelsesarbejde samt telefonisk kontakt med borgerne, og et
administrativt team, der understøtter ledelsen med administration og IT.
De tre distrikter har duoledelse, hvor to teamledere med henholdsvis en sygeplejefaglig og en
social- og sundhedsfaglig baggrund deler ledelsesansvaret i hvert distrikt. Ledelsesspændet er
mellem 80 og 100 medarbejdere pr. distrikt. I hvert distrikt er der en faglig koordinator, som
primært indgår i den daglige drift og samarbejder med Kvalitetsteamet om den faglige kvalitet.
Der er i 2026 ansat en vagtplanlægger i hvert distrikt for at reducere den tid, teamlederne
brugte på vagtplanlægning og frigøre tid til faglig ledelse.
En uddybning af den nuværende organisering og de seneste års faglige og organisatoriske
justeringer er vedlagt som bilag “Status på organisering af Hjemme- og Sygeplejen”. Her kan
også ses et organisationsdiagram over Hjemme- og Sygeplejen.
Arbejdet med kvalitet i indsatser i Hjemme- og Sygeplejen
Hjemme- og Sygeplejen har gennem de seneste år styrket arbejdet med kvalitetsudvikling i
hjælpen, og i juni 2026 fik den samlede Hjemme- og Sygepleje ved et ældretilsyn tildelt
bedømmelsen god kvalitet med alle målepunkter opfyldt.
De fleste borgere har i dag en fast kontaktperson (social- og sundhedsassistent eller social- og
sundhedshjælper) til den nære daglige kontakt. Som led i arbejdet med faste teams arbejdes
der desuden med at styrke kontinuiteten gennem en tydelig forløbsansvarlig sygeplejefunktion,
som koordinerer borgerens forløb med hospital og øvrige samarbejdspartnere. Faste teams og
de ugentlige koordinerende møder Sammen om Hjemmet understøtter kontinuiteten og det
tværfaglige samarbejde omkring den enkelte borger.
Tidlig opsporing og triage (en systematisk faglig vurdering af, hvor hurtigt og hvordan der skal
handles på ændringer i borgerens tilstand) er en faglig metode, der bruges til at opdage
ændringer i borgerens behov og helbred, så der kan sættes ind med den rette hjælp.
Arbejdsgangen for dette er blevet forbedret i 2026, og metoden er ved at blive
genimplementeret i Hjemme- og Sygeplejen. Alle medarbejdere omkring borgeren skal
systematisk observere og reagere på ændringer i borgerens helbredstilstand ved at lave en
tidlig opsporing. De tidlige opsporinger danner grundlag for en vurdering af borgerens samlede
situation og behov til de to daglige triage-møder, så relevante fagpersoner kan sørge for, at
borgeren får den nødvendige hjælp i et sammenhængende og koordineret forløb.
Utilsigtede hændelser (UTH) bruges til læring og til at forbedre kvaliteten. Derudover arbejdes
der systematisk med kompetenceudvikling for at udvikle medarbejdernes faglige kompetencer
og understøtte, at opgaverne løses med de rette kompetencer. Blandt andet uddannes
medarbejderne efter et årshjul i blandt andet palliation, demens, skånsomt nødværge og
helhedspleje. En aktuel implementering af en ny digital faglig platform skal understøtte en nem
adgang til sundhedsfaglige vejledninger og instrukser for medarbejderne og give et systematisk
overblik over medarbejdernes kompetencer for lederne.
Genindlæggelser og forebyggelige sygehusophold
Hvidovre ligger lavt på to indikatorer for hjemmeboende ældre:
Genindlæggelser: 17 pct. af de hjemmeboende ældre bliver genindlagt.
Landsgennemsnittet er 16 pct., og det giver Hvidovre en placering som nr. 76.
Forebyggelige sygehusophold: Der er 57 pr. 1.000 hjemmeboende ældre.
Landsgennemsnittet er 46, og det giver en placering som nr. 92,5.
Omvendt er Hvidovre gået markant frem på genindlæggelser af plejehjemsbeboere, fra nr. 68,5
til nr. 18. Indikatorerne afhænger også af almen praksis, sygehusene og borgernes
sygdomsbyrde. En uddybelse af tallene er vedlagt som bilag ”Analyse af NB's kåring af
Danmarks bedste kommune på ældreområdet”.
Administrationen havde allerede inden NB-Ældres kortlægning udpeget genindlæggelser som
et vigtigt udviklingsområde. Hjemme- og Sygeplejen arbejder derfor målrettet med tidlig
opsporing, triage og opfølgning efter udskrivelse hos de borgere, som Hjemme- og Sygeplejen
har et pleje- eller behandlingsforløb omkring. Genimplementeringen af tidlig opsporing og
triage og samarbejdet med regionen om den gode modtagelse af borgere efter udskrivelse skal
bidrage til, at begyndende sygdom og forværring opdages tidligere, og at der følges tættere op
efter hospitalsophold. Målet er at mindske risikoen for genindlæggelser og forebyggelige
sygehusophold blandt disse borgere.
Politiske beslutninger og aftaler
Ældreudvalget og Social, Sundheds- og Borgerserviceudvalget blev orienteret om NB-Ældres
landsdækkende kortlægning og kåring af ældreområdet på møde den 2. november 2026, pkt.
Økonomiske konsekvenser
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune
Retsgrundlag
Der er intet retsgrundlag i denne drøftelsessag.
Høring
Der er ingen høringspligt i denne drøftelsessag.
Klima-, miljø- og bæredygtighedsmæssige konsekvenser
Der er ikke klima-, miljø- eller bæredygtighedsmæssige konsekvenser for Hvidovre Kommune.
Kilde: Hvidovre Kommune, Social-, Sundheds- og Borgerserviceudvalget, dagsorden fra mødet mandag 30. november 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.