Sundhedsreform: Orientering om sommeraftale 2026

Indstilling

Formanden indstiller at:
orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Denne sag er en skriftlig orientering og vil derfor ikke blive gennemgået på mødet. Eventuelle
spørgsmål eller behov for uddybning kan tages op under mødet.
Regeringen, Danske Regioner og KL har i juni 2026 indgået en sommeraftale om videre
implementering af Sundhedsreformen. Sommeraftalen 2026 følger op på Forårsaftale 2025.
I denne sag gives Seniorrådet en orientering om Sommeraftale 2026 og forhold heri med
betydning for Ikast-Brande Kommune. Den samlede Sommeraftale er vedlagt som bilag.

Implementering af opgaveflytning og kvalitetsstandarder
Sommeraftalen følger op på sidste års forårsaftale og søger at fastholde fokus på at omsætte
reformens ambitioner til konkret praksis. Med aftalen afsættes knap 800 mio. kr. i 2027
stigende til 1,1 mia. kr. i 2030 og frem. I aftalen understreges det, at der er brug for en fleksibel
implementering således at viden, kontinuitet og sammenhæng sikres for borgere og berørt
personale.
Aftalen fastlægger, at Sundhedsstyrelsen skal udarbejde kvalitetsstandarder for kommunal
sygepleje og palliation. De nye standarder vil blive udarbejdet med afsæt i eksisterende
"kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner" fra 2023. Det forventes, at begge
standarder kommer i høring i september 2026 med henblik på udstedelse i december 2026. KL
og Danske Regioner inddrages i udarbejdelsen.

I aftalen genbekræftes det, at udmøntning af midler til kommunale sundhedstilbud sker
gennem sundhedsråd med inddragelse af berørt kommune og skal anvendes til reelle løft af
faglighed og kvalitet. Udmøntningen sker via aftale mellem sundhedsråd og kommune.

Gode overgange
I forårsaftale 2025 blev det aftalt, at der indføres et 96-timers behandlingsansvar efter
udskrivning, hvor sygehuset har behandlingsansvaret. Fra 1. januar 2027 udvides målgruppen
til også at omfatte ældre medicinske patienter, herunder patienter under 65 år, når det fagligt
vurderes relevant. Det gælder patienter, der har haft et ophold på en akutmodtagelse og
udskrives til kommunal sygepleje. Udvidelse af ordningen omfatter alle ophold i
akutmodtagelsen, herunder ophold under 12 timer. Det understreges, at det er vigtigt, at
akutmodtagelserne i forbindelse med opholdet kan tilgå opdaterede oplysninger om, hvorvidt
borgeren allerede modtager kommunal sygepleje.
For Ikast-Brande Kommunes vedkommende sker kommunikationen herom via fagsystemet
Cura. Her kan regionen og akutmodtagelsen tilgå opdaterede oplysninger om borgeren
sundhedstilstand og modtagne kommunale ydelser.
Ordningen skal være fuldt implementeret den 1. januar 2027. Det er Sundhedsrådene, der
fastlægger den nærmere udmøntning af udvidelsen.
Med forårsaftale 2025 blev 96-timers behandlingsansvar aftalt også at omfatte visse
psykiatriske patienter. KL og Danske Regioner har i fællesskab udarbejdet en rammeaftale, der
fastlægger en forståelse for hvilke målgrupper, tilbud, tiltag og så videre, der er omfattet af
ordningen. Rammaftalen danner derfor grundlag for udarbejdelse af lokale samarbejdsaftale
mellem kommuner og regioner. Dette arbejde er igangsat.
KL og Danske Regioner er enige om at følge udmøntningen af udvidelserne til de nye
målgrupper og løbende være i dialog herom.
Aftalen beskriver, at det er vigtigt, at der er sammenhæng i borgernes forløb i forbindelse med
Sundheds- og Omsorgspladserne og at det skal være en vigtig prioritet. Kommunen skal sikre,
at regionen har adgang til relevante informationer om borgeren, når borgeren tildeles et
ophold, og regionen skal sikre rettidig og relevant information til kommunen om borgerens
ophold, herunder om sundhedsfaglige indsatser og forventet varighed af ophold.
Det anføres endvidere i aftalen, at sundhedsrådene skal have fokus på at sikre
sammenhængende forløb i Sundheds- og Omsorgspladserne med færrest mulige skift og gode
rammer for, at borgerne kan vende tilbage til eget hjem, herunder plejebolig. Med aftalen
lægges der op til, at hovedparten af borgerne kan afsluttes til eget hjem, herunder plejebolig,
efter endt ophold på en regional sundheds- og omsorgsplads. Med aftalen anerkendes det at
nogle borgere kan have behov for ophold på en kommunal venteplads, indtil der er en ledig
plejebolig.

Nærsundhedsplan
Med aftalen godkendes det foreliggende udkast til national sundhedsplan. Den nationale plan
er en vigtig markør for hvordan Nærsundhedsplanerne formuleres og omsættes lokalt i
sundhedsrådene. Med sommeraftalen er det besluttet at fristen for vedtagelsen af
nærsundhedsplanerne rykkes fra 1. april til 1. juni 2027.
Nærsundhedsplanen skal beskrive den lokale planlægning af sundhedsopgaver indenfor
sundhedsrådets geografiske område, herunder bl.a. følge op på følgende områder: Den lokale
planlægning af det almenmedicinske tilbud og øvrige praksisområder for blandt andet at opnå
bedre lægedækning, udviklingen af de nære regionale indsatser såsom akutsygepleje, den
specialiserede genoptræning, patientrettet forebyggelse og sundheds- og omsorgspladser. Det
er desuden aftalt, at nærsundhedsplanen skal indeholde lokale mål for omstillingen af
sundhedsvæsenet.
Med aftalen forventes det at Sundhedsministeren i sensommeren 2026 vil sende udkast til
bekendtgørelse og vejledning for sundhedsrådenes nærsundhedsplaner i høring. Danske
Regioner og KL vil blive inddraget i udarbejdelsen af vejledningen og bekendtgørelsen.

Kronikerpakker
Der er udvalgt fem målgrupper for kronikerpakkerne. Pakkerne udrulles gradvist, startende
med kronikerpakkerne for KOL og kroniske lænderygsmerter i 2027, efterfulgt af type-2
diabetes i 2028, hjertesygdom i 2029 og kompleks multisygdom i 2031. Sommeraftalen
udmønter de midler, som er sat af til kronikerpakkerne i reformaftalen. Parterne noterer sig, at
det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen ønsker at fremrykke finansieringen og
ikrafttrædelsen af kronikerpakkerne og vurdere, om konceptet med samlede patientforløb i
forbindelse med sygdom kan udbredes til flere sygdomsområder.
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en generisk model for pakkeforløb for patienter med kronisk
sygdom. I november 2026 publiceres de sygdomsspecifikke pakke-forløb for patienter med
KOL og for patienter med kroniske lænderygsmerter. Parterne involveres i arbejdet med de
sygdomsspecifikke pakkeforløb.
Regeringen og Danske Regioner er enige om, at kvalitetsstandarden for forebyggelsestilbud til
mennesker med kronisk sygdom skal revideres. Parterne er enige om, at revideringen skal
sikre et kvalitetsløft i forebyggelsestilbuddene. Parterne er ligeledes enige om, at der fortsat er
tale om generiske tilbud og således tilbud, hvor der kan deltage patienter med forskellige
sygdomme for hvem, den konkrete indsats er vurderet relevant. Der vil være et øget fokus på
sygdomsmestring og fysisk aktivitet, herunder vejledning og superviseret træning og mobilitetsog balancetræning, som kan imødekomme gruppen af patienter med kroniske
lænderygsmerter.
Tilbuddene vil stadig afholdes inden for kvalitetsstandardernes generiske ramme og vil kunne
sammentænkes med de allerede eksisterende tilbud. Målgruppen for kroniske
lænderygsmerter afgrænses i den sygdomsspecifikke pakke. Derudover vil der være fokus på

øget tilgængelighed til udvalgte tilbud samt øget fokus på at sikre tilbud til patienter, der tager
højde for patienternes forskellige sundhedskompetencer.

Regionale Sundheds- og Omsorgspladser
Regionale sundheds- og omsorgspladser omfattes af frit valg. Det betyder, at borgerne, der er
tildelt en sundheds- og omsorgsplads, kan benytte deres frie valg til at tage ophold nær familie
og venner, egen bopæl eller andre steder, der giver tryghed og ro for den enkelte borger.
Ophold på sundheds- og omsorgspladserne er uden egenbetaling. Borgere, der har behov for
et ophold på en sundheds- og omsorgsplads, vil få ret til befordring. Regionerne skal derfor
yde befordring og befordringsgodtgørelse til og fra sundheds- og omsorgspladser efter samme
regler, som ved befordring til og fra sygehuse.
Regeringen og Danske Regioner er enige om, at det statslige bloktilskud til regionerne hæves
med 445 mio. kr. i 2027 og 545 mio. kr. i 2028 og frem som følge af implementering af
kvalitetsstandarden for sundheds- og omsorgspladser, vederlagsfrihed, frit valg og befordring
for de regionale sundheds- og omsorgspladser.
Når regionerne overtager myndighedsansvaret for akutsygeplejen, får de nye muligheder for at
planlægge indsatser i borgernes eget hjem. Med sundhedsreformen er der afsat 200 mio. kr.
årligt fra 2027 til at udbygge og understøtte døgndækkende hjemmebehandling med flere
sundhedsfaglige medarbejdere (hjemmebehandlingsteams).

Demensudredning
Regeringen og Danske Regioner noterer sig, at et andet vigtigt element i at nedbringe
ventetiderne til demensudredning er omstillingen af sundhedsvæsenet, hvor det
almenmedicinske tilbud fremover skal udrede og behandle en større andel af personer med
demens, sådan som det også er beskrevet i Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Der er afsat 11
mio. kr. i 2027, 12 mio. kr. i 2028, 11 mio. kr. i 2029 og 10 mio. kr. i 2030 og frem til at øge den
samlede kapacitet i demensudredningen. Disse midler kommer oveni de allerede afsatte midler
til området siden 2017.

Styrkelse af den specialiserede palliative indsats
Regeringen og Danske Regioner er enige om at videreføre og styrke den specialiserede
palliative indsats i henhold til Udmøntningsaftale om Kræftplan V (2026 og frem) af 27.
november 2025, så flere får et værdigt forløb. Der er afsat 20 mio. kr. årligt i 2027-2029 og 40
mio. kr. årligt fra 2030 og varigt frem til at styrke den specialiserede palliative indsats i
regionerne.

Budgetmæssige konsekvenser
Ingen

Beslutning

Taget til efterretning.
Hans Henrik Feldbæk Gaardsøe og Jan Kristensen Fonnesbæk havde afbud til mødet.

Behandlingsforløb
Seniorrådet den 21. september 2026