Besluttet 21. september, Seniorrådet, Ikast-Brande
Status udviklingsplanen spor 5 - Teknologi og digitalisering
Direktøren for voksenområdet indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Seniorrådet, Ikast-Brande Kommune
- Hvornår
- Mandag 21. september 2026
- Status
- Besluttet. Taget til efterretning. Hans Henrik Feldbæk Gaardsøe og Jan Kristensen Fonnesbæk havde afbud til mødet. Behandlingsforløb Seniorrådet 21. september 2026 Tidligere udvalgsbeslutninger Sundheds- og Ældreudvalget 26. august 2026 Dot 1: Taget til efterretning. Dot 2: Drøftet. Udvalget ønsker en fornyet statusrapportering ultimo 1. kvartal 2027. Udvalget vil drøfte det fremadrettede arbejde med sporet i sammenhæng med udviklingsplanen 20272029.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren for voksenområdet indstiller, at
orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Denne sag er en skriftlig orientering og vil derfor ikke blive gennemgået på mødet. Eventuelle
spørgsmål eller behov for uddybning kan tages op under mødet.
Baggrund
Målet med spor 5 "Teknologi og digitalisering" i Sundheds- og Ældreområdets udviklingsplan er
at arbejde med teknologi og digitale løsninger, der bidrager til at gøre borgerne mere
selvhjulpne og frigive medarbejder ressourcer.
På byrådets møde den 30. juni 2025 blev det besluttet at iværksætte indsatser til at øge
anvendelsen af teknologi og digitale løsninger i Sundhed og Ældre. Der blev som en del af den
øgede indsats medio november 2026 ansat en teknologi- og digitaliseringsmedarbejder med
henblik på at sikre en effektfuld implementering og brug af teknologi og digitale løsninger.
Yderligere blev der afsat en pulje på 5.114.000 kr. til finansiering af teknologiske indsatser
sammensat af forskellige opsparede midler og engangsmidler. Desuden tilføres puljen årligt
100.000 kr. finansieret fra midler afsat til telemedicin. Det er desuden besluttet, at de
velfærdsteknologiske indsatser have et særligt fokus på bundlinjerne: Borger, medarbejder og
ressourcer i et bæredygtigt perspektiv. Større konkrete initiativer skal godkendes i Sundhedsog Ældreudvalget inden de kan igangsættes.
I forbindelse med ovenstående beslutning blev det også aftalt, at den første afrapportering til
udvalget skulle foregå juni 2026 med en status på implementering af skærmbesøg samt en
oversigt over andre teknologi- og digitaliseringsindsatser, der er eller kan igangsættes. Med
henblik på at sikre den fornødne tid til at drøfte punktet blev det flyttet til mødet den 26. august
Implementering af teknologi og digitale løsninger
I Sundhed og Ældre arbejdes med implementering af ny teknologi og digitale løsninger udfra
en systematisk og praksisnær tilgang baseret på PDSA-cirklen. PDSA står for Plan - Do -Study
- Act. Løsninger afprøves i en lille skala, effekter dokumenteres og indsatser forankres, for de
udbredes. Hver indsats understøttes af en styregruppe og arbejdsgruppe, som sikrer retning og
forandring.
Administrationen er igang med at udvikle en model for, hvordan den lokale implementering skal
foregå og understøttes.
Status på igangsatte projekter og initiativer
Der er på nuværende tidspunkt igangsat følgende projekter:
1. Skærmbesøg i hjemmeplejen og sygeplejen (Status - implementeringsarbejde
igangsat, prøvehandling opstartes ultimo 2026): Der er igangsat implementering af
skærmbesøg i hjemmeplejen og sygeplejen. Løsningen bruges, når borgeren selv kan
udføre en opgave med verbal vejledning og hvor der ikke kræves fysisk tilstedeværelse
af personalet. Eksempler på skærmbesøg kan f.eks. være påmindelse om måltider,
medicinadministration, hjælp til insulin, blodtryksmåling og strukturskabende samtaler.
Projektet foregår som en del af KL´s skaleringssamarbejde og ligenu er det forberedende
arbejde igang, herunder markedsafdækning, videndeling med andre kommuner, test af
potentielle løsninger, Koordinering med indløb og IT og udarbejdelse af
projektbeskrivelse. Der opstartes en prøvehandling oktober 2026. Det er ambitionen at
alle nye borgere skal tilbydes skærmbesøg som førstevalg og første målsætning er at 3,5
% af borgerne i Ikast-Brande i løbet af det første år modtager hjælp via skærmbesøg og
på sigt 10-15 %. Projektet vurderes at have positive effekter for både borgerne, i forhold
til rekrutteringsudfordringerne og økonomien i sygeplejen og hjemmeplejen. Der er
vedlagt en beskrivelse af prøvehandlingen.
2. DigiRehab:(Status - implementeret) DigiRehab er en digital træningsindsats målrettet
borgere, der modtager personlig pleje, med henblik på at styrke funktionsevnen og
reducere behovet for hjælp. DigiRehab er en fast del af hjemmeplejens indsats og viser
en god effekt for borgerne, hvor mellem 60-70 % via træningen enten bevarer deres
funktionsniveau og deres behov for hjælp reduceres. Alle borgere der modtager personlig
pleje eller praktisk hjælp skal gennemføre mindst et DigiForløb om året.
3. DigiPrehab:(Status - Implementering igang) DigiPrehab er en digital træningsindsats,
som retter sig primært mod borgere, der modtager praktisk hjælp, hvor indsatsen har til
formål at forebygge og udsætte et øget behov for hjælp og er næste skridt i at opstarte
indsatsen med at forebygge behovet for hjælp, så tidligt som muligt. DigiPrehab er en
udvidelse af den digitale træningsindsats, som i flere år har ligget i regi af DigiRehab.
Implementering af DigiPrehab er i gang og målsætningen er, at alle borgere der
udelukkende modtager praktisk hjælp gennemfører mindst et DigiForløb om året.
4. Digitalunderstøttelse til triagering og tidlig opsporing:(Status- pause grundet
Sundhedsreform, genoptages i 2027) Der er igangsat en undersøgelse af potentialet
for digital understøttelse af arbejdet med triagering (metode til at vurdere borgernes
helbredstilstand og behov for hjælp) og tidlig opsporing af sygdom og funktionsfald. Målet
er at sikre en let og effektiv arbejdsgang, som giver mening for medarbejderen med
henblik på at effektivt at kunne igangsætte indsatser til at forebygge yderligere
funktionstab og udvikling i sygdomme. Grundet indsatser omkring Sundhedsreform er det
videre arbejde sat på pause, men genoptages igen i 1. eller 2. kvartal af 2027.
5. Datadrevet ruteplanlægning i hjemmeplejen og sygeplejen:(Status- planlægning
igang, udrulningen 2026) I samarbejde med Deloitte bliver der arbejdet på at
implementere automatiseret ruteplanlægning til Hjemme- og Sygeplejen, med fokus på at
skabe mere realistiske og stabile planer for medarbejderne. Igangsætningen af projektet
har taget længere tid end forventet, da etableringen af den tekniske integration mellem
Deloitte og Cura har været mere omfattende end forudsat. Desuden har omlægning til
forløb i forbindelse med Ældreloven også forsinket processen. Planlægningen og
integration til CURA er nu i gang, og det forventes, at udrulningen igangsættes for
hjemmeplejen i 2026.
6. Oversigt over velfærdsteknologi på plejecentrene: (Status - er igang) Der arbejdes
aktuelt på at skabe et samlet katalog over eksisterende velfærdsteknologi på
plejecentrene og Korttidspladserne. Målet er et fælles katalog med korte og praksisnære
arbejdsgangsbeskrivelser for hver teknologi. Bøgildlund fungerer som pilotprojekt, hvor
materialet udvikles i samarbejde med ergoterapeuterne. Formålet er at styrke kendskab,
anvendelse og faglig brug af eksisterende teknologierne på en måde, der er let
tilgængelig for både faglærte og ufaglærte medarbejdere.
7. Digitalt samarbejde med frivillige på plejecentre og daghjem:(Status planlægning/test igang, prøvehandling 2027) I samarbejde med IT afdelingen er der
afdækket behov og potentialer ved anvendelsen af Plan2Learn til samarbejde med
frivillige. Medarbejderne på Bøgildlund og frivilligkoordinator er introduceret til systemet,
og 2026 anvendes til teknisk opsætning og test i mindre skala sammen med de frivillige.
Erfaringer heraf skal danne grundlag for en nærmere prøvehandling i 2027.
De næste skridt
I Sundhed og Ældre bliver der løbende arbejdet med af dække nye digitale og teknologiske
muligheder, der kan styrke kvaliteten for borgerne og understøtte mere effektive arbejdsgange.
Der er flere teknologier, der vurderes, som særligt relevante de kommende år vurderet ud fra
kommunale erfaringer og nationale tendenser, herunder:
Vågeteknologi (plejecentre) Teknologien vurderes at have potentiale i forhold til at reducere
behovet for manuelle tilsyn, øge tryghed, og reducere utilsigtede hændelser. Dog er
teknologien meget ny og der er fortsat uafklarede juriske problemstillinger, der først skal
afklares inden det giver mening at igangsætte en afprøvning.
Intelligente drikkeglas (plejecentre) Teknologien sikrer et bedre overblik over borgerens
væskeindtag. Formålet med teknologien er, at borgerne opnår en forbedret sundhedstilstand,
større trivsel og livskvalitet gennem forebyggelse og behandling af dehydrering, førende til
færre indlæggelser og reduktion af tidsforbrug for personalet. KL vurderer teknologien som
moden og klar til afprøvning i kommunerne.
Sensorbleer(plejecentre) Intelligente bleer med indbyggede sensorer, der måler bleens
udnyttelsesgrad og giver automatisk plejepersonalet besked, når et bleskift er nødvendigt.
Dermed kan bleskift foretages ud fra borgerens reelle behov frem for faste rutiner, hvilket øger
både værdighed og patientsikkerhed gennem færre unødige skift, mindre ventetid i våd ble
samt færre lækager og hudgener. Sensorbleer har tidligere været afprøvet i Sundhed og
Ældre, men her var teknologien ikke helt klar og driftssikker. Desuden blev
implementeringsopgaven på daværende tidspunkt også oplevet som stor på de enkelte
plejecentre. Nu er der positive erfaringer fra flere kommuner og løsningen er efterspurgt på
flere plejecentre, og KL vurderer teknologien som moden og klar til afprøvning i kommunerne.
Efter ansættelsen af teknologi- og digitaliseringsmedarbejderen er der mulighed for at
understøtte implementeringen af teknologien.
Medicinrobotter (Hjemmeplejen og sygeplejen). Medicinrobotter omfatter automatiserede
dispensering, der sikrer, at borgeren får korrekt medicin på det rette tidspunkt. Ikast-Brande
Kommune har allerede positive erfaringer med dosispakket medicin, hvilket udgør et vigtigt
fundament for implementering af medicinrobotter. Medicinrobotter kan derfor ses som et
naturligt næste skridt mod en mere sikker og effektiv medicinhåndtering. KL vurderer
teknologien som moden og klar til afprøvning i kommunerne. Samtidig er kommunen i gang
med at implementere skærmbesøg i Hjemme- og Sygeplejen, som kan understøtte
anvendelsen af medicinrobotter. Det vurderes relevant at afvente en afprøvning af
medicinrobotter, indtil skærmbesøg er mere forankret i driften.
Det kunne desuden være relevant at arbejde med indsatser, der kan understøtte ældre's
teknologikompetencer og digital inklusion.
Inden der igangsættes nye teknologier skal de vurderes ud fra de tidligere nævnte kriterier
vedr. borgere, medarbejdere og ressourcer i et bæredygtigt perspektiv.
Økonomi
Engangsbeløb på 5.114.000 kr. samt det årlige beløb på 100.000 kr. skal anvendes til
investeringer i teknologi og digitale løsninger i form af køb af teknologi, licensmidler og til at
medarbejdere i Sundhed og Ældre løbende kan frikøbes og oplæres.
I forbindelse med nedsættelse af puljen er det også besluttet, at udvalget skal godkende større
konkrete initiativer.
I 2026 anvendes der midler til:
Implementering af Prehab - ca. 150.000 kr.
Etablering af skærmbesøg (system og indkøb af tablets) - ca. 500.000 kr. Dertil kommer
løbende driftsudgifter på ca. 250.000 kr.
Budgetmæssige konsekvenser
Ingen.
Beslutning
Taget til efterretning.
Hans Henrik Feldbæk Gaardsøe og Jan Kristensen Fonnesbæk havde afbud til mødet.
Behandlingsforløb
Seniorrådet 21. september 2026
Tidligere udvalgsbeslutninger
Sundheds- og Ældreudvalget 26. august 2026
Dot 1: Taget til efterretning.
Dot 2: Drøftet. Udvalget ønsker en fornyet statusrapportering ultimo 1. kvartal 2027. Udvalget
vil drøfte det fremadrettede arbejde med sporet i sammenhæng med udviklingsplanen 20272029.
Kilde: Ikast-Brande Kommune, Seniorrådet, referat fra mødet mandag 21. september 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.