Ikast-Brande
Skift kommune
KøbenhavnIkast-BrandeAlle kommuner

Besluttet 21. september, Seniorrådet, Ikast-Brande

Nøgletal - Sundheds- og Ældreafdelingen

Direktøren for Voksenområdet indstiller, at orienteringen om nøgletal for Sundheds- og Ældreafdelingen tages til efterretning.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Seniorrådet, Ikast-Brande Kommune
Hvornår
Mandag 21. september 2026
Status
Besluttet. Taget til efterretning. Hans Henrik Feldbæk Gaardsøe og Jan Kristensen Fonnesbæk havde afbud til mødet. Behandlingsforløb Seniorrådet 21. september 2026 Tidligere udvalgsbeslutninger Sundheds- og Ældreudvalget 26. august 2026 Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren for Voksenområdet indstiller, at
orienteringen om nøgletal for Sundheds- og Ældreafdelingen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Denne sag er en skriftlig orientering og vil derfor ikke blive gennemgået på mødet. Eventuelle
spørgsmål eller behov for uddybning kan tages op under mødet.

Baggrund

Formålet med nøgletalsrapporten er, at Sundheds- og Ældreudvalget kan følge udviklingen i
arbejdet med udviklingsplanen via kvantitative data. Afrapporteringen på indikatorerne sker på
de udvalgsmøder, hvor budgetopfølgningerne for området behandles. Afrapporteringen vil
udvikle sig fra gang til gang, da der ligger en del arbejde i at opstille og præsentere data på en
overskuelig og ensartet måde. Der arbejdes løbende på at få flere data med i afrapporteringen.
Indhold
Afrapporteringen fremgår af det vedlagte bilag. Afrapporteringen indeholder følgende emner og
indikatorer:
Hjemme- og Sygepleje

Borgere, der modtager helhedspleje eller hjemmepleje
Uddelegerede sygeplejeydelser
Kontinuitet i plejen
DigiRehab
Afklarende Team (tidl. Træning Før Hjælp)
Ældre- og plejeboliger
Belægning plejeboliger
Balancepunkt – hjælp i eget hjem eller plejebolig
Belægning ældreboliger
Det nære sundhedsvæsen
Færdigbehandlede liggedage på hospitalet
Korttidspladser – opholdslængde og afslutning
Madservice
Borgere der modtager madservice
Personale
Sygefravær
Udgifter til vikarer

Opmærksomhedspunkter
Administration har nedenfor fremhævet en række særlige opmærksomhedspunkter i
afrapporteringen. Det drejer sig primært om forhold, som i den seneste tid har ændret sig
væsentligt i enten positiv eller negativ retning.
917 borgere modtog hjemmepleje eller helhedspleje i juli måned. Det er 81 flere end på
samme tidspunkt året før. Fra 2024 til juli måned i år er det gennemsnitlige timetal hos de
borgere, der modtager hjemmepleje eller helhedspleje faldet fra 15 til 14 timer månedligt.
Borgernes selvhjulpenhed og dermed behov for hjemmepleje søges hele tiden nedbragt
gennem et stærkt fokus på rehabilitering. 77 borgere påbegyndte et forløb med det
Afklarende Team (tidl. Træning Før Hjælp) i september 2025 og januar 2026, hvilket er
det højeste antal siden indførelsen af indsatsen. 200 borgere var i april i gang med et
DigiRehab-forløb, hvilket er det højeste antal borgere siden indførelsen af DigiRehab.
Kontinuiteten i hvilke medarbejdere fra syge- og hjemmeplejen, der besøger den enkelte
borgere, er siden efteråret faldet. I juli 2026 fik lige under 50 procent af borgerne højst
besøg af 5 forskellige medarbejdere i løbet af 14. dage.

Andelen af sygeplejeydelser, der uddelegeres til en social- og sundhedsassistent eller –
hjælpere har siden 2024 været stabil omkring 52 procent. Delegeringen sker med henblik
på at sikre størst mulig kontinuitet hos borgerne og sikre den bedst mulige ressource
udnyttelse. Det er væsentligt at finde det rigtige niveau for uddelegering af hensyn til
både patientsikkerhed og ressourceforbrug. For megen delegering kan således medføre
langsommere bedring for borgerne og dermed også flere besøg.
Antallet af ledige plejeboliger er siden starten af 2023 faldet fra ca. 20 ledige boliger til 1
ledige bolig i juli 2026. Den midlertidige stigning i juni og juli skyldes, at de 9 boliger, som
Byrådet 30. juni besluttede at genåbne nu igen tæller med i Rolighedsparkens kapacitet.
Ønskeventelisten til plejeboliger er i samme periode tilsvarende steget i takt med at der er
færre ledige boliger. Der er pt. 45 (unikke borgere) på
Ønskeventelisten. Ønskeventelisten er størst til plejeboligerne på Grønneparken og
Bøgildlund, som begge er beliggende i Ikast. Faldet i Rolighedsparkens ønskeventeliste
skyldes genåbningen af de 9 boliger. Der er i øjeblikket tre borgere, som søger plejebolig
på garantiventelisten. Dette betyder at disse tre borgere skal have tilbudt en plejebolig
indenfor 2 mdr.
Antallet af borgere, som modtager personlig pleje og praktisk hjælp i eget hjem i et
sådant omfang, at det fra en ren økonomisk betragtning var mere fornuftigt, at de flytter i
en plejebolig, er faldet fra 57 i maj 2023 til 37 i august2026. Det gennemsnitlige antal
timers hjælp, som disse borgere modtager, er desuden faldet fra 24,3 til 20,6 i samme
periode.
Antallet af ledige ældreboliger siden august 2024 faldet til fra 16 boliger til nu 9 ledige
boliger. Faldet er primært en konsekvens af Byrådets beslutningen om permanent at
indstille visiteringen til BHI-parken i Ikast, nedlægge ældreboligerne på Brandlundparken i
Brande samt nedlægge ældreboligerne på Dybdalsvej i Engesvang. De tomme boliger
her tæller således ikke længere med i ældreboligkapaciteten. Gennem længere tid har
der primært været udfordringer med at leje boligerne på Bredgade i Bording ud.
Bredgade har det seneste år haft 3 ledige boliger ud af 8.
Siden marts 2023 antallet af færdigbehandlede somatiske liggedage som hovedregel har
været under 3 liggedage per måned. I juli og august 2025 var der dog hhv. 11 og 12
liggedage. Dette skyldes, at korttidspladserne var fuldt belagt, bl.a. fordi 6 af borgerne
ventede på en plejebolig, og hvor plejen ikke kan iværksættes i eget hjem. Herefter er
antallet igen faldet til mellem 0 og tre dage pr. måned.
I de fleste måneder afslutter ca. 20-25 borgere et ophold på korttidspladserne. Fra
slutningen af 2025 til medio 2026 ses en faldende tendens, hvor antallet af afsluttede
ophold falder. Dette skyldes et stigende behandlingsbehov hos borgerne på
korttidspladser, hvilket bl.a. afspejles i hyppige ture frem og tilbage mellem
korttidspladserne og hospitalet i forbindelse med undersøgelser og opfølgninger.
Samtidig stiger antallet af borgere, som afslutter kortidsopholdet med at blive sendt i
egen bolig, hvilket bl.a. kan tilskrives presset på ledige plejeboliger.
Det gennemsnitlige sygefravær i Sundheds- og Ældreafdelingen i årets andet kvartal var

5,99 procent mod 5,60 procent i samme periode året før.
Forbruget af eksterne vikarer for sygepleje og hjemmepleje samt korttidspladser har
været stigende hen over vinteren, hvilket er samme tendens som i tidligere år, og
efterfølgende er forbruget faldet igen henover foråret. Forbruget til vikarer på
plejecentrene fremgår ikke denne gang på grund af usikkerhed om dataenes
rigtighed. Status for vikarforbruget er, at det henover foråret ser ud til, at vikarforbruget
har været stigende på KTO og Engparken, men at det samlet set ser ok ud
på økonomisiden. Vikarforbruget følges tæt og proceduren er, at bestilling af vikar kræver
godkendelse af en leder. Der bliver månedligt fulgt op på status på vikarforbruget på de
enkelte enheder.

Budgetmæssige konsekvenser
Ingen.

Beslutning

Taget til efterretning.
Hans Henrik Feldbæk Gaardsøe og Jan Kristensen Fonnesbæk havde afbud til mødet.

Behandlingsforløb
Seniorrådet 21. september 2026

Tidligere udvalgsbeslutninger
Sundheds- og Ældreudvalget 26. august 2026
Taget til efterretning.

Kilde: Ikast-Brande Kommune, Seniorrådet, referat fra mødet mandag 21. september 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.