På dagsordenen 4. november, Børne-, Kultur- og Fritidsudvalget, Ikast-Brande
Opsamling på trivselsarrangement (D)
Direktøren for Børne- og Fællesskabsområdet indstiller, at Opsamlingen på trivselsarrangementet drøftes Administrationens anbefalinger til næste skridt godkendes.
Kort fortalt
- Hvem
- Børne-, Kultur- og Fritidsudvalget, Ikast-Brande Kommune
- Hvornår
- Onsdag 4. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på ikast-brande.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren for Børne- og Fællesskabsområdet indstiller, at
Opsamlingen på trivselsarrangementet drøftes
Administrationens anbefalinger til næste skridt godkendes.
Sagsfremstilling
Formål
Børne-, Kultur- og Fritidsudvalget har ønsket at følge op på dialoger blandt deltagerne ved
Trivselsarrangementet i Remisen d. 25. august 2026, samt høre administrationens
anbefalinger til det videre arbejde. Denne sagsfremstilling og tilhørende bilag kommer med et
bud herpå.
Baggrund
Den 25. august 2026 blev der afholdt et inspirationsarrangement om trivsel i Remisen.
Arrangementets formål var at skabe et fælles afsæt for arbejdet med børn og unge trivsel og
inspirere til nye initiativer lokalt. Til arrangementet deltog ledere, relevante medarbejdere og
bestyrelser fra børne- og undervisningsområdet, samt foreninger, aktører på fritidsområdet, og
faglige organisationer og centrale samarbejdspartnere, der arbejder med børn og unge.
Rasmus Meyer, formand for Trivselskommissionen, holdt oplæg om Trivselskommissionens
arbejde og anbefalinger, hvilket blev fulgt op med en dialogproces blandt deltagerne om
hvordan anbefalingerne kan omsættes til lokal handling og styrke samarbejdet på tværs.
Rasmus Meyers oplæg fra dagen er vedhæftet sagen som bilag.
Opsamling på tematikker fra gruppedrøftelser
I bilag 1 (Opsamling Trivselsarrangementet 25.08.26 - gruppedrøftelser) er vedhæftet en
opsamling af dialogprocessen ved bordene ud fra de overordnede tematikker, der var fokus på
i drøftelserne. I gruppedrøftelserne fremkom overordnet 4 tematikker, der gik igen på tværs af
flere grupper.
Lettere veje ind i fællesskaber
Samarbejde og sammenhæng på tværs
Forældrenes rolle
Fælles rammer for digital trivsel
Vedrørende dot 2 om samarbejde og sammenhæng på tværs mellem skole, dagtilbud og
foreningslivet har administrationen planlagt et dialogmøde i med foreningslivet som et led i
Plan for Styrket Sammenhængskraft, hvorefter der vil blive taget stilling til om dialogmødet skal
føre til konkrete initiativer eller justeringer.
Derudover har administrationen udarbejdet bilag 2 (Eksempler på indsatser og
fokusområder) der kommer med eksempler på aktuelle indsatser og fokusområder indenfor
trivselskommissionens anbefalinger, som der allerede arbejdes med på de forskellige
fagområder. Bilaget skal læses som eksempler, da en udtømmende liste vil kræve en mere
omfattende analyse.
Administrationens anbefalinger til næste skridt
Administrationen ser et stort potentiale i at udbrede kendskabet til trivselskommissionens
anbefalinger og til at arbejde videre med anbefalingerne i forskellige sammenhænge.
På baggrund heraf foreslår administrationen tre skridt i det videre arbejde:
1. Udbrede kendskabet til Trivselskommissionens anbefalinger og støtte op om lokale
dialoger
Administrationen planlægger at trivselsarrangement i foråret 2027, med oplæg fra Rasmus
Meyer, henvendt til en bredere deltagerkreds af medarbejdere og forældre.
I forbindelse med arrangementet vil administrationen udarbejde materiale, der kan bidrage til at
understøtte dialoger lokalt på skoler, dagtilbud og i bestyrelser ift. hvordan
trivselskommissionens anbefalinger kan omsættes til praksis, og hvilken betydning de har i en
lokal kontekst.
2. Genbesøg med Børne- og Ungepolitikken
Børne-, Kultur- og Fritidsudvalget har ønsket at genbesøge Børne- og Ungepolitikken. Børneog Ungepolitikken udgør politikkernes rammesætning og retning for hele 0-18 års området, og
administrationen anbefaler at trivselskommissionens anbefalinger indgår i et evt. genbesøg af
Børne- og Ungepolitikken med henblik at sikre overensstemmelse i værdigrundlag for området.
3. Tema om forældreskabet
En af tematikkerne fra Trivselskommissionens anbefalinger handler om det moderne
forældreskab.
Relationen til forældrene er et vigtigt fundament for samarbejdet med skoler, dagtilbud og
børne- og familieafdelingen, og en ændring i forældreskabet kan have betydning for hvordan
samarbejdet udspiller sig, og hvordan medarbejderne agerer heri. Børne- og
Fællesskabsområdet kommer i foråret 2027 til at sætte fokus på forældrekontakten, og
hvordan man konkret kan arbejde med konstruktive dialoger i forskellige situationer. Dette
gøres via et forløb kaldet Styrket Borgerkontakt, hvor der planlægges en række workshops for
medarbejdere.
Administrationen anbefaler, at udvalget også forholder sig nysgerrigt til emnet, og hvordan det
ændrede forældreskab kan have betydning for samarbejdet omkring børn og unge.
Administrationen foreslår at tematikken udfoldes nærmere i en temadrøftelse på et
udvalgsmøde i 2. halvår af 2027.
Budgetmæssige konsekvenser
Ingen.
Kilde: Ikast-Brande Kommune, Børne-, Kultur- og Fritidsudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.