Jammerbugt
Skift kommune
KøbenhavnJammerbugtAlle kommuner

Besluttet 3. september, Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalg, Jammerbugt

Godkendelse af budgetopfølgning 2 2026 - pr. 31. juli

Vækst- og udviklingsforvaltningen indstiller Kultur-, fritids-, og landdistriktsudvalgets at drøfte budgetopfølgning 2 2026 på udvalgets område at anbefale Kommunalbestyrelsen at godkende budgetopfølgning 2 2026

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalg, Jammerbugt Kommune
Hvornår
Torsdag 3. september 2026
Status
Besluttet. Indstilling anbefales godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Administrationen har gennemført budgetopfølgning 2 pr. 31 juli 2026.
Budgetopfølgningen er lavet med udgangspunkt i erfaringerne fra de første syv måneder og er
gennemført på alle driftsområder.
Det oprindelige budget 2026 for Kultur-, fritids-, og landdistriktsudvalgets områder udgør 53,4
mio. kr. Herefter er der overført uforbrugte driftsmidler fra 2025 til budgettet for 2026, ligesom
budgettet er opdateret med KL's pris og lønskøn for juni 2026. Herefter udgør det korrigerede
budget 64,5 mio. kr. Budgetopfølgningen viser et forventet regnskab på samlet 57,9 mio. kr.,
hvilket betyder, at der på nuværende tidspunkt forventes et mindreforbrug på 6,6 mio. kr. i
forhold til korrigeret budget.
Ved budgetopfølgning 1 2026 blev der konstateret et forventet merforbrug på driften på samlet
35,8 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Dette medvirkede til, at der var forventning til et
kassetræk ultimo året på 44,0 mio.kr.
Med baggrund heri blev der igangsat kompenserende handlinger for at imødekomme de
forventede merforbrug på alle områder, der udviste merforbrug. Herudover godkendte alle
udvalg kompenserende handlinger for at nedbringe det forventede resultat med 0,5 % af det
vedtagne driftsbudget på udvalgets område.

Kompenserende handlinger i 2026
Udvalget har på sit møde besluttet at reducere forbruget på andre faste ejendomme, grønne
områder og naturpladser samt stadion og idrætsanlæg.
Budgetoverholdelse
Som det fremgår af kommunens økonomistyringsprincipper, har direktionen, i samarbejde
med de budgetansvarlige ledere, ansvaret for budgetoverholdelse. Direktionen vil derfor have
fokus på budgetoverholdelse, så der skabes mulighed for en hurtig prioritering, hvis budgettet
overskrides.
Den enkelte direktør har en 'initiativforpligtigelse', hvor der skal igangsættes initiativer til at
sikre budgetoverholdelse, så snart en overskridelse lokaliseres. Desuden skal der altid
orienteres om et forventet mer- eller mindreforbrug i det relevante fagudvalg hurtigst muligt.
Vurderer direktionen, at det ikke er muligt at sikre budgetoverholdelse, har det enkelte
fagudvalg til opgave at beslutte kompenserende besparelser inden for det enkelte
politikområde. Alternativt kan det enkelte udvalg drøfte muligheden for at finansiere en
afvigelse inden for udvalgets samlede budgetramme. En sådan løsning kræver dog
efterfølgende behandling i Økonomiudvalget og i Kommunalbestyrelsen. Hvis udvalget

ikke kan finde kompenserende besparelser, har Økonomiudvalget og
Kommunalbestyrelsen til opgave at anvise tiltag hertil.
Kun i helt særlige tilfælde vil det være muligt at ansøge om tillægsbevillinger ved årets
sidste budgetopfølgning.

Opdaterede pris og lønfremskrivning i 2026
Budget 2026 er fremskrevet med udgangspunkt i KL's pris- og lønskøn fra juni 2025.
KL har i juni 2026 udsendt et nyt pris- og lønskøn. I KL's nye skøn ses en større ændring i
forhold til budget 2026 på fremskrivning af lønninger på 0,85%.
Samlet set for hele Jammerbugt Kommune betyder ændringen i lønfremskrivningen en tilførsel
af budget på i alt 11,6 mio. kr.

Midtvejsregulering
I henhold til 'Principper for Økonomistyring i Jammerbugt Kommune, er det muligt at søge om
tillægsbevillinger, som følge af Økonomiaftalen mellem regeringen og KL mv.
På flere områder er der i forbindelse med midtvejsreguleringen enten tildelt eller fjernet midler
til Jammerbugt Kommune i Lov- og cirkulæreprogrammet. Der søges dermed om
tillægsbevillinger til de områder, hvor ændringerne allerede nu har en indvirkning på forbruget i
forvaltningerne.

Budgetopfølgningen er vedhæftet som bilag og beskriver resultatet af budgetopfølgningen på
Kultur-, fritids-, og landistriktsudvalgets områder nærmere.

Tidsplan
Kultur-, fritids-, og landistriktsudvalget: 31. august 2026
Økonomiudvalget: 9. september 2026
Kommunalbestyrelsen: 17. september 2026

Retsgrundlag
'Principper for økonomistyring i Jammerbugt Kommune'

Budgetmæssige konsekvenser
Der er vedlagt bilag, som beskriver resultatet af budgetopfølgningen på Kultur-, fritids-, og
landdistriktsudvalgets områder.
Der søges ikke tillægsbevillinger i forbindelse med budgetopfølgning 2 på Kultur-, fritids-, og
landdistriktsudvalgets område

Indstilling

Vækst- og udviklingsforvaltningen indstiller Kultur-, fritids-, og landdistriktsudvalgets
at drøfte budgetopfølgning 2 2026 på udvalgets område
at anbefale Kommunalbestyrelsen at godkende budgetopfølgning 2 2026

Beslutning

Indstilling anbefales godkendt.

Kilde: Jammerbugt Kommune, Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalg, referat fra mødet torsdag 3. september 2026, punkt 1. Læs den originale sag hos kommunen.