Besluttet 3. september, Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalg, Jammerbugt
Orientering om proces for ny Handicappolitik
Social-, Sundheds- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender sagen til fagudvalgenes orientering. Beslutning fra Klima-, Teknik- og Miljøudvalg, den 31. august 2026, punkt 92: Orientering taget til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalg, Jammerbugt Kommune
- Hvornår
- Torsdag 3. september 2026
- Status
- Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Jammerbugt Kommunes gældende handicappolitik er vedtaget i 2012. Siden da er der sket
væsentlige ændringer i lovgivning, samfundsmæssige forventninger og den kommunale
opgaveløsning på handicapområdet. Der er derfor igangsat en proces med henblik på at
revidere handicappolitikken, så den afspejler kommunens aktuelle ambitioner og understøtter
en fælles strategisk retning for kommunens arbejde på området.
Revideringen gennemføres som en bred inddragende proces, hvor Handicaprådet, borgere,
pårørende, interesseorganisationer, samarbejdspartnere, politikere og relevante forvaltninger
inviteres til at bidrage med perspektiver og erfaringer. Målet er at skabe en handicappolitik med
bred opbakning og et stærkt fælles ejerskab.
Processen er indledt med et forberedende møde i en tværgående administrativ arbejdsgruppe i
august 2026. Herefter afholdes to workshops i henholdsvis september og oktober 2026 med
fokus på dialog, idéudvikling og prioritering af centrale temaer for den kommende
handicappolitik. Input fra workshops danner grundlag for udarbejdelsen af et politikudkast.
I slutningen af 2026 udarbejdes og kvalificeres politikudkastet administrativt, hvorefter det
forelægges Strategisk Chefforum. Herefter følger politisk behandling i de relevante fagudvalg
samt en formel høringsproces, hvor Handicaprådet og øvrige relevante råd får mulighed for at
afgive høringssvar.
Den reviderede handicappolitik forventes endeligt behandlet og godkendt i
Kommunalbestyrelsen primo 2027. Politikken skal efterfølgende fungere som det fælles
strategiske grundlag for kommunens arbejde på handicapområdet og understøtte samarbejdet
mellem borgere, pårørende, politikere, medarbejdere og ledelse.
Tidsplan
Klima-, Teknik- og Miljøudvalget 31.08.26
Børne-, og Familieudvalget 31.08.26
Sundheds-, og Seniorudvalget 01.09.26
Job-, og Socialudvalget 02.09.26
Kultur,- Fritids- og Landdistriktsudvalget 03.09.26
Retsgrundlag
Det er ikke lovpligtigt at udarbejde en kommunal handicappolitik.
Budgetmæssige konsekvenser
Ikke relevant.
Høring/borger- og brugerinddragelse
Se sagsbeskrivelse.
Indstilling
Social-, Sundheds- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender sagen til fagudvalgenes
orientering.
Beslutning fra Klima-, Teknik- og Miljøudvalg, den 31. august 2026, punkt 92:
Orientering taget til efterretning.
Beslutning fra Sundheds- og Seniorudvalg, den 1. september 2026, punkt 65:
Taget til efterretning.
Afbud fra Diane Aarestrup.
Beslutning fra Børne- og Familieudvalg, den 31. august 2026, punkt 61:
Orientering taget til efterretning.
Beslutning fra Job- og Socialudvalg, den 2. september 2026, punkt 64:
Taget til efterretning.
Afbud: Peter Thellufsen Pedersen
Beslutning
Taget til efterretning.
Kilde: Jammerbugt Kommune, Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalg, referat fra mødet torsdag 3. september 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.