Jammerbugt
Skift kommune
KøbenhavnJammerbugtAlle kommuner

Besluttet 19. oktober, Fritids- og Folkeoplysningsrådet, Jammerbugt

Høring af ansøgninger til Kultur- og Landdistriktsmidler september 2026

Vækst- og Udviklingsforvaltningen indstiller, at Fritids- og Folkeoplysningsrådet drøfter ansøgningerne, og tilkendegiver, hvorvidt projekterne bør støttes.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Fritids- og Folkeoplysningsrådet, Jammerbugt Kommune
Hvornår
Mandag 19. oktober 2026
Status
Besluttet. Fritids- og Folkeoplysningsrådet har følgende bemærkninger: Jammerbugt Golfklub: Fint projekt. Jetsmark Idrætsforening: Positiv i forhold til gelænder ved klubhus. Fjerritslev Bykor: Fint projekt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

På dialogmødet i 2022 mellem Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget og det daværende
Folkeoplysningsudvalg blev det aftalt, at Folkeoplysningsudvalget (nu Fritids- og
Folkeoplysningsrådet) fremover er høringspart i forhold til ansøgninger, som vedrører
fritidsområdet.
Fritids- og Folkeoplysningsrådets opgave i forhold til høring er at forholde sig til om det
konkrete projekt, der søges tilskud til, er til gavn for fritidsområdet i Jammerbugt Kommune
og/eller lokalområdet.
De nærmere kriterier for tilskud fra Kultur- og Landdistriktsmidlerne kan læses på Jammerbugt
Kommunes hjemmeside: Søg penge til projekter i dit lokalsamfund - Jammerbugt Kommune men det overordnede formål kultur-, fritids- og landdistriktsmidlerne er at støtte op om tiltag og
aktiviteter, der gør Jammerbugt Kommune til et godt sted at bo og være.
Som udgangspunkt støttes projekter som er i overensstemmelse med Jammerbugt Kommunes
Kultur-, Fritids- & Landdistriktspolitik og/eller i overensstemmelse med det lokalsamfunds LUP,
projektet hører under.
Hvis projektet ansøgningen vedrører ikke er medtaget i pågældende lokalsamfunds LUP kan
ansøgningen som udgangspunkt ikke komme i betragtning. I særlige tilfælde støttes projekter
som ikke fremgår af en LUP med et mindre beløb op til 25.000 kr.
Som udgangspunkt støttes projekter som alene kommer en forening og deres medlemmer til
glæde ikke, medmindre der er tale om nye aktiviteter. Endvidere er det en betingelse at der
søges om andet end til rekvisitter.
Jammerbugt Kommunes Kultur-, Fritids- & Landdistriktspolitik har følgende hovedtemaer:
Frivillighed
Sunde og meningsfulde fællesskaber
Partnerskaber på tværs
Liv i landdistrikterne
Bæredygtige rammer
Naturen som aktiv
Synlighed og formidling
Til ansøgningsrunden for september 2026 er der indkommet følgende ansøgninger fra

godkendte folkeoplysende foreninger:
Jammerbugt Golfklub søger om 30.000 kr. til projektet ”Garage til golfbiler”, hvilket
svarer til 26% af de samlede projektudgifter.
Ansøger, Jammerbugt Golfklub, ønsker at opføre en garage til deres golfbiler, da bilerne på
nuværende tidspunkt står under halvtag året rundt og ansøger oplyser at det mindsker
holdbarheden af golfbilerne. Den nye tilbygning er 50 m2 og er udstyret med gode oplade
forhold, da alle klubbens biler er elektriske.
Ansøger oplyser at de i de seneste år har fornyet bane og serviceforhold. Dels har de forsøgt
at gøre banen mere klimavenlig og Co2 neutral ved at lave en bro i moseområdet samt ved at
etablere solfangere. For medlemmer og gæster har de lavet nyt udslagshus, vanding af
fairways og fået nyt bookingsystem. Alt for at skabe en fin og tidssvarende bane, som kan
tiltrække både turister og egne medlemmer.
Klubben ønsker at være med til at bidrage til borgernes gode liv, samt at være med til at skaffe
turister til området. Ansøger oplyser at de i klubben har flere forskellige afdelinger, som hver
især skaber aktiviteter og fællesskaber for deres målgruppe. Derudover afholder klubben flere
stævner for både egne medlemmer og turister, bl.a. afholder de turistgolf hver tirsdag i juli
måned.
Placeringen af garagen:

Vækst- og Udviklingsforvaltningens kommentarer
Projektet er nævnt i den lokale LUP, "Gøre Jammerbugtens Golfklubs anlæg mere
bæredygtigt"
Projektet kræver sagsbehandling jf. kommuneplanen, samt landzonetilladelse og
byggetilladelse
Ansøger oplyser at størstedelen af byggeriet bliver fortaget af frivillige kræfter. Kun det
lovmæssige som f.eks. strøm bliver lavet af autoriserede håndværkere

Projektets økonomi

Jetsmark IF søger om 45.000 kr. til projektet ”Gen-etablering af trappe-gelændere på
Jetsmarks baner”, hvilket svarer til 36% af de samlede projektudgifter.
Jetsmark IF søger støtte til opsætning af gelændere ved i alt 13 trapper ved Jetsmark Stadion.
Stadionanlægget rummer flere niveauforskelle, hvorfor der er trapper, og nogle steder både
trapper og ramper, imellem banerne. Projektet har til formal at forbedre sikkerheden for
brugere og tilskuere på stadion.
Markering af trapper der ønskes opsætning af gelænder til.

Vækst- og Udviklingsforvaltningens kommentarer
Projektet er prioriteret i den Lokale Udviklingsplan under punktet "Udvikling af
eksisterende foreningsliv".
Der er ikke planmæssige udfordringer i projektet, men det oplyses af Vej og Park, at
opsætning af nye gelændere på de markerede trapper bør være i tæt dialog med dem, da
det kan have betydning for Vej og Parks vedligehold på arealet.
Det er kun trappen op til klubhuset (grøn markering på ovenstående billede) som er
placeret på ansøgers egen matrikel, hvortil der også søges om støtte til gelænder med
separat tilbud, jf. nedenstående budget. Denne trappe er den eneste der leder op som
adgang til en bygning, hvorfor denne trappe er omfattet af bygningsreglementet. BYGafdelingen vurderer, at denne trappe er omfattet af krav om værn, hvorfor trappen på
nuværende tidspunkt ikke lever op til gældende lovkrav.
De øvrige 12 trapper er placeret på kommunal grund. Trapperne har sandsynligvis
tidligere været forsynet med gelænder. 3 af de 12 trapper (jf. gul markering på billede)
skiller sig ud med en forholdsvis mere markant hældning. Disse har også været forsynet
med gelænder, som det oplyses at Vej og Park har fjernet for år tilbage. På den ene af
disse trapper, har Jetsmark IF selv reetableret et nyt gelænder, som ved besigtigelse
vurderes ustabilt. Det er forvaltningens vurdering at trapperne bør forsynes med
gelænder. Udgiften til at reparere 1 stk. gelænder og reetablere gelænder ved de øvrige
2 trapper estimeres til at være 10.000 kr. De 12 trapper på kommunal grund håndteres
særskilt i tæt dialog mellem ansøger og Vej og Park.

Jævnfør kriterierne støtter kultur- og landdistriktsmidlerne ikke projekter som hører andre
kommunale budgetter. Da Vej og Park har vedligehold på 12 ud af 13 trapper i
ansøgningen, vurderer forvaltningen, at ansøgningen alene kan omfatte ansøgers egen
trappe op til klubhuset svarende til en udgift på 16.875 kr.
Der indgår frivilligt arbejde i projektet i form af optegning af gelændere, fondsansøgninger
og projektkoordinering.
Projektets økonomi

Fjerritslev Bykor søger om 15.000 kr. til projektet ”Tilskud til LED-lamper”, hvilket svarer
til 58% af de samlede projektudgifter.
Fjerritslev Bykor har eksisteret siden 1970 og er gennem mere end 50 år blevet en fast del af
det kulturelle liv i Jammerbugt Kommune. Koret består i dag af omkring 50 medlemmer, som
mødes hver uge for at glædes ved sangen og sammen øve det repertoire, som efterfølgende
fremføres ved koncerter.
Hvert år afholder koret tre til fire julekoncerter i omegnens kirker samt to forårskoncerter, inden
sæsonen afsluttes. Koncerterne er en vigtig del af korets virke og er samtidig med til at skabe
kulturelle oplevelser for publikum i lokalområdet.
I forbindelse med koncerter er man afhængig af et godt og tilstrækkeligt lys, så korsangerne
kan læse tekster og se noder under optræden. Koret råder i øjeblikket over ældre lamper, som
både er uhensigtsmæssige og meget energikrævende. De afgiver desuden betydelig varme,
hvilket kan være til stor gene for de korsangere, der står direkte under lamperne under
koncerterne. Det ønskes derfor at udskifte de gamle lamper med nye lamper med LED-lys. De
nye lamper vil give et bedre og mere behageligt lys for korsangerne, samtidig med at de bruger
væsentligt mindre energi og afgiver minimal varme. Det vil dermed både forbedre forholdene
for korsangerne og gøre udstyret mere tidssvarende og økonomisk i drift. Ansøger anfører, at
nye LED-lamper vil være til glæde og gavn for koret i mange år fremover og vil sikre bedre
forhold ved korets mange koncerter.
Vækst- og Udviklingsforvaltningens kommentarer

Projektet fremgår ikke af den lokale udviklingsplan.
Lamper er nødvendige for at Fjerritslev Bykor kan afvikle sine koncerter offentlige steder.
Projektets økonomi

Tidsplan
Fritids- og Folkeoplysningsrådet 19. oktober 2026.

Indstilling

Vækst- og Udviklingsforvaltningen indstiller, at Fritids- og Folkeoplysningsrådet drøfter
ansøgningerne, og tilkendegiver, hvorvidt projekterne bør støttes.

Beslutning

Fritids- og Folkeoplysningsrådet har følgende bemærkninger:
Jammerbugt Golfklub: Fint projekt.
Jetsmark Idrætsforening: Positiv i forhold til gelænder ved klubhus.
Fjerritslev Bykor: Fint projekt.
Afbud: Mette Vestenbæk

Kilde: Jammerbugt Kommune, Fritids- og Folkeoplysningsrådet, referat fra mødet mandag 19. oktober 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.