Spring til indholdet
Jammerbugt
Skift kommune
KøbenhavnJammerbugtAlle kommuner

På dagsordenen 3. november, Sundheds- og Seniorudvalg, Jammerbugt

Godkendelse af udmøntning budget 2027

Social-, Sundheds og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller at Sundheds- og Seniorudvalget godkender, at Budget 2027 udmøntes som indstillet i ovenstående fremstilling

Ældre og sundhedBudget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Sundheds- og Seniorudvalg, Jammerbugt Kommune
Hvornår
Tirsdag 3. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på jammerbugt.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte den 8. oktober 2026 budgettet for 2027-2030. Fagudvalgene skal på
udvalgsmøderne i november udmønte budgettet. Udmøntningen kan kræve, at det enkelte fagudvalg
skal igangsætte initiativer for at kunne sikre budgetoverholdelse i 2027 inden for de tildelte økonomiske
rammer.
På Sundheds- og Seniorudvalgets områder er en række tekniske korrektioner godkendt og indarbejdet i
budgettet, ligesom der er indarbejdet budgetændringer på baggrund af politiske prioriteringer. På
Sundheds- og Seniorudvalgets område er der blandt andet tildelt midler til øget behov for
plejehjemspladser samt demografi på hjemmeplejen.
Der er udarbejdet et overblik over alle budgetændringer på Sundheds- og Seniorudvalgets område til
budget 2027 samt udtræk af budgetbemærkninger fordelt på fagudvalgenes området. Det fulde overblik
findes i vedhæftet bilag. En del af forslagene vurderes straksudmøntet og kræver ikke yderligere
statusopdatering i løbet af 2027 - disse forslag er markeret grønne i bilaget.
På udvalgsmødet behandles de initiativer og ændringer som:
kræver politisk handling (drøftelse eller beslutning)
påvirker medarbejdere eller borgere mærkbart
kræver godkendelse af videre proces
I skemaet nedenfor, ses de initiativer og ændringer, som opfylder disse kriterier og som udvalget bedes
godkende udmøntningen af.
Beløb i 1.000 kr.

- = indtægter/overskud + = merudgift

Effekt af strategiplan. Deloitte analysens indsatsområder

Pleje- og omsorgsforløb

Digital træning

Reducering i Sundhedsordningen

Sundheds- og Seniorudvalget
Sundhed og Senior

Nedbringelse af venteliste til aktivitetscenter
Sundhedsområdet - Serviceudgifter

Styrkelse af hjemmepleje og flere plejehjemspladser

Forligspartierne er enige om, at faste
teams skal være implementeret i 2027.
Desuden er forligspartierne enige om, at
der som udgangspunkt ikke bruges
eksterne vikarbureauer.
Forligspartierne er også enige om, at
muligheden for at ændre strukturen for
arbejdsvilkårene i Hjemmeplejen for
weekendarbejde skal undersøges. Det
arbejde drøftes i Sundheds- og Seniorudvalget.

Udvikling af det nære sundhedsvæsen

Det sker gennem et tæt samarbejde med
Region Nord og Sundhedsråd Limfjorden
om bl.a. overlevering af fire
myndighedsområder til regionen,
herunder 20 sundheds- og
omsorgspladser på Solbakken
Plejecenter i Brovst.
Jammerbugt Kommune har 14
midlertidige pladser og 20 sundheds- og
omsorgspladser, som er en vigtig del af
udviklingen af det nære
sundhedsvæsen.
Forligspartierne er enige om, at der skal
være fokus på, hvorvidt de 14 pladser
dækker det fremtidige behov.

Samarbejde om kommunens seniorer

I Jammerbugt Kommune findes en stor
og voksende gruppe af aktive seniorer
med stor arbejds- og livserfaring. Der
skal arbejdes for, at denne gruppe gives
bedre muligheder for i større og mindre
grad at forblive en del af
arbejdsfællesskabet. Der er brug for alle.
Målet er, for eksempel i samarbejde med
Seniorrådet at finde modeller på,
hvordan alle gode kræfter kan byde ind.

Sundhedstilbud til medarbejdere

Forligspartierne ønsker en evaluering af
sundhedstilbuddenes anvendelse og
effekt for at sikre, at de understøtter
medarbejdernes sundhed og trivsel
bedst muligt. Samtidig skal mulighederne
for nye forebyggende initiativer
undersøges.
Eksisterende tilbud som tape og træning
skal fortsat være let tilgængelige og
være en aktiv del i forebyggelsen af
sygefravær

Effekt af strategiplan. Deloitte analysens indsatsområder: -2.340.000 kr.
Deloitte har gennemført en analyse af driften i Hjemme- og Sygeplejen og har på den baggrund peget
på områder, hvor der er potentiale for effektivisering.
Analysen peger på, at der er potentiale for effektivisering på særligt tre områder:
Anvendelse af automatiseret ruteplanlægningsværktøj
Øget visitering til klinikker
Anskaffelse af flere kommunale biler og fokus på anvendelse af cykelruter
Der udarbejdes projektbeskrivelser med konkrete måltal på de enkelte områder, samt proces- og
implementeringsplaner, som skal sikre at potentialet indfries. Der vil løbende være opfølgning på mål
og delmål i henhold til projektbeskrivelsen.
Pleje- og omsorgsforløb: -4.034.000 kr.
Jammerbugt Kommune har siden ældrelovens ikrafttrædelse skullet levere helhedspleje i form af
rummelige pleje- og omsorgsforløb til borgerne i kommunen.
Social- og Sundhedsudvalget godkendte på møde den 27. juni 2025 det endelige forløbskatalog, som
beskriver rammen på de forskellige forløb, som både interne og eksterne leverandører skal levere
helhedspleje efter.
Ved godkendelsen blev der fastsat 5 forløb, som alle indeholder personlig og praktisk hjælp,
genoptræning, rehabilitering og forebyggelse, til borgere i eget hjem.
I forbindelse med revisitationen af borgere til Ældreloven er det blevet tydeligt, at tidsudmålingen i
Forløb 1 er langt fra det serviceniveau, som kommunen generelt har haft til rengøring, hvilket betyder
en væsentligt øget udgift. Der tilføjes derfor et Forløb 0 til de eksisterende pleje- og omsorgsforløb,
som retter sig mod borgere der udelukkende modtager rengøring.
Ved at indføre et Forløb 0, som udelukkende omfatter rengøring til borgerne som ikke har yderligere
behov, vil forbruget til praktisk hjælp kunne reduceres. Dette gælder både i forhold til eksterne og
interne leverandører.
En indførelse af Forløb 0 vil medføre en ændring af kommunens beregnede forløbstakster.
Forvaltningen har derfor foretaget en genberegning af alle takster på hjemmeplejeområdet. Denne
genberegning ligger til grund for den beregnede besparelse, som vil få fuld effekt i 2027.

Nedbringelse af venteliste til aktivitetscenter: 500.000 kr.
Ventelisten til aktivitetscentre nedbringes gennem øget effektivitet i driften, og i det nødvendige omfang
en udvidelse af centrenes åbningstider. Dette vil betyde, at der kan rummes flere borgere inden for de
eksisterende fysiske rammer. Der tages så vidt det er muligt hensyn til borgernes ønsker i forhold til,
hvilket tidspunkt de ønsker at benytte aktivitetscentrene, men der kan være tilfælde, hvor det ikke er
muligt at imødekomme alle ønsker, hvis kapaciteten på aktivitetscentrene skal udnyttes fuldt ud. Der
følges op på ventelisten en gang om måneden.
Digital træning: -218.000 kr.
Jammerbugt Kommune benytter forskellige former for digital træning – blandt andet i forbindelse med
genoptræning eller som rehabiliterende træning for ældre. Ved at øge brugen af digital træning og i den
forbindelse tænke træningen ind på nye måder, til nye målgrupper og med et forebyggende sigte, vil
flere borgeres funktionsniveau kunne vedligeholdes eller forbedres.
Ved at sikre vedligehold og forbedring af borgernes funktionsniveau gennem træning reduceres
behovet for kompenserende støtte i hverdagen, og borgernes generelle livskvalitet kan forbedres.
Ved at udnytte digitaltræning, hvor det er muligt, reduceres desuden udgifter til kørsel.
Reducering i Sundhedsordningen: -491.000 kr.
Sundhedsordningen er et tilbud til alle fastansatte i Jammerbugt Kommune, og består af:
Tilbud til den enkelte medarbejder i form af Tape og Træning, som er et individuelt tilbud, hvor et
forløb varer op til 6 gange.
Tilbud til arbejdspladsen i form af eksempelvis sundhedscafe eller oplæg om relevante temaer
som for eksempel KRAMS-faktorerne, ergonomi, mv.
Uddanner Sundhedsambassadører.
Fællesarrangementer som f.eks. Kollegamotion
I udmøntningen af forslaget fastholdes Tape og Træning, som tilføjes tilbud om holdtræning. I 2025 var
der 239 medarbejdere, som benyttede sig af tilbuddet. De resterende tilbud indgår i en proces hvor
sundhedstilbud til medarbejdere gentænkes og der afsøges hvilke muligheder der ligger for at
sammentænke tilbuddene med borgerrettet forebyggelse og den kommende Folkesundhedslov.
Styrkelse af hjemmepleje og flere plejehjemspladser: Budgetbemærkninger
Der er etableret teams i alle Hjemme- og Sygeplejegrupper, og der vil fortsat blive arbejdet med
udviklingen af disse teams og med udviklingen af helhedspleje og det tværfaglige samarbejde. I den
forbindelse er der planlagt kompetenceudvikling for medarbejdere, ledere og nøglepersoner.
Der vil være fokus på rekruttering og trivsel på arbejdspladsen, og i den forbindelse vil en analyse af
muligheder i forbindelse med weekendarbejde indgå som et element. Vikarforbruget hænger i høj grad
sammen med både sygefravær og rekrutteringsudfordringer, hvorfor begge disse elementer vil være
essentielle i arbejdet med at undgå brugen af eksterne vikarer.
Udvikling af det nære sundhedsvæsen: Budgetbemærkninger
Der vil være et tæt samarbejde med Region Nordjylland i forbindelse med etablering og drift af de nye
Sundheds- og Omsorgspladser og de patientrettede tilbud. Der er løbende samarbejdsmøder og

opfølgning, både frem mod årsskiftet og i starten af 2027 – som skal sikre fælles opgaveforståelse og
implementering. Der vil løbende blive fulgt op på konsekvenserne af Sundhedsreformen – herunder
kapaciteten og udnyttelsen af kommunens midlertidige pladser – så disse ved behov kan drøftes
politisk.
Samarbejde om kommunens seniorer: Budgetbemærkninger
Muligheden for at gøre brug af seniorers erfaring og ønske om at bidrage, vil blive drøftet i Seniorrådet
og efterfølgende i relevante LokalMED med henblik på at finde modeller for samarbejde og konkrete
opgaver.
Sundhedstilbud til medarbejdere: Budgetbemærkninger
Udover Sundhedsordningen findes en række sundhedstilbud, som er målrettet sygemeldte med bopæl
i Jammerbugt Kommune, eller som tilbydes forebyggende til medarbejdere bosiddende i Jammerbugt
Kommune, som kan være i risiko for sygemelding.
Der vil blive gennemført en evaluering og analyse af de samlede sundhedstilbud og deres effekt, med
henblik på at vurdere om der er behov for andre tilbud, behov for at tilpasse rammerne for de
eksisterende tilbud, mv. således at det sikres, at ressourcerne anvendes bedst muligt i forhold til at
understøtte medarbejdernes sundhed og trivsel.

Budget 2027 - Tværgående besparelser
Beløb i 1.000 kr.

- = indtægter/overskud + = merudgift

Klogere indkøb

Administrativ udnyttelse af AI

Nedbringelse af sygefravær

Økonomiudvalget
Administrativ organisation
Generel besparelse på administration
Tværgående aktiviteter

Generel besparelse på administrationen: -1,528.000 kr.
KL og regeringen har indgået aftale om kommunernes økonomi for 2027. Aftalen indebærer, som de
seneste tre år, en egenfinansiering på 257 mio. kr. til løft af servicerammen. Jammerbugt Kommunes
andel udgør 1,6 mio. kr. Besparelsen udmøntes på tværs af de administrative områder i
forvaltningerne. På Sundheds- og Seniorudvalgets område medfører dette en besparelse på 97.000 kr.
Klogere indkøb: -500.00 kr.
Der er igangsat et tværgående arbejde med at øge brugen af e-handel og indkøbsaftaler for derved at
opnå en besparelse. Der sættes øget ledelsesmæssigt fokus på brugen af e-handelssystemet samt
indkøbsaftaler ligesom der sættes måltal på udvalgte varekategorier som der følges op på løbende.
Besparelsen forventes at kunne hentes på tværs af forvaltningerne hvorfor udmøntningen er
tværgående. Sundheds- og Seniorudvalgets områdets andel af besparelsen er på 108.000 kr.

Administrativ udnyttelse af AI: -500.000 kr.
Der arbejdes tværgående med AI i administrationen og det forventes, at der kan findes et
besparelsespotentiale ved implementering af nye AI-værktøjer. I 2027 omsættes den tværgående AIstrategi til en systematisk og værdiskabende anvendelse af AI således at flest mulige ressourcer sikres
til kerneopgaverne. Besparelsen udmøntes på den administrative organisation på konto 6.
Nedbringelse af sygefravær: -750.000 kr.
Arbejdet omkring nedbringelse af sygefravær styrkes med henblik på at skabe øget trivsel, stabilitet og
kvalitet - og samtidig nedbringe de indirekte udgifter. Dermed skabes en reel gevinst for både borgere,
medarbejdere, ledere og økonomien. Gevinsten forventes at kunne ses på tværs af organisationen
hvor besparelsen udmøntes. På Sundheds- og Seniorudvalgets område medfører dette en besparelse

Tidsplan
Sundheds- og Seniorudvalget 2. november 2026.

Retsgrundlag
Den kommunale styrelseslov

Høring/borger- og brugerinddragelse
I den vedtagne budgetproces har der været stor fokus på inddragelse af MED-organisationen samt
høring af relevante eksterne parter. Som det fremgår af budgetprocessen, har MED-udvalgene bidraget
med kvalificering af omstillingsforslagene.
MED-udvalgene har drøftet udmøntning af budget 2026. Deres bidrag er inddraget i arbejdet med
udmøntningen. Der har desuden været afholdt orienteringsmøde vedr. det endelige vedtagne budget.

Indstilling

Social-, Sundheds og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller at Sundheds- og Seniorudvalget
godkender,
at Budget 2027 udmøntes som indstillet i ovenstående fremstilling

Kilde: Jammerbugt Kommune, Sundheds- og Seniorudvalg, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.