Besluttet 13. maj, Økonomiudvalget, Kalundborg
Dialogmøde mellem Kalundborgegnens Erhvervsråd og Økonomiudvalget
Drøftet.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Kalundborg Kommune
- Hvornår
- Onsdag 13. maj 2026
- Status
- Besluttet. Drøftet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Resume og sagens baggrund
Der afholdes dialogmøde mellem Økonomiudvalget og Kalundborgegnens Erhvervsråd som
led i det løbende strategiske samarbejde om at sikre gode rammevilkår for virksomhederne og
understøtte vækst, investeringer og arbejdspladser i Kalundborg Kommune.
Mødet skal styrke den fælles dialog mellem kommune og erhvervsliv samt give mulighed for at
drøfte aktuelle temaer med betydning for det lokale erhvervsklima. På mødet gives der blandt
andet status på byggesagsområdet, fælles kommunikationsindsatser samt opfølgning på
partnerskabsaftalen mellem kommunen og Erhvervsrådet.
Indstillinger
Kommunaldirektøren indstiller, at orienteringen om dialogmødet tages til efterretning.
Behandling
Økonomiudvalget.
Formålet med mødet er at følge op på samarbejdet mellem kommunen og Erhvervsrådet,
drøfte aktuelle erhvervspolitiske temaer samt sikre fælles forståelse af virksomhedernes behov
og kommunens indsatser.
Mødet omfatter følgende hovedpunkter:
Erhvervsrådet orienterer
1. Erhvervsrådet orienterer om evaluering af partnerskabsaftalen mellem Kalundborg Kommune og
Kalundborgegnens Erhvervsråd. Evalueringen eftersendes.
2. Kalundborgegnens Erhvervsråd giver status og orienterer om aktuelle opmærksomhedspunkter .
Byggesager - status
Der gives status på byggesagsområdet, herunder udviklingen i sagsbehandlingstider og den
igangværende indsats for at styrke kapacitet, fremdrift og service. Der kan blandt andet
orienteres om, at området fortsat bevæger sig i den rigtige retning, og at sagsbehandlingstiden
for mindre byggesager forventes reduceret yderligere i 2026.
Kommunikationstiltag
Drøftelse af behovet for tydelig og fælles kommunikation om erhvervsindsatser, resultater og
udvikling i hele kommunen. Herunder både generelle kommunikationsindsatser og synlighed i
lokalområderne.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Beslutning
Drøftet.
Kilde: Kalundborg Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 13. maj 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.