Besluttet 24. juni, Kommunalbestyrelsen, Kalundborg
Politiske måltal for søgning til ungdomsuddannelser 2027
Godkendt.
Kort fortalt
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Kalundborg Kommune
- Hvornår
- Onsdag 24. juni 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Resume og sagens baggrund
Kommunalbestyrelsen skal en gang årligt opgøre søgningen til ungdomsuddannelser.
Derudover skal Kommunalbestyrelsen fastsætte et måltal for elevernes søgning til de
forskellige typer af ungdomsuddannelser for kommende år. I 2026 er søgningen fra eleverne i
Kalundborg Kommune til erhvervsuddannelserne på 31,1%. Kalundborg Kommune lever op til
det nationale måltal for søgning til erhvervsuddannelserne på 30%.
Indstillinger
Direktøren indstiller, at måltallene i 2026 for søgning til ungdomsuddannelser i Kalundborg
Kommune fortsætter i 2027.
Behandling
Børn- og Familieudvalget, Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen.
Ifølge lov om kommunal indsats for unge under 25 år skal Kommunalbestyrelsen hvert år
opgøre de lokale søgetal til ungdomsuddannelserne. Søgetallene skal opgøres for gymnasiale
erhvervs- og øvrige ungdomsuddannelser.
Måltallet opgøres for elever der afslutter 9. og 10. klasse, i forhold til deres søgning på
gymnasiale -, erhvervs- og øvrige ungdomsuddannelser. Måltal for ungdomsuddannelserne har
til formål at skabe fokus på at øge søgningen til erhvervsuddannelserne for hele Danmark.
Kalundborg Kommunes søgetal
Kalundborg Kommunes politisk besluttede måltal for 2026 var 62% på gymnasiale
ungdomsuddannelser, 32% på erhvervsuddannelser og 6% på øvrige ungdomsuddannelser.
Forvaltningen foreslår at fastholde samme måltal for 2027.
Det nationale landsgennemsnit for søgning til erhvervsuddannelser er i 2026 på 19%, mens
det i Kalundborg Kommune er 31,1%.
Søgetallene er en opgørelse af, hvilke ungdomsuddannelser unge efter 9. og 10. klasse søger
ind på som 1. prioritet. Tabellen herunder viser søgetallene til ungdomsuddannelser i 2025 og
2026, samt de politisk besluttede måltal for 2026, som blev besluttet i 2025.
I tabellen nedenunder vises elevers søgemønstre i Kalundborg Kommune opgjort i %.
Søgetallene omfatter alle elever på folkeskoler, frie grundskoler, specialskoler og efterskoler i
Kalundborg Kommune.
Angivet i %
Søgetal 2025
Søgetal 2026
Politisk
besluttede
måltal for
Klassetrin
9 kl.
Gns.
9 kl.
Gns.
Gymnasiale uddannelser*
Erhvervsuddannelser**
Øvrigt***
* Gymnasialeuddannelser: STX, HTX, HHX, HF, IB (International gymnasial uddannelse), preIB og 2-årig STX.
** Erhvervsuddannelser: EUX og EUD-uddannelser.
*** Øvrigt: STU, FGU, ungdomshøjskoler, udlandsophold, arbejde og andet.
Uddannelsesvejledning og fokus på alle unges muligheder for job og uddannelse
Kalundborg kommunes folkeskoler, Ungdommens Uddannelsesvejledning og
Ungevejledningen arbejder løbende med at fremme alle unges muligheder for at få en
uddannelse og en fast
tilknytning til arbejdsmarkedet. Kommunen tilbyder de unge:
Kendskab til ungdomsuddannelserne gennem kollektiv (klasse)vejledning i udskolingen,
og via aktiviteter som: Tour de Uddannelse, Uddannelsesmessen samt obligatorisk og
frivillig intro i 8. klasse og brobygning i 9. klasse (alle introduceres både til gymnasie- og
erhvervsuddannelser).
Kendskab til arbejdspladser og arbejdsmarkedet gennem erhvervspraktik, det timeløse
fag, Uddannelse og Job i grundskolen, virksomhedsbesøg tilbydes 1-2 gange pr. år
indenfor STEM fagene til alle kommunens elever fra 0. til 9. kl. via Skoletjenesten med
tilhørende undervisningsmateriale, der også indeholder valgfrit forløb om Uddannelse og
Job.
Særlige tilpassede skoleforløb med fx kombineret praktik i lokal virksomhed og
skoleforløb, for de unge som har brug for et alternativt undervisningstilbud. Det kan også
være at den unge støttes til at blive tilknyttet undervisningsforløb hos ungdomsskolen i fx
Turbolæring eller Erhvervsforløb.
10. klasses tilbud placeret på NEG (Nordvestsjællands Erhvervs- og
Gymnasieuddannelser).
Målrettet, individuel og forstærket uddannelsesvejlednings indsats til unge, som er
vurderet i målgruppen til en særlig skole- og eller vejledningsindsats.
Uddannelsesvejledningen støtter her med en ekstra hånd i ryggen den unge i at se
mulighederne, for at starte på anden ungdomsuddannelse eller job gennem en målrettet
uddannelsesplan, hvor også muligheder som mesterlære (Ny mesterlære) kan komme i
spil.
Gode overgange til ungdomsuddannelser for alle unge, også dem med behov for mere
tæt opfølgning. Denne gruppe kan fx få støtte i form af opfølgende samtaler, KUI
kontaktperson, deltagelse ved optagelsesprøver. Ungdommens Uddannelsesvejledning
har ikke mulighed for at deltage ved selve optagelsesprøverne, men tilbyder
efterfølgende opfølgning, der understøtter den unges videre vej i uddannelse efter
grundskolen.
Juniormesterlære som tilbydes på Høng Skole og Svebølle Skole (og fra skoleåret
2026/27 også på Skolen på Herredsåsen). Juniormesterlære er et praktisk orienteret
skoletilbud for elever i 8. og 9. klasse, som kombinerer skolegang og praktik i en
virksomhed. Elever i juniormesterlære går tre dage om ugen i skole på en af de tre
folkeskoler, hvor de har almindelig undervisning men i færre fag, da de resterende to
dage om ugen foregår i praktik i en virksomhed.
Økonomiske konsekvenser
Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Sagens forløb
06/05/2026 Børn- og Familieudvalget
Anbefales.
Afbud: Ivan Karlsson
17/06/2026 Økonomiudvalget
Anbefales.
Beslutning
Godkendt.
Kilde: Kalundborg Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet onsdag 24. juni 2026, punkt 13. Læs den originale sag hos kommunen.