Besluttet 11. august, Kultur- og Fritidsudvalget, Kalundborg
Tilskud til Kalundborg:DOX 2027
Godkendt.
Kort fortalt
- Hvem
- Kultur- og Fritidsudvalget, Kalundborg Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 11. august 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Resume og sagens baggrund
DOX:Danmark har har henvendt sig med henblik på Kalundborg Kommunes deltagelse i dokumentarfilmfestivalen i
2027. Kalundborg:DOX er den lokale del af festivalen og omfatter filmvisninger, debatter og events i perioden 10.-21.
marts 2027. Der er fremsendt tre modeller for festivalens omfang og indhold.
Indstillinger
Kulturchefen indstiller, at ansøgningen imødekommes med budgetmodel 3 samt finansiering af
deltagergebyrer for de lokale samarbejdspartnere.
Behandling
Kultur- og Fritidsudvalget.
DOX:Danmark er et landsdækkende initiativ, der bringer filmvisninger og debataktiviteter ud i
kommunerne. Fokus er på viden, dialog og oplysning gennem dokumentarfilm og fælles
oplevelser.
Kalundborg:DOX blev afholdt i både 2025 og i 2026 i samarbejde med endnu flere
kulturaktører og institutioner. Erfaringerne viser, at festivalen skaber interesse for
dokumentarfilm og danner ramme om dialog, fællesskab og samarbejde på tværs af
kommunen.
Festivalen afholdes i perioden 10.-21. marts 2027. Programmet sammensættes i samarbejde
med lokale aktører og forventes at bestå af filmvisninger, debatter, oplæg og
publikumssamtaler med afsæt i aktuelle samfundstemaer og emner af lokal interesse.
Festivalen har fokus på bredt engagement i kommunen og bidrager samtidig til at aktivere og
samle lokale kulturinstitutioner, foreninger, skoler og øvrige samarbejdspartnere.
Der er fremsendt tre budgetmodeller. Budgetmodel 1 omfatter seks dokumentarfilm,
åbningsfilm og tre events og indebærer et kommunalt tilskud på 38.200 kr. Budgetmodel 2
omfatter seks dokumentarfilm, åbningsfilm og fire events og indebærer et kommunalt tilskud på
43.500 kr. Budgetmodel 3 omfatter otte dokumentarfilm, åbningsfilm og seks events og
indebærer et kommunalt tilskud på 48.200 kr. Herudover er der lokale deltagergebyrer på
1.000 kr. ekskl. moms pr. samarbejdspartner/venue, svarende til 4.000 kr. i budgetmodel 1 og
2 samt 6.000 kr. i budgetmodel 3.
På baggrund af erfaringerne fra 2025 blev festivalen i 2026 videreudviklet med en række lokale
kulturaktører og institutioner. Administrationen vurderer, at denne samarbejdsmodel har styrket
festivalens lokale forankring, skabt nye samarbejder på tværs af kommunen og bidraget til et
mere varieret program.
Administrationen vurderer, at Kalundborg:DOX er en aktivitet af høj kvalitet, der engagerer
borgerne og skaber samarbejde mellem lokale aktører. I den videre udvikling af festivalen vil
Kultur- og Fritidsudvalgets nye pejlemærker blive søgt indarbejdet i festivalens temaer og
aktiviteter. Administrationen anbefaler derfor budgetmodel 3 samt finansiering af
deltagergebyrerne for de lokale samarbejdspartnere med henblik på at videreføre og udvikle
samarbejdsmodellen.
Økonomiske konsekvenser
Et eventuelt tilskud finansieres af konto 03.64 / Kulturkassen.
Beslutning
Godkendt.
Kilde: Kalundborg Kommune, Kultur- og Fritidsudvalget, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.