Besluttet 13. august, Teknik-, Natur- og Miljøudvalget, Kalundborg
Orientering om status på byggesagsområdet, første halvår af 2026
Godkendt.
Kort fortalt
- Hvem
- Teknik-, Natur- og Miljøudvalget, Kalundborg Kommune
- Hvornår
- Torsdag 13. august 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Resume og sagens baggrund
Der gives en status for byggesagsområdet for første halvår af 2026.
Kalundborg Kommune følger løbende op på overholdelsen af de nationale servicemål for
byggesagsbehandling. Der arbejdes kontinuerligt på at forbedre sagsflow, kapacitet og
gennemsigtighed, så flest mulige sager kan færdigbehandles inden for servicemålene. Teknik-,
Natur- og Miljøudvalget vil hvert kvartal i 2025 og 2026 få fremlagt en oversigt fra
byggesagsområdet.
I denne sag fremlægges en status på byggesagsbehandling for det første halv år 2026 særligt
på småhusområdet til orientering
Indstillinger
Chefen for Plan, Byg og Miljø indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
Behandling
Teknik-, Natur- og Miljøudvalget.
KL og regeringen har indgået en aftale om servicemål for sagsbehandlingstiden på bl.a.
byggesagsområdet. Aftalen er en opfølgning på økonomiaftalen fra 2015 mellem regeringen og
KL og definerer en række generelle sagsbehandlingstider, der fremadrettet skal opnås i
kommunerne. Byggesagsområdet er i KL-servicemålaftalen opdelt i fem sagstyper med
tilhørende servicemål. Servicemål måles i forhold til kalenderdage og som et gennemsnit af
alle sager i hver sagstype.
Udvikling i antal byggeansøgninger
Antallet af byggeansøgninger de seneste år:
2022: 706 ansøgninger
2023: 733 ansøgninger
2024: 1.025 ansøgninger
2025: 701 ansøgninger
Data for 2026 viser, at sagstilgangen i starten af året var aftaget lidt, men nu ligger på niveau
med tidligere år, med undtagelse af 2024.
Det tidligere forventede fald i antallet af ansøgninger til erhvervssager ser ud til at være mindre
end først antaget. Der følges løbende op på tilgang af sager og der vil blive rettet ressourcer til
dette om nødvendigt.
Afgørelser og sagsbehandlingstider
Samlet set er der truffet et stigende antal afgørelser i starten af 2026 og flere end i tidligere år.
Småhussager – status
Nye småhussager modtaget efter 1. april i år behandles inden for 80 dage, fra de er
fyldestgørende dette er fortsat et resultat der er opnået siden hen.
Det er fortsat svært at give et retvisende billede af den nuværende indsatser idet tidligere sager
påvirker sagsbehandlingstiden negativt når det opgøres for alle sager. Der ses en tydelig
forbedring i både servicemålsopfyldelse og sagsbehandlingstid siden sidste år.
Med afsæt i småhussagerne som behandlet i 2025 var en gennemsnitlige sagsbehandlingstid
efter servicemålsberegningen 190 dage. Samme opgørelse viste 169 dage i 1. kvartal 2026
hvor 2. kvartal i samme år gav 82 dage.
Udvalget arbejder fortsat mod, at sagsbehandlingstiden ved udgangen af 2026 lever op til
servicemålet på 40 dage. Som et skridt på vejen kan Kalundborg Kommune fra 1. september
2026 oplyse, at nye sager vil have en maksimal sagsbehandlingstid på 65 dage.
Erhvervssager – status
Situationen er den samme som for første kvartal af 2026. Erhvervsområdet er fortsat under
pres og på nuværende tidspunkt behandles erhvervssagerne efter en prioriteret tilgang, da
sagsmængden og sagens kompleksitet gør det vanskeligt at behandle sagerne i normal
rækkefølge. I flere sager planlægger vi sagsbehandlingsforløbet sammen med ansøgerne.
Tiltag som implementeres i øjeblikket er mulighed for at overføre ressourcer fra
småhussagerne, når disse stabiliseres yderligere, samt udvikling af yderligere digitale
hjælpemidler til sagsbehandlingen
Tilførsel af en fast ekstra sagsbehandler til behandling af erhvervssager har indtil nu gjort det
muligt at behandle få ekstra sager af høj kompleksitet. Det har været nødvendigt at bruge
ressourcen på disse sager, og det har derfor endnu ikke medført en væsentlig stigning i
antallet af behandlede sager.
Erhvervssagerne er fortsat udfordrede og vil også være det fremadrettet i en periode, men der
forventes fortsat en gradvis forbedring i sidste halvår af 2026.
Der sker fortsat en prioritering af sager, der allerede har været igennem forudgående
kommunal behandling, fx landzonetilladelser, mens sager om lovliggørelse generelt
nedprioriteres. Prioriteringsprincipperne revurderes løbende.
Økonomiske konsekvenser
Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Beslutning
Godkendt.
Kilde: Kalundborg Kommune, Teknik-, Natur- og Miljøudvalget, referat fra mødet torsdag 13. august 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.