Kalundborg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 1. september, Koncertudvalget, Kalundborg

Tilskud til arrangementet Sang og musik med Henning Vilen

Koncertudvalget beslutter at godkende ansøgningen på det ansøgte beløb på 4.000 kr.

Kort fortalt

Hvem
Koncertudvalget, Kalundborg Kommune
Hvornår
Tirsdag 1. september 2026
Status
Besluttet. Koncertudvalget beslutter at godkende ansøgningen på det ansøgte beløb på 4.000 kr.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Resume og sagens baggrund
Familie og Samfund Løve Herred/Gørlev ansøger om et tilskud på 4.000 kr. til arrangementet Sang og musik med
Henning Vilen den 22. oktober 2026 i Gl. Rådhus Høng. Ansøgningen er vedlagt foreningens program for efteråret
Indstillinger
Kulturchefen indstiller sagen til beslutning.
Behandling
Koncertudvalget.

Familie og Samfund Løve Herred/Gørlev ansøger om støtte til arrangementet Sang og musik
med Henning Vilen. Arrangementet afholdes den 22. oktober 2026 og beskrives som en aften
med sang og musik for medlemmer og andre interesserede.
Henning Vilen beskrives i ansøgningen som dansk sanger, sanglærer og organist, med
erfaring fra blandt andet koncerter, revyer og musikalske arrangementer.
Ansøgningen angiver et ansøgt beløb på 4.000 kr. og et totalbudget på 4.750 kr., heraf 4.000
kr. til honorar og 750 kr. til transport. Der er angivet forventede indtægter på antal solgte
billetter á 130 kr., idet det endelige deltagerantal først kendes efter tilmeldingsfristen, og der er
ikke budgetteret med nogen indtægt derfra.
Familie og Samfund Løve Herred/Gørlev har ikke tidligere modtaget støtte fra Koncertudvalget.
Faglig vurdering:
Administrationen vurderer, at arrangementet indeholder et musikalsk element og bidrager til
lokale kulturaktiviteter. Arrangementet adskiller sig dog fra Koncertudvalgets primære
støtteområder, idet det er ansøgt under kategorien andet og har karakter af et
foreningsarrangement med foredrags- og underholdningselementer frem for en egentlig
koncertproduktion. Administrationen anbefaler, at Koncertudvalget foretager en konkret

vurdering af, om arrangementet falder inden for udvalgets formål og retningslinjer. Såfremt
udvalget vurderer, at arrangementet er støtteberettiget, kan ansøgningen imødekommes helt
eller delvist inden for den disponible ramme.
Økonomiske konsekvenser
Såfremt ansøgningen imødekommes fuldt ud, vil tilskuddet udgøre 4.000 kr. Tilskuddet kan finansieres inden for
Koncertudvalgets ramme for 2026.

Beslutning

Koncertudvalget beslutter at godkende ansøgningen på det ansøgte beløb på 4.000 kr.

Kilde: Kalundborg Kommune, Koncertudvalget, referat fra mødet tirsdag 1. september 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.