Kalundborg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 8. september, Ældre- og Sundhedsudvalget, Kalundborg

DigiRehab opskalering

1. Godkendt med den bemærkning, at der gives en status på foreløbig drift og økonomi på udvalgets visionsseminar til foråret 2027. 2. Godkendt. Afbud: Niels-Erik Sørensen

Kort fortalt

Hvem
Ældre- og Sundhedsudvalget, Kalundborg Kommune
Hvornår
Tirsdag 8. september 2026
Status
Besluttet. 1. Godkendt med den bemærkning, at der gives en status på foreløbig drift og økonomi på udvalgets visionsseminar til foråret 2027. 2. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Resume og sagens baggrund

På Ældre- og Sundhedsudvalgets møde i juni 2026 blev DigiRehab-effektrapporten for året
2025 præsenteret. På baggrund af præsentationen og de positive effekter kom der
opmærksomhed på indsatsens potentiale og lagt op til en udvidelse heraf. Som opfølgning på
Ældre- og Sundhedsudvalget drøftelse til mødet i juni 2026, har administrationen udarbejdet
forslag til opskalering af DigiRehab-indsatsen over de næste par år. Der er blevet udarbejdet
fire bud på skaleringstiltag; gradvis opskalering i regi af Hjemmepleje, Sygepleje og
Døgnrehabilitering (herefter HSD), fuld skalering i regi af HSD, efterforløb med holdtræning og
DigiCare på plejehjemmene. Erfaringer fra tidligere effektrapporter peger på en reduktion i
udgifter svarende til halvanden gang investeringen.
Indstillinger

Direktøren indstiller, at udvalget træffer beslutning om at:
1. Igangsætte gradvis opskalering af DigiRehab indsatsen. Indsatsen i 2027 foreslås
finansieret delvist med 600.000 kr. fra Ældre- og Sundhedsudvalgets udviklingspulje samt
med 1.035.300 kr. fra området Pleje og omsorg - køb af hjemmehjælp, som er dækket af
demografipuljen.
2. Udvalget sender forslaget vedrørende 2028 og overslagsår videre til budgetprocessen for
Behandling
Ældre- og Sundhedsudvalget.

Med Ældreloven er der et øget fokus på forebyggende, opsøgende og aktiverende indsatser,
der skal understøtte ældre borgeres mulighed for at bevare funktionsevne, selvstændighed og
livskvalitet længst muligt. Forebyggelse og rehabilitering er dermed en central forudsætning for
at imødekomme den demografiske udvikling og sikre et bæredygtigt ældreområde.
Kalundborg Kommune står over for et stigende antal ældre borgere, hvor der i dag er ca. 1.869
borgere, der modtager hjælp fra plejen, heraf 990 borgere udelukkende med praktisk hjælp.
Træningsindsatser spiller i den sammenhæng en vigtig rolle ved at understøtte borgernes
fysiske, mentale og sociale ressourcer samt forebygge funktionstab. Omkring 10 % af borgerne
i plejen modtager et DigiRehab-forløb, men DigiRehabs datagrundlag viser at 70 % af borgerne
vurderes at have et forebyggelsespotentiale.
Kalundborg Kommune tilbyder i dag DigiRehab, som er et individuelt tilpasset træningsforløb,
hvor borgeren træner i eget hjem to gange ugentligt over en 12-ugers periode med støtte fra
en fast DigiRehab-træner. I 2025 blev indsatsen udvidet med Prehab, og kapaciteten blev
samtidig styrket med ansættelse af yderligere tre trænere. I løbet af 2025 gennemførte i alt 178
borgere et Digi-forløb, og erfaringerne viser positive effekter på både funktionsevne, livskvalitet
og behovet for plejeydelser.
På baggrund af de dokumenterede effekter og Ældrelovens fokus på forebyggelse vurderes
der at være et væsentligt potentiale i en opskalering af indsatsen. Data fra tidligere
effektrapporter peger på en reduktion i udgifter svarende til halvanden gang investeringen.
Erfaringer fra andre kommuner peger på, at et træningstilbud til alle relevante borgere over 67
år kan styrke funktionsevne, livskvalitet og selvhjulpenhed. En udvidelse af målgruppen vil
således understøtte ambitionen om, at flere borgere bevarer deres selvstændighed længst
muligt og dermed reducere behovet for mere indgribende indsatser på sigt. Skaleringen tager
afsæt i et forebyggelsesperspektiv, hvor træning ses som en investering i borgernes mulighed
for at bevare selvstændighed, livskvalitet og aktiv deltagelse i hverdagslivet længst muligt.
Administrationen har udarbejdet fire bud på skaleringstiltag; gradvis opskalering i regi af HSD,
fuld skalering i regi af HSD, efterforløb med holdtræning og DigiCare på plejehjemmene.
Administrationen anbefaler første alternativ, med en gradvis opskalering i regi af HSD, som
første år finansieres via udviklingspuljen hvorefter skaleringen af DigiRehab-indsatsen indgår i
budgetforhandlingerne 2028.
1. Opskalering af DigiRehab i regi af Hjemmepleje, Sygepleje og Døgnrehabilitering
Kapacitetsudvidelse: 3 trænere a 500.000 = 1.500.000
2. Fuld skalering af DigiRehab i regi af Hjemmepleje, Sygepleje og Døgnrehabilitering
Kapacitetsudvidelse: 6 trænere a 500.000 = 3.000.000

3. Efterforløb med holdtræning

Kapacitetsudvidelse 1 medarbejder a kr. 500.000 + IT (kr. 4.600)
4. DigiCare på plejehjemmene

Kapacitetsudvidelse 3 trænere a 500.000 = kr. 1.500.000 og hertil afledte udgifter
DigiCare licens: 120.000/året, implementering af Care (engangsbeløb): 50.000+25.000
Samlede omkostninger til implementering af DigiCare år ét: kr. 1.635.000.
Samlede omkostninger årligt herefter: kr. 1.560.000.

Økonomiske konsekvenser
Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Økonomistabens bemærkninger er indarbejdet i sagen.

Beslutning

1. Godkendt med den bemærkning, at der gives en status på foreløbig drift og økonomi
på udvalgets visionsseminar til foråret 2027.
2. Godkendt.

Afbud: Niels-Erik Sørensen

Kilde: Kalundborg Kommune, Ældre- og Sundhedsudvalget, referat fra mødet tirsdag 8. september 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.