Kalundborg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 5. oktober, Kultur- og Fritidsudvalget, Kalundborg

Fordeling af ekstraordinær pulje til forsamlingshuse i 2026

Godkendt med bemærkning om at udvalget vil indgå aktivt i fordelingen, såfremt midlerne i 2027 foreslås fordelt ligeligt af Fællesrådet.

Kort fortalt

Hvem
Kultur- og Fritidsudvalget, Kalundborg Kommune
Hvornår
Mandag 5. oktober 2026
Status
Besluttet. Godkendt med bemærkning om at udvalget vil indgå aktivt i fordelingen, såfremt midlerne i 2027 foreslås fordelt ligeligt af Fællesrådet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Resume og sagens baggrund
Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med vedtagelse af budget 2026 afsat et rådighedsbeløb
på 400.000 kr. som en engangspulje til støtte for forsamlingshusene.
Midlerne kan f.eks. anvendes til energirenovering, kloakering og som noget nyt fra 2020
installationer, inventar, eller istandsættelse. Det er en betingelse for ansøgerne, at der
fremvises tilbud, en plan for den videre drift af forsamlingshuset, og at der indgår frivilligt
arbejde. Udvalget fik forelagt en oversigt over fordeling af puljen 2015-2025 på møde den 11. august 2026 og tog
dette til efterretning med en bemærkning om, at udvalget fremover ønsker en fordeling som tilgodeser understøttelse
af større indsatser.
Indstillinger
Kulturchefen indstiller, at fordelingen for 2026 godkendes.

Behandling
Kultur- og Fritudsudvalget.

Forsamlingshusenes Fællesråd har i lighed med sidste år indsamlet ansøgningerne og kommet
med indstilling til Kultur- og Fritidsudvalget.
Fællesrådet har modtaget ansøgninger fra i alt 15 forsamlingshuse ud af 22 mulige med et
samlet ansøgningsbeløb på 1.611.685,87 kr.
Kultur og Fritidsudvalget på mødet den 3. februar 2026 søgt Kommunalbestyrelsen om frigivelse af rådighedsbeløbet
på 400.000 kr. netto, således at Kultur og Fritidsudvalget kan behandle ansøgningerne fra forsamlingshusene, og
midlerne kan komme til udbetaling snarest herefter.
Det er vigtigt at bemærke, at forskellen i brutto og nettobeløb er beregnet på baggrund af, om
husene er momsregistreret eller ikke. Bruttobeløbet er det beløb, som husene får udbetalt.
Nettobeløbet er det beløb, som figurerer i kommunens budget.

Kultur- og Fritidsudvalget har på mødet den 11. august 2026 givet udtryk for, at de fremover ønsker en fordeling som
tilgodeser understøttelse af større indsatser. Forsamlingshusenes Fællesråd har derfor fået mulighed for at ændre
deres første indstilling. De ønsker dog, at fastholde den oprindelige indstilling af puljen for 2026. Begrundelse herfor
er i følge Fællesrådet, at der ikke er meldt andet ud forud for årets indstilling og Fællesrådet derfor har disponeret
efter den model, som har været kendt. Ligeledes gør Fællesrådet opmærksom på, at den nuværende model bl.a.
opleves som motiverende for forsamlingshusene, understøtter husenes selvbestemmelse og driftssikkerhed og stor
tilfredshed.
Administrationen anbefaler at fordelingen for 2026 foretaget af Forsamlingshusenes Fællesråd godkendes for 2026
og at det mere tydeligt meldes ud, at udvalget ønsker en anden fordeling fra 2027 og frem.
Alle kommunens selvejende forsamlingshuse har ligeledes mulighed for at søge om tilskud fra
landsbypuljen.
Oversigt over indkomne ansøgninger inkl. administrationens indstilling og ansøgningerne er vedhæftet som bilag.
Økonomiske konsekvenser

Der er i alt afsat 400.000 kr. som engangspulje til forsamlingshusene i 2026.

Beslutning

Godkendt med bemærkning om at udvalget vil indgå aktivt i fordelingen, såfremt midlerne
i 2027 foreslås fordelt ligeligt af Fællesrådet.

Kilde: Kalundborg Kommune, Kultur- og Fritidsudvalget, referat fra mødet mandag 5. oktober 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.