Besluttet 6. oktober, Børn- og Familieudvalget, Kalundborg
Orientering om visitation
Godkendt.
Kort fortalt
- Hvem
- Børn- og Familieudvalget, Kalundborg Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 6. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Resume og sagens baggrund
Børn- og Familieudvalget har besluttet, at udvalget orienteres en gang årligt om status på
Kalundborg Kommunes arbejde med visitation til et specialiseret tilbud på dagtilbud og
skoleområdet.
Indstillinger
Direktøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
Behandling
Børn- og Familieudvalget.
I Kalundborg Kommune er visitationsprocessen ifølge delegationsplanen delegeret til
administrationen, og Børn- og Familieudvalget orienteres. Visitation til et specialiseret tilbud
eller specialtilbud foregår gennem visitationsudvalget, som består af repræsentanter for
Fagcenter Børn og Familie, Fagcenter Børn, Læring og Uddannelse samt dagtilbuds- og
skoleledelse. Visitationsudvalget har tilsammen et indgående kendskab til de fagområder, der
indgår i vurderingen af, om et barn eller ung har brug for et specialiseret tilbud. Der gives
specialpædagogisk bistand til børn og unge, hvor barnets udvikling og trivsel kræver en særlig
hensyntagen eller støtte.
I Kalundborg Kommune kan et barn eller ung på skoleområdet blive visiteret til et
inklusionscenter (som er placeret på almene folkeskoler), sprogklasserækken på Årby Skole
eller en specialskole. På dagtilbudsområdet kan et barn blive visiteret til ressourcepladser (som
er i almene dagtilbud), Sprogskolen for småbørn eller til specialdaginstitutionen Lærkereden.
For skoleåret 2025/26 har der i alt været 213 indstillinger til visitationsudvalget til specialiseret
tilbud til et barn eller ung. Heraf er der godkendt 205 visitationer (inklusiv revisitationer). I
skemaet herunder ses fordelingen af de godkendte visitationer til de enkelte institutioner.
Tilbud
Institution
Antal
visiterede for
skoleåret
Antal
visiterede for
skoleåret
Antal visiterede
for skoleåret
Inklusionscenter
Hvidebækskolen
Inklusionscenter
Gørlev Skole
Inklusionscenter
Rynkevangskolen
Specialskole
Sigrid Undset
Skole
Specialskole
Kathøj-Svallerup
Skole
Øvrige
specialtilbud
Sprogklasser på
Årby
Øvrige
specialtilbud
Ressourcepladser 48
44 (heraf en
med
skoleudsættelse)
Specialdagtilbud Lærkereden
Øvrige tilbud
Udsættelse af
børnehavestart
Alment tilbud
Alment tilbud med
særlig støtte
Andet
Fx eksternt tilbud
I alt
For skoleåret 2025/26 er der givet i alt 8 afslag på en indstilling til visitation for både skole- og
dagtilbudsområdet, hvor årsagen kan være, at barnet ikke vurderes som målgruppen for et
særligt specialtilbud, at der skal afprøves andre indsatser inden visitation eller at barnet
vurderes til allerede at være i rette specialtilbud.
Pr. 17. august 2026 er der i alt 565 indskrevne børn og unge i Kalundborg Kommunes
specialiserede tilbud, hvoraf 187 børn er indskrevet på et inklusionscenter, 293 børn er
indskrevet på en specialskole, 85 er indskrevet på øvrige specialtilbud (herunder
specialdagtilbud, Sprogskolen for småbørn og sprogklasser på Årby). Derudover er der pr.
august 2026 i alt 51 børn indskrevet på et specialtilbud uden for Kalundborg Kommune
(herunder private, regionale og kommunale tilbud i andre kommuner). Fordelingen kan ses i
bilag 1. I forbindelse med skoleindskrivning for skoleåret 2026/27 er der desuden 56 børn, som
går direkte fra alle typer af dagtilbud til særlige skoletilbud (inklusionscenter eller specialskole)
samt tre elever visiteret til tidlig skolestart. Det samlede børnetal indskrevet på kommunale og
selvejende skole- og dagtilbud er 4.568 børn pr. august 2026 (3.159 på skoleområdet og 1.409
børn på dagtilbudsområdet). Dataene viser et øjebliksbillede, og kan være forskellige fra
måned til måned afhængig af nye visitationer, revisitationer, udslusning til almen samt til- og
fraflytninger.
Klager
Visitationsudvalget behandler også klager, hvor visitationsudvalget ved nye oplysninger i en
sag, kan give helt eller delvist medhold. Afgørelser om visitation til specialundervisning og
anden specialpædagogisk støtte kan påklages til Klagenævnet for Specialundervisning i
Ankestyrelsen. Ved klage skal kommunen genvurdere sagen. Fastholder kommunen sin
afgørelse, sendes sagen til behandling ved klagenævnet. For visitationsafgørelser truffet i
skoleåret 2025/26 er der indkommet i alt seks klager. I to sager førte kommunens genvurdering
til, at afgørelsen blev ændret af visitationsudvalget, mens de fire visitationsafgørelser blev
fastholdt og sendt til Klagenævnet for Specialundervisning. Ingen af de fire sager er endnu
afgjort af klagenævnet.
Visitations- og revisitationsprocessen
Når en sag skal vurderes i visitationsudvalget, er det på baggrund af en tværfaglig vurdering af
barnets behov i samarbejde mellem de faglige medarbejdere og ledere omkring barnet samt
forældrene. På dagtilbudsområdet er det dagtilbudsleder i samråd med forældrene, der kan
indstille barnet til visitation. På skoleområdet er det skoleleder i samråd med eleven og
forældrene, der kan indstille barnet til visitation på baggrund af en pædagogisk psykologisk
vurdering (PPV). Det er et lovkrav, at barnets støttebehov vurderes i en PPV, hvis institutionseller skoleleder vurderer, at barnet har behov for specialpædagogisk undervisning eller bistand
i over ni timer. Derudover sker der også løbende administrative afgørelser i situationer, hvor
der ikke kan ventes på et møde i visitationsudvalget. Det kan bl.a. handle om tilflyttere,
anbragte børn, frit skolevalg og børn til Sprogskolen for småbørn. Visitation til Sprogskolen for
småbørn sker ikke i visitationsudvalget, men i tæt dialog mellem barnets dagtilbud, Team
Dagtilbud og PPR (børnene visiteres for et halvt år ad gangen). Visitation til tilbud i andre
kommuner visiteres heller ikke i visitationsudvalget, og derfor fremgår de heller ikke i
oversigten over nyvisiterede.
For alle visitationer skal der ske en revisitation en gang årligt. Her vurderes om barnet skal
fortsætte i eksisterende tilbud eller om et andet tilbud i højere grad kan imødekomme barnets
udvikling og trivsel. Hvis det vurderes, at et barn er klar til et mindre indgribende tilbud
(herunder med forudgående afprøvning i tilbuddet), så sendes en indstilling om udslusning
til visitationsudvalget, som træffer afgørelse herom.
Økonomiske konsekvenser
Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Beslutning
Godkendt.
Kilde: Kalundborg Kommune, Børn- og Familieudvalget, referat fra mødet tirsdag 6. oktober 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.