Besluttet 6. oktober, Folkeoplysningsudvalget, Kalundborg
Tilskud til indkøb af prøvecrosser - Vestsjællands Microcrossklub
Udvalget godkener kulturchefens indstilling. Afbud: Lene Damm, Mustapha Badr, Heidi Charlotte Hansen Fraværende: Liselotte Stoltze
Kort fortalt
- Hvem
- Folkeoplysningsudvalget, Kalundborg Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 6. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Udvalget godkener kulturchefens indstilling.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Resume og sagens baggrund
Vestsjællands Microcrossklub ansøger om tilskud på kr. 19.995,- til anskaffelse af en prøvecrosser, som skal
anvendes i forbindelse med foreningens prøvecrossaktiviteter. Anskaffelsesprisen er på kr. 24.995,-, heraf kan
foreningen bidrage med kr. 5.000,-.
Indstillinger
Kulturchefen indstiller, at ansøgningen imødekommes.
Behandling
Folkeoplysningsudvalget.
Vestsjællands Microcrossklub søger om hjælp til anskaffelse af en prøvecrosser, som kan anvendes i forbindelse
med foreningens prøvecrossaktiviteter.
Foreningen tilbyder børn i alderen 3–10 år mulighed for at prøve kræfter med motocross på foreningens elektriske
crossmaskine. Formålet er at give børn og familier en tryg og positiv introduktion til sporten og samtidig skabe
mulighed for, at flere børn kan opleve glæden ved motocross.
Foreningen oplever imidlertid, at deres nuværende prøvemaskine bliver for lille, når børnene nærmer sig 8-årsalderen
og opefter. Samtidig oplever foreningen en stigende efterspørgsel fra familier med lidt ældre børn, som gerne vil
prøve sporten.
Desværre betyder det, at foreningen indimellem må sende familier hjem uden mulighed for en prøvekørsel, fordi
barnet er blevet for stort til deres nuværende maskine. Det er naturligvis ærgerligt, da foreningen gerne vil kunne
tilbyde alle interesserede børn en god og sikker introduktion til motocross – uanset om de er 3 eller 10 år.
En ekstra prøvecrosser i en større størrelse vil derfor give foreningen mulighed for at imødekomme den stigende
interesse og tilbyde prøvekørsel til en bredere aldersgruppe. Det vil samtidig styrke foreningens mulighed for at
rekruttere nye medlemmer og give flere børn i lokalområdet mulighed for at blive en del af fællesskabet omkring
motocross.
Den samlede udgift er på kr. 24.995,-, hvoraf foreningen kan bidrage med kr. 5.000,-.
Administrationen vurderer, at ansøgningen skal imødekommes med henvisning til foreningens økonomi.
Tilskuddet søges i puljen til materialer og udstyr.
Økonomiske konsekvenser
Et eventuelt tilskud kan afholdes af puljen til materialer og udstyr.
Beslutning
Udvalget godkener kulturchefens indstilling.
Afbud: Lene Damm, Mustapha Badr, Heidi Charlotte Hansen
Fraværende: Liselotte Stoltze
Kilde: Kalundborg Kommune, Folkeoplysningsudvalget, referat fra mødet tirsdag 6. oktober 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.