Besluttet 8. oktober, Social- og Beskæftigelsesudvalget, Kalundborg
Drøftelse af forslag til Arbejdsmarkedspolitisk Strategi 2027-2030
Drøftet og administrationen vender tilbage med et opdateret oplæg.
Kort fortalt
- Hvem
- Social- og Beskæftigelsesudvalget, Kalundborg Kommune
- Hvornår
- Torsdag 8. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Drøftet og administrationen vender tilbage med et opdateret oplæg.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Resume og sagens baggrund
Drøftelse af administrationens forslag til opdateret Arbejdsmarkedspolitisk Strategi for de
næste fire år (2027-2030).
En del af Kalundborg Kommunes overordnede, strategiske planlægning og varetagelse af
interesser i forhold til erhvervsudvikling, uddannelse og rekruttering af arbejdskraft er, at der
hvert fjerde år formuleres og godkendes en opdateret Arbejdsmarkedspolitisk Strategi. Det er
den nye kommunalbestyrelse, som skal godkende strategien inden udgangen af 2026. Det er
Social- og Beskæftigelsesudvalget, som skal sikre inddragelse og involvering, samle input og
formulere forslag til strategi, inden den indstilles til godkendelse i kommunalbestyrelsen.
Indstillinger
Direktøren indstiller, at forslag til opdateret Arbejdsmarkedspolitisk Strategi drøftes.
Behandling
Social- og Beskæftigelsesudvalget.
Social- og Beskæftigelsesudvalget godkendte i februar 2026 procesplanen for, hvordan
udvalget ville inddrage aktører og interessenter og dernæst få formuleret et forslag til en
opdateret Arbejdsmarkedspolitisk Strategi for 2027-2030. Social- og Beskæftigelsesudvalgets
endelige forslag til opdateret strategi skal godkendes af kommunalbestyrelsen inden udgangen
En vigtig del af udvalgets proces har været at sikre råderum for lokalt input. Derfor afholdt
udvalget en strategisk temadag den 11. juni 2026, hvor kommunalbestyrelsesmedlemmer,
vigtige eksterne interessenter og samarbejdspartnere og direktionen fik mulighed for at mødes
og drøfte retningen i fællesskab. På temadagen kom der mange gode input, som
Administrationen samlede op på.
Den 13. august 2026 drøftede Social- og Beskæftigelsesudvalget administrationens opsamling
på de mange input fra temadagen og kom frem til følgende overordnede retning og struktur for,
hvordan administrationen skulle udarbejde et forslag til opdateret strategi.
Fastholde grundstrukturen fra den nuværende strategi, da udvalget vurderer, at de
fremadrettede arbejdsmarkedspolitiske udfordringer fortsat kan håndteres inden for de
nuværende tre arbejdsmarkedspolitiske pejlemærker.
Fastholde hovedparten af de strategiske indsatsinitiativer (bullets under pejlemærker),
fordi de fleste strategiske initiativer vurderes fortsat at sætte den rigtige retning for driften.
Indarbejde udvalgets nye godkendte pejlemærker i strategien, som handler om
arbejdsmarkedspolitik.
Tilføje et tredje tværgående princip i strategien, som handler om, hvordan nye
arbejdsmarkedspolitiske indsatser i højere grad skal udvikles og implementeres (øge
fokus på at borgerne bliver en del af et fællesskab og øge fokus på inddragelse af
civilsamfundet).
Tilføje ”civilsamfundet” som en ny femte aktør under de centrale aktører.
Tilføje ”tæt samarbejde med socialområdet om brugere med misbrug” under pejlemærket
for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet.
Udvalget ønsker en fortsat dynamisk og agil strategi, hvor fokus er på de overordnede
strategiske principper og retningslinjer.
Administrationen har herudover opdateret strategiens indledende beskrivelse på side 2, så den
tager udgangspunkt i de nyeste tilgængelige viden om: Udviklingen på det lokale
arbejdsmarked, de lokale resultater samt lokale udfordringer og risici. På samme vis er der
lavet en indledende reference til kommunens strategiske prioriteringer i "Udviklingsstrategi frem
Administrationen har foretaget arbejdsmarkedspolitisk begrundede justeringer i de beskrevne
strategiske initiativer (bullets) under de tre overordnede arbejdsmarkedspolitiske pejlemærker).
Ændringerne er sket ud fra, at:
Beskrivelsen af de tidligere formulerede strategiske initiativer ikke længere er aktuelle på
grund af beskæftigelsesreformen. Fx har regeringen besluttet, at uddannelsesinstitutioner
ikke længere får ressourcer til at udveksle oplysninger om unge i uddannelse med
kommunerne, ligesom unges pligt til uddannelse er afskaffet.
Beskrivelsen af enkelte af de strategiske initiativer kan i dag formuleres mere præcist
end for fire år siden, da de strategiske initiativer har fået lov til at udfolde sig i praksis. Fx
lokale samarbejder med uddannelsesinstitutioner og virksomheder om konkrete
initiativer.
Beskrivelsen af nye og mere eksplicitte strategiske initiativer er medtaget, fordi de har
været væsentlige fokusområder på den afholdte temadag. Fx fritidsjob, civilsamfund,
international rekruttering og gruppeforløb.
Der er sket en strategisk betoning af arbejdet med opkvalificering, den
virksomhedsrettede indsats og kontakten med borgerne (hyppig, kontinuerlig og
gruppebaserede forløb). Det skal ses i forhold til, at de lovmæssige rammer i forhold til at
tilrettelægge indsatsen er mere frie efter beskæftigelsesreformen.
Endelig har administrationen udarbejdet et bud på en ny undertitel til strategien. Den nye
undertitel følger samme retning som undertitlen i kommunalbestyrelsens ”Udviklingsstrategi
frem mod 2035”. Her er undertitlen ”Fremgang får flere med i fællesskabet”. Omsat til det
arbejdsmarkedspolitiske område er det reformuleret som ”Fremgang og stærke partnerskaber
skal udnyttes til at sikre endnu flere en plads på arbejdsmarkedet”.
Social- og Beskæftigelsesudvalget har mulighed for at drøfte og justere forslaget på
udvalgsmøderne i oktober og november 2026.
Chefkonsulent Ole Pedersen vil deltage under punktet.
Forslag til Arbejdsmarkedspolitisk Strategi 2027-2030 er vedlagt som bilag.
Økonomiske konsekvenser
Ingen budgetmæssige konsekvenser.
Beslutning
Drøftet og administrationen vender tilbage med et opdateret oplæg.
Kilde: Kalundborg Kommune, Social- og Beskæftigelsesudvalget, referat fra mødet torsdag 8. oktober 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.