Kalundborg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

På dagsordenen 28. oktober, Kommunalbestyrelsen, Kalundborg

Godkendelse af vedtægtsændring for Landdistriksudvalget

Resume og sagens baggrund Landdistriktsudvalget har drøftet en permanent opdeling af lokalområde Nord i to områder, Område Nordøst og Område Nordvest. Forslaget indebærer, at hvert af de to områder repræsenteres med to medlemmer i Landdistriktsudvalget.

Kort fortalt

Hvem
Kommunalbestyrelsen, Kalundborg Kommune
Hvornår
Onsdag 28. oktober 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Sid med til mødet
Byrådets møder er offentlige, så du kan selv sidde med, når sagen behandles onsdag 28. oktober 2026.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Resume og sagens baggrund
Landdistriktsudvalget har drøftet en permanent opdeling af lokalområde Nord i to områder, Område Nordøst og
Område Nordvest. Forslaget indebærer, at hvert af de to områder repræsenteres med to medlemmer i
Landdistriktsudvalget. Det medfører, at udvalget ændres fra 9 til 11 medlemmer. Ændringen kræver en justering af
Landdistriktsudvalgets vedtægter.
Indstillinger

Direktøren indstiller, at vedtægtsændringerne godkendes.
Behandling

Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen

Landdistriktsudvalget er sammensat af tre medlemmer fra Kommunalbestyrelsen og seks
medlemmer fra lokalområderne i landdistrikterne i Kalundborg Kommune.
Lokalområderne er opdelt i tre områder, henholdsvis Område Nord, Område Midt og Område
Syd, der hver er repræsenteret med to medlemmer i Landdistriktsudvalget.
Som en forsøgsordning har Område Nord været opdelt i to områder, Nord 1 og Nord 2.
Baggrunden for forsøgsordningen er, at Område Nord omfatter væsentligt flere lokalforeninger
og beboerforeninger end de to øvrige områder. I forsøgsperioden er de to medlemmer, der
repræsenterer Område Nord, fordelt med ét medlem fra hvert af de to delområder.
Fordelingen af lokalråd og beboerforeninger i områderne har været følgende:
Område Nord 1 – 5 foreninger
Bjergsted Beboerforening
Bregninge Beboerforening
Eskebjerg Beboerforening
Havnsø Lokalråd
Snertinge, Føllenslev og Faurbo Lokalråd
Område Nord 2 – 5 foreninger
Kærby Landsbylav

Raklev og Omegns Lokalråd
Røsnæs Udvikling og Beboerforening
Svebølle Lokalråd
Viskinge Beboerforening
Område Midt – 6 foreninger
Buerupegnens Beboerforening
Jorløse Beboerforening
Reerslev Landsbylav
Hvidebæk Lokalråd
Sæby-Hallenslev Beboerforening
Store Fuglede, Flinterup Beboerforening
Område Syd – 5 foreninger
Gørlev og omegns Lokalråd
Høng Lokalråd
Kr. Helsinge og Omegns Lokalråd
Løve Lokalråd
Reersø Lokalråd
Landdistriktsudvalget har på baggrund af forsøgsordningen drøftet, om opdelingen af Område
Nord skal gøres permanent. Forslaget indebærer, at de to områder fremadrettet benævnes
Område Nordøst og Område Nordvest, og at hvert område får to repræsentanter i
Landdistriktsudvalget.
Med den foreslåede ændring vil Landdistriktsudvalget bestå af 11 medlemmer mod de
nuværende 9 medlemmer. Udvalget vil herefter bestå af tre medlemmer fra
Kommunalbestyrelsen samt otte medlemmer fra lokalområderne.
Forslaget kræver ændringer i Landdistriktsudvalgets vedtægter under punkterne
"Medlemskreds" og "Valg og valgperiode". Forslag til nye vedtægter er vedlagt som bilag, hvor
ændringerne er markeret med gul.
Såfremt Kommunalbestyrelsen godkender de foreslåede vedtægtsændringer, træder de nye
vedtægter i kraft. Administrationen vil herefter igangsætte processen med at finde to nye
medlemmer til Landdistriktsudvalget, således at Område Nordøst og Område Nordvest hver er
repræsenteret med to medlemmer.

De to nye medlemmer indtræder i Landdistriktsudvalget for den resterende del af den
indeværende kommunalbestyrelsesperiode.
Beslutningen fra Landdistriktsudvalgets behandling af sagen er vedlagt som bilag.
Økonomiske konsekvenser

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Sagens forløb
21/10/2026 Økonomiudvalget
Anbefales.

Kilde: Kalundborg Kommune, Kommunalbestyrelsen, dagsorden fra mødet onsdag 28. oktober 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.