På dagsordenen 29. oktober, Landdistriktsudvalget, Kalundborg
Drøftelse om temaet tilgængelighed og adgang til natur
Resume og sagens baggrund Landdistriktsudvalget har påbegyndt sit arbejde med at sætte retning for den nuværende kommunalbestyrelsesperiode 2026-2029. På udvalgsmødet d. 27. august 2026 valgte udvalget at fokusere på to temaer som de ønsker at arbejde konkret med.
Kort fortalt
- Hvem
- Landdistriktsudvalget, Kalundborg Kommune
- Hvornår
- Torsdag 29. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 29. oktober 2026. Du finder dem på kalundborg.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Resume og sagens baggrund
Landdistriktsudvalget har påbegyndt sit arbejde med at sætte retning for den nuværende
kommunalbestyrelsesperiode 2026-2029.
På udvalgsmødet d. 27. august 2026 valgte udvalget at fokusere på to temaer som de ønsker
at arbejde konkret med. De to temaer er boligformer og tilgængelighed og adgang i forhold til
natur. For at arbejde henimod konkrete handleplaner og indsatser lægges der op til at udvalget
på nærværende møde konkretiserer og drøfter temaet tilgængelighed og adgang til natur på.
Indstillinger
Kulturchefen indstiller at udvalget drøfter temaet med henblik på at administrationen efterfølgende kan udarbejde et
konkret oplæg.
Behandling
Landdistriktsudvalget.
Landdistriktsudvalget besluttede til udvalgsmødet d. 27. august 2026, at arbejde med temaet
tilgængelighed og adgang til naturen. I Kalundborg er sammenspillet mellem by og land og
kommunens unikke natur en væsentlig del af kommunens kvalitet. Temaet tilgængelighed og
adgang til natur rammer bredt, og der findes mange forskellige muligheder for handlinger.
Derfor lægges der op til ved dette punkt, at Landdistriktsudvalget skal drøfte, hvad og hvordan
de ønsker at arbejde med temaet.
Som inspiration, er der nedenfor en liste, med projekter, konkrete handlinger og temaer som
det tidligere udvalg var optaget af. Disse kan der arbejdes videre med, men udvalget kan også
vælge at arbejdet med temaet på nye måder.
Vildere landsbynatur
Udvikling og adgang til natur i landområder
Flere stier, hvor man begynder og slutter samme sted.
Det digitale kort med stier i kommunen.
Samlet strategi for sammenhængende natur mellem landsbyer
Fortsætte arbejdet med naturstier, som f.eks. Jyderupstien.
Evt. krav i lokalplan for nybebyggelse om adgang til stier og natur.
Fællesmøde med Teknik og Miljø udvalget.
Samarbejde med Destination Sjælland om pakkeløsninger på oplevelser i landområderne
Fortsat opmærksomhed og samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening
Sti langs banen ml. Gørlev og Høng.
Oplysning af kirkestier og lignende.
Lodsejerne skal åbne op for besøgende i naturen.
For at starte processen med at konkretisere temaet og udfolde konkrete handleplaner, kan
udvalget drøfte følgende spørgsmål:
Hvad er formålet med teamet tilgængelighed og adgang til natur for landdistriktsudvalget?
Hvad mener udvalget med natur? Er det stier, særlige naturoplevelser, outdoorfaciliteter,
naturparker, vand mm – og skal det have en afgrænsning?
Hvordan skal tilgængelighed til naturen defineres og for hvem, og hvad er forskellen på
tilgængelighed og adgang?
Hvordan kan der skabes værdi for landdistriktsområdet ved temaet?
Hvilken betydning og for hvem, vil arbejdet med temaet have?
Hvordan ønsker udvalget at arbejde med det?
Der er endvidere kommet en ansøgning fra Vestsjællands Veterantog, Gørlev Lokalråd og
Høng Lokalråd omhandlende en sti mellem Gørlev og Høng. De ansøger om midler til at
udarbejde en projektbeskrivelse. Ansøgning fremgår som selvstændigt punkt på dagsordenen
til udvalgsmødet.
Alt efter udfaldet af drøftelserne, anbefaler administrationen at, udvalget drøfter om der kan
være behov for at afsætte midler til at afdække udvalgets prioritertinger.
Økonomiske konsekvenser
Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kilde: Kalundborg Kommune, Landdistriktsudvalget, dagsorden fra mødet torsdag 29. oktober 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.